Sanne slap kontrollen og overgav sig til kærligheden – til en kvinde

Sanne Bjerg slap kontrollen

Tilbage i 2012 var forfatter Sanne Bjerg på vej hjem fra Barcelona, hvor hun havde tilbragt en del tid i forbindelse med sin roman ”Fejltagelsernes bog”. Romanen foregår i den europæiske storby, så Sanne havde jævnligt besøgt byen i skriveprocessen. Men denne novemberdag var hun altså modvilligt på vej hjem til et kaos-ramt liv i Danmark.

– Jeg var blevet forelsket herhjemme, og jeg var i stor krise for at prøve at finde ud af, om jeg skulle ... gå efter min forelskelse eller blive i mit næsten 25 år gamle ægteskab med min søns far. Hver gang jeg var i Barcelona, var det så dejligt, for så kunne jeg ligesom glemme det lidt. Da jeg så skulle hjem i november, havde jeg det VIRKELIG skidt og var bare sådan: Åh nej, hvad skal jeg dog beslutte. Jeg var sindssygt forelsket i en kvinde.

Det kom ikke som noget chok for hende, for det var sket før. Bare ikke med samme voldsomhed, så Sanne ledte desperat efter den rigtige beslutning. For hendes 11-årige søn. For familien. For hende selv. Angsten for at begå fejl havde fulgt kontrolfreaken Sanne gennem mange år - men nu kunne hun ikke få livet til at gå op.

– Det var det med at gøre det rigtige. Jeg havde måske i starten lige troet, jeg godt kunne begge dele, men det kan man jo ikke. Jeg havde bare mange forestillinger om ikke at ville svigte min mand og min søn. Men jeg kunne også mærke, det snerpede til. Det blev sværere og sværere at opretholde.

Taxaturen

Da Sanne ”helt udslukt” satte sig ind i en taxa for at blive kørt til lufthavnen, spurgte chaufføren: ”Hvad er der galt med dig?”. Hun sagde bare, at det hele var svært og indviklet, og at hun ikke havde lyst til at tage hjem.

– Han begyndte at tale om, at man bliver nødt til at give sig hen til livet. Og pludselig hævede samtalen sig. Jeg har oplevet det et par gange før: Man kommer i samtale med nogen, hvor der er en særlig spirituel kontakt. Og vi forstod bare hinanden. Chaufføren sagde: Tilfældet råder, det må du bare give dig hen til.

Lettere forvirret ankom Sanne til lufthavnen med taxachaufførens ord om at lade tilfældet råde i hovedet.

– Jeg kommer ind i flyet, går igennem første klasse, og så sidder John Irving dér.

Den verdensberømte forfatter havde gennem hele Sannes professionelle karriere været hendes store inspiration og forbillede.

– Så rækker jeg ham bare hånden og siger: ”Mr Irving I presume”. Det kom bare. Det var, som om jeg allerede var i en anden tilstand, hvor angsten for at begå fejl var i opløsning. Så jeg kunne ikke andet end sige goddag og sige, at han altid har været en helt for mig, han sagde tak, og jeg gik videre ned på Monkey Class.

LÆS OGSÅ: 7 tips til mere glæde i dit liv

Tilfældet
- Dér gik det op for mig, at et gennemgående træk i John Irvings bøger er tilfældigheder. Tilmed havde jeg lige læst hans bog ”In One Person”, som handlede om en biseksuel. Og jeg var selv forfatter og ved at skrive en bog. Jeg var sådan: Det her er for mærkeligt. Så skrev jeg det hele ned på seks sider i min notesbog: Følelsen af, at det hele hang sammen. Barcelona, taxachaufføren, tilfældet, John Irving i det fly, hele min situation, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Uden nogen hensigt egentlig. Det er det, der sker, når intuitionen tager over. Det er et forfærdeligt, men også vidunderligt sted at befinde sig: Fornuften er væk.

– Så jeg rev de seks sider ud og gav ham dem, da jeg gik ud på toilettet. På vejen tilbage vinkede han til mig, at jeg skulle sætte mig ned. Så snakkede vi i 20 minutter. Han gav et ufatteligt nærvær og en kontakt. Og sagde: ”Jeg synes, du skal vente, til din søn er 13”.

Samtalen gav Sanne en bevidsthed om, hvad hun var nødt til at gøre.

-Jeg kan ikke bare sige nej, jeg gør lige ”det rigtige” for trygheden og af angst for ikke at begå en fejl, for nu er der blevet åbnet for den kanal, hvor der bare er ekstremt meget energi, som der nu er i en forelskelse. Som der også er i at give sig hen til livets strøm. Som taxachaufføren sagde, så er der en helt anden følelse af at hvile i tilværelsen, når man giver sig hen til den. Og så sker det tilfælde, at jeg møder et af de få mennesker, jeg virkelig gerne vil møde LIGE på et tidspunkt, hvor jeg er PIVHAMRENDE åben – jeg tror, det gav mig tilliden til at sige: Det giver sgu mere mening at slippe kontrollen.

LÆS OGSÅ: Chefredaktøren: Slip kontrollen

Hjemme igen

Sanne kom hjem. Men hun kom ikke til at vente, til sønnen var 13.

– Der gik ikke særlig lang tid, så crashede det hele, og jeg blev nødt til at sige: Der er ingen vej tilbage her, så jeg må flytte.

I dag bor Sanne alene med sin søn. Det nye forhold gik i stykker efter et år, men i dag er hun på tredje år kærester med ”en dejlig kvinde”. De bor ikke sammen, men Sanne arbejder stadig med at slippe kontrollen og lade livet bestemme – det er ikke uden ubehag, når man har været kontrolfreak det meste af sit liv. Men det går bestemt den rigtige vej.

- Jeg tror ikke, jeg var særlig god til at elske før. Måske som en del af det med kontrol, jeg havde ikke lyst til overgivelsen. Det med at overgive sig til livets strøm, som jeg er ved at lære nu, er i virkeligheden det samme i kærlighed. At sige: Hvis jeg gerne vil kontrollere alting og har mit eget billede af, hvordan tingene skal være, og ikke har lyst til at overgive mig til den andens vilje, ønsker eller behov, så bliver kærligheden en ret smal, lille ting, ikke? Meget: Hvis du får den, så får jeg den. For vi giver ikke bare det hele væk. Og jeg tror, både min eksmand og jeg kom af meget rationelle kulturer, hvor man havde en forestilling om: Jamen, vi skal tale tingene færdige og ordne og få det til at gå op på en fornuftig måde. Men planlægning og forvaltning og kontrol er ikke sådan dybt sexet. Det er ikke dér. Kærligheden virkelig slår benene væk under én.