Monica Ritterband: Jeg får mere end seks om dagen

Sonja Oppenhagen fortæller åbenhjertet om at være balletpige som barn

Det sundeste valg, jeg har truffet?

– Jeg har truffet i hvert fald to valg, som har været virkelig sunde for mig. Det første var, da jeg sprang ud uden sikkerhedsnet som fuldtidskunstner. Jeg opsagde mit gode, faste job og fulgte min intuition. Det var ikke uden bævende ben, men jeg har aldrig fortrudt det, og det betød rigtigt meget for min mentale sundhed, for i dag lever jeg jo af det, jeg er allermest passioneret omkring, siger hun til SØNDAG.

For meget ”Hyggefrederik” i den

– Valg nummer to handler om, da jeg sagde ja til at medvirke til artiklen her. Da fik jeg nemlig meget travlt med at kontakte mit lokale fitness-center og booke en personlig træner. Der var nemlig gået lidt megen hyggefrederik i den her på det seneste, og jeg havde lovet mig selv, at inden jeg fylder 60 år, ville jeg give mig selv en personlig træner. Og det, at jeg sagde ja til at medvirke, blev anstødsstenen til, at jeg lærte Susanne at kende. Susanne er min personlige træner eller min »fitnessengel«, og hun er fantastisk. Og jeg kan allerede nu – efter få gange – mærke, at træningen og hendes kyndige instrukser er så gode for min krop. Det er aldrig for sent at træffe det sunde valg. Det må jeg være eksemplet på, siger hun til SØNDAG.

Merethe Stagetorn har ikke spist smør i 30 år – læs her hvorfor!

Løb økonomisk

Der var ellers engang, hvor Monica med egne ord var en rimelig habil løber.

– Jeg udviklede min helt egen stil, hvor jeg ikke løftede benene særlig højt over jorden. På den måde kunne jeg løbe temmelig langt. Min eksmand sagde, at jeg »løb økonomisk«. Men så gik der hygge i den, og jeg fik ikke rigtig taget mig sammen til at komme af sted. Alligevel var jeg i min bevidsthed stadig en »løber«, så jeg har mere end én gang prøvet at tage alt mit gear på og troet, at nu skulle jeg da lige løbe en rask lille tur på fem kilometer bare for at konstatere, at jeg var ved at dø efter 100 meter, hvorefter jeg ydmyget måtte gå hjem igen.

Dodo om træning: Jeg er et enten-eller-menneske! Læs her hvad hun mener

Hellere salt end sødt

Når Monica alligevel altid har kunnet holde den slanke linje, hænger det sammen med, at hun spiser sundt og godt.

– Vi spiser meget sundt herhjemme, og så går vi op i, at vores mad er af en ordentlig kvalitet. Jeg er glad for grøntsager og magert kød. Det kan være bøf, fugl eller fisk. En spændende salat – måske med spidskål og lime og så et stykke kød kan sagtens udgøre vores aftensmad. Desuden spiser vi overvejende økologisk og prøver at støtte de lokale producenter, når vi er i vores sommerhus ved Lammefjorden.

– Når vi skal hygge os, foregår det som regel med et godt glas vin og nogle lidt salte snacks. Det kan være parmaskinke, der er blevet stegt sprødt i ovnen eller oliven med mandler i. Jeg er mere til det salte end det søde.

Går amok i frugter

Monicas kost minder i det store og hele om den kost, en diabetiker ville vælge. Eneste undtagelse er frugt. Her går hun lidt og let amok.

– Jeg får flere frugter end mine seks om dagen, og der er jo meget frugtsukker i. Men jeg elsker frugt og har ikke rigtig lyst til at skære ned på det. Så må jeg jo bare træne noget mere. Eller rettere meget mere, for det er i al sin gru gået op for mig, hvor meget man skal knokle for at forbrænde de kalorier, der er i en sølle sodavandsis. Hold nu op.

Det, at Monica snart fylder 60, har fået hende til at fokusere på vigtigheden af en sund og en stærk krop.

– Susanne siger, at mine knæ er »lidt løse«, og det kan hun have ret i. Jeg kan mærke forskellen allerede nu efter få ugers træning. Jeg kan nemlig rejse mig op fra en stol uden at bruge armlænet overhovedet. Det viser jo med al tydelighed, hvor vigtig motion og den rette træning er for kroppen – ikke mindst i takt med, at vi bliver ældre, siger hun til SØNDAG.