Sådan gør du dig fri af fortidens smerte

Fortiden kaster nogle gange lange, mørke skygger over vores nutid. Ubehagelige og triste minder kan påvirke os så meget, at vi har svært ved at finde glæden i nuet. Måske har du vanskeligt ved at komme dig over barndommens svigt eller få skabt dig et godt liv efter en skilsmisse, der ligger adskillige år tilbage. Måske er du bitter over en fyring eller ærgrer dig over, at du ikke fik dit drømmejob. Du hænger fast i kærligheden til ham, der forlod dig. Chefen, der ydmygede dig foran dine kolleger. Dine søskende, der opførte sig hensynsløst over for dig. Vi har alle noget i vores liv, som ikke blev, som vi kunne have ønsket os. Når triste og ubehagelige minder kommer til at skygge for glæden i hverdagen, skyldes det flere ting.

Styret af følelser

En forklaring på, at man kan komme til at sidde fast i fortidens smertelige oplevelser, er, at man ikke har fået gennemlevet de følelser, der var forbundet med hændelserne. Manglende viden om følelsers psykologi kan gøre det svært at lade følelserne komme til udtryk. Man tillader sig f.eks. ikke at sørge efter et tab. Eller give udtryk for vrede, når man føler sine grænser overskredet. Vi kan i vores uvidenhed være bange for at blive styret af stærke følelser og have svært ved at rumme dem. Men vi er ikke vores følelser, og de behøver slet ikke at styre os. Følelser er noget, vi har, og de kommer og går, når vi tillader dem at være der. Når vi derimod forsøger at fortrænge dem, stivner vi og har ikke mulighed for at give slip og komme videre. Nogle gange kan vi i stedet for at fortrænge vores følelser holde så meget fast i dem, at de også hindrer os i at komme godt videre i vores liv. Er man f.eks. blevet skilt, kan man holde fast i vreden. Vrede giver os mulighed for at afreagere og bebrejde andre, og dermed får vi sorgen lidt på afstand. For som regel er der også en sorg forbundet med at blive skilt. Eller med at opleve en uretfærdig fyring. Eller ikke at have haft den mor i barndommen, som vi kunne have ønsket os. Tab er forbundet med sorg. Men det kan virke skræmmende at give sorgen frit løb. Vi kan være bange for at bryde sammen, hvis vi tillader den. Vi har en iboende trang til at undgå smerte, så hvis noget er smertefuldt, flygter vi mere eller mindre bevidst fra det. Men vi kan ikke flygte fra vores følelser. Når vi ikke tillader os at mærke sorgen over et tab, kan vi udvikle en tristhed/melankoli, der løber som en rød tråd gennem hverdagen med risiko for at ende i en depressiv tilstand. LÆS OGSÅ: 2 øvelser, du kan lave, når du oplever usikkerhed

Få sat et punktum

Når vi ikke har fået afsluttet noget på en for os hensigtsmæssig måde, kan det være svært at komme godt videre. Tænk på de mennesker, der har betydet noget for dig, og som ikke er i dit liv mere. Forældre og venner, som er døde. Veninder, du er blevet uvenner med, eller som du har mistet forbindelsen til. Kærester, der har forladt dig. Hvis man får øje på, at man ikke har fået afsluttet noget på en hensigtsmæssig måde, indser man måske, at man kunne have handlet anderledes. Men man kan sagtens vende tilbage længe efter og sige det, man ikke fik sagt. Måske er der tale om en misforståelse, som man kan få rettet op på, så en god relation kan genetableres. Ved dødsfald har man ikke den mulighed. Her kan man i stedet arbejde med en god afsked ved at skrive et afskedsbrev til vedkommende – dvs. et brev, som man ikke sender eller viser til andre, men hvor man giver udtryk for alle sine inderste tanker og følelser.

