Sig ja til dig selv!

Indimellem opdager man, hvor vidunderligt dejlige og ukomplicerede ting i virkeligheden kan være, når man for en stund giver slip på, hvad andre mennesker tror og tænker. Sådan en oplevelse havde jeg for nylig, da jeg var på dametur til Malaga.

For mange mennesker betyder "de andres" mening rigtig meget. Hvem kender ikke følelsen af at have lyst til at sige nej til nogen/noget og så gøre det alligevel, fordi man ved, det forventes, eller man føler sig presset. Eller fordi den "pæne pige" derinde bare gerne vil have, alle skal kunne lide hende. Og hvem kender ikke den der følelse af modstand, man kan opleve helt ned i tæerne, mens man gør det, man i grunden ikke gider? Jeg gør. Og alligevel kan jeg stadig indimellem have svært ved at følge mit hjerte og gøre det, jeg har lyst til, når andre forventer noget andet af mig.

På Malagaturen drejede det sig helt konkret om, at der var nogle, der ville i byen og feste hele natten, og andre, der ville i seng og sove, så de kunne være friske til løb og strand dagen efter. Det i sig selv behøver jo ikke at betyde så meget, ud over at jeg for min del hørte til gruppen, der helst ville hjem i seng, og følte et vist pres fra dem, der gerne ville i byen. For hvis jeg ikke gik med, var jeg så ikke bare gammel og kedelig? Jeg må indrømme, at jeg kæmpede en lille indre kamp (måske kom presset i virkeligheden fra mig selv?). Og selv om det i grunden lyder ganske ubetydeligt, så tror jeg, de fleste kender den slags indre kampe.

Renée i sidste uge: Den evige journalistiske polarisering

Temaerne og indholdet kan selvfølgelig variere, men den indre kamp ligner sig selv. Nå, men denne gang vandt mit hjerte. Og det var faktisk, da jeg næste morgen sad ved vinduet med et blad, en kaffe og en smøg, efter en skøn løbetur ved Malaquetaen, det gik op for mig, hvad det var, jeg havde gjort. Jeg var simpelthen i strålende humør, jeg hyggede og snakkede og glædede mig til dagen, og det var der en eneste grund til. Jeg havde nemlig ikke bare sagt nej til de andre, måske havde jeg slet ikke sagt nej til dem overhovedet? Næ, måske havde jeg i virkeligheden bare sagt ja til mig selv - og lige der i det lille kærlige ja til mig lå mit gode humør og vuggede blødt og havde det helt vidunderligt.

Tja, hvad kan jeg sige, det der med at sige ja eller nej til andre er selvfølgelig vigtigt at kunne, men faktum er, at man bliver i rasende godt humør af at sige ja til sig selv. Prøv det, jeg kan varmt anbefale det, og det såmænd fra mit allerkærligste sted.

Kærlig hilsen
Renée