Vrede og bitterhed

Vrede over fortidens fortrædeligheder og tanker om uretfærdighed kan komme til at styre os, hvis vi ikke er bevidste om os selv og vores måde at være i verden på. Vi kan eksempelvis udvikle bitterhed over kæresten, der var utro, og skræmme nye, potentielle kærester væk, fordi de kan mærke vores bitterhed. Bitterhed kan langsomt forgifte vores liv og blive den måde, vi møder verden på. Uanset om det er skilsmisse, en fyring eller anden oplevelse, som vækker ubehagelige minder og ditto følelser, kan man ende i en offerrolle uden at være klar over det. Når man er offer, er man hjælpeløs, men vi bryder os ikke om at være hjælpeløse. For at undgå at mærke hjælpeløsheden søger vi ofte ubevidst styrke i vreden, f.eks. ved at skælde eksmanden ud eller brokke sig over ham til alle veninderne. Vreden og bitterheden gør det svært at komme videre, for når man befinder sig i en offerrolle, oplever man det, andre siger og gør, som uretfærdigt og bliver dermed bekræftet i sin følelse af vrede. Man føler sig prisgivet og fortabt i en overbevisning om, at man intet kan gøre for at forbedre sin situation. Og så sidder man fast.

Giv slip

Allerførste skridt ud af fortidens smerte et at indse, hvor meget det påvirker ens nutid negativt. Der er ingen fremtid i at bruge nutiden på at ærgre sig over fortiden. Hvis vi bliver ved med at slæbe rundt på smertelige oplevelser, bliver vejen fremover tung at gå. Det kan hjælpe at se på livet som en rejse, hvor vi kun medbringer det, vi har brug for, og ikke mere. Det er vigtigt at erkende, at vi har et valg, og at vi kan vælge at blive mere bevidste om vores tanker, følelser og handlinger. Men meget af vores tid går med at være uopmærksomme. Det handler derfor om at ville og turde tage ansvar for sig selv. Det gør man eksempelvis ikke, når man konstant skyder skylden for det, der er sket, på andre, uden at ville se på sig selv.

For at gøre os fri af fortidens smerte er vi nødt til at give slip på de følelser og tanker, der er forbundet med triste minder og ubehagelige oplevelser. At give slip betyder, at der er noget i vores sind og vores hjerter, der skal åbne sig, men ofte er det forbundet med modstand. Når vi lider, skyldes det, at vi har modstand over for at se tingene, som de er. For at komme videre må vi anerkende vores følelser, være tro over for dem og turde være med dem. At kunne give slip indebærer at acceptere og rumme, at vi f.eks. stadig er vrede, kede af det eller bange, selv om vi ville ønske, at vi ikke var det – samtidig med at vi bevarer et håb om, at vi en dag vil føle anderledes. At give slip handler således om at anerkende sine følelser og acceptere det skete. Accepten af det skete betyder dog ikke, at det, vi har oplevet, var okay, men at vi erkender, at det var sådan, det var. Det kan kræve et stykke arbejde at nå dertil, og sommetider kan det hjælpe at få støtte af en psykoterapeut eller en psykolog.

Selvbebrejdelser

Nogle gange har vi svært ved at give slip på fortidens smerte på grund af selvbebrejdelser. Hvis vi f.eks. bebrejder os selv det skete – at vi ikke har været en god nok mor, at vi begik fejl i vores parforhold, at vi ikke kunne leve op til chefens krav eller familiens forventninger osv. – kan dårlig samvittighed eller skyldfølelse gøre det svært at give slip. At give slip kan her betyde, at vi siger til os selv, at vi gjorde det så godt, vi kunne, ud fra de forudsætninger vi havde dengang. Vi kan lære at se på os selv med milde og overbærende øjne. At tilgive os selv og tilgive andre. Husk, at tilgivelse ikke betyder, at du skal ændre dine følelser af sårethed eller vrede eller skal synes, at det, der blev gjort, var i orden. Når du tilgiver andre, sætter du dig selv fri ved at beslutte dig for ikke at bruge mere energi på at beskæftige dig med hændelsen.

Omskriv din fortid

Vi kan først bevæge os ud af fortidens skygger, når vi ikke blot tør se fortidens smerte i øjnene, men også tør se smerten i et nyt lys. Følelser og tanker er nært forbundne. De påvirker hinanden i en gensidig vekselvirkning. Vi kan ikke styre vores følelser direkte, men vi er ikke magtesløse over for dem, for vi kan påvirke dem via vores tanker. Vi kan således sætte skub i forskellige følelser alt efter, hvad vi tænker om en fortidig hændelse. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan ændre den måde, vi forholder os til den på. Det handler ikke om, at vi skal bilde os ind, at vores fortid var mere fantastisk, end den var, men at vi kan gøre vores historier om os selv og vores liv mere nuanceret. Vi har en tendens til at tænke i cirkler, så det kan være en god idé at skrive, for når vi skriver, får vi tempoet ned, fordi vi ikke kan skrive lige så hurtigt, som vi tænker. Vi kan derfor se flere detaljer og få øje på væsentlige sideordnede historier, som vi har udeladt af vores hukommelse. Ved at skrive skaber vi desuden en refleksiv distance, som gør det lettere at få øje på os selv og se mere nuanceret på det skete.

Indstil dig på forandring

Frygt kan hindre os i at give slip. Vi tænker ofte ikke over, at frygt ud over at være en ubehagelig følelse også kan være nyttig for os. Frygten kan holde os fast i noget velkendt, som føles trygt. Megen modstand overfor at kunne give slip kommer af, at vi er vanemennesker, der føler os mest trygge, når alt er, som det plejer. At give slip er en forandring, og al forandring kræver, at vi skal bevæge os fra vores komfortzone ud på usikker grund. Det betyder, at selv forandring til det bedre kan skræmme os. Vi er af samme grund i stand til at tåle meget ubehag, før vi indser, at forandring er nødvendig. Derfor klynger vi os til det, vi kender, uanset hvor meget ubehag det er forbundet med. Det kræver mod at begynde at udfordre vores fortællinger om fortiden og opdage, at verden måske ikke er, som vi troede. At give slip er at acceptere kendsgerningerne, selv når de ikke svarer til vores ønsker. At give slip er at holde op med at opleve lidelse over fortiden og frygte fremtiden, men at leve fuldt ud her og nu.

9 veje til at give slip

1. Find modet til at mærke ubehagelige følelser fra din fortid. Hvis det er svært, så få hjælp af en psykoterapeut eller en psykolog, der kan støtte dig i at få bearbejdet fortidens ubehagelige oplevelser. 2. Skriv om de ubehagelige minder, som stadig fylder i din nutid. Skriv så detaljeret som muligt. At skrive skaber en distance, som gør det lettere at reflektere og få øje på en mere nuanceret fortælling om din fortid. 3. Se på, hvad du kan ændre, og hvad du ikke kan ændre. Hvis der er noget, du fortryder, og som du kan ændre, er det aldrig for sent at vende tilbage og få sagt det, du ikke fik sagt. Det kan være med til at genetablere en god relation. 4. Hvis du har ubehagelige eller triste minder, kan det være svært at være positiv. Så øv dig i at se lysere på livet. Det kan du f.eks. gøre ved at skrive taknemmelighedsdagbog, hvor du hver aften skriver fem ting, som du er glad for den dag. Ved at fokusere på at være taknemmelig tvinger du din hjerne over i andre mere positive baner. 5. Tilgiv andre – og dig selv. Forsøg at sætte dig ind i, hvorfor andre har behandlet dig, som de gjorde. Det betyder ikke, at deres opførsel er i orden, men måske får du øje på, at de ikke kunne handle anderledes ud fra deres forudsætninger, og så er det lettere at give slip. 6. Øv dig i at være nærværende. Når du fokuserer på nuet, hjælper du dermed dig selv til at give slip på tanker og følelser, der dvæler ved fortiden. Lær evt. mindfulness. 7. Husk, at du selv har ansvar for at gøre dit liv værd at leve. 8. Du er ikke altid herre over, hvad der sker i dit liv, men du bestemmer selv, hvordan du vil forholde dig til det, der sker. 9. Når du får tanker om uretfærdighed eller mærker anden modstand mod det skete, f.eks. i form af tanker som ”Hvis bare …”, så stop dig selv, træk vejret og sig i stedet: ”Det skete. Det var sådan, det var.”

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du optimist