Lyver du for andre?
foto: All Over
Har du løjet i dag? Det er der faktisk ganske stor sandsynlighed for. Undersøgelser viser nemlig, at ni ud af 10 danskere lyver hver eneste dag, og det har fået vores gode venner på magasinet Psykologi til at dykke dybere ned i emnet.
Der behøver dog ikke at være tale om en voldsomt graverende løgn, men svarer du med hånden på hjertet eksempelvis altid ærligt på spørgsmål som »Hvordan sidder mit hår?« »Hvor meget arbejde har du lagt i denne her rapport?« Og klassikeren »Ser min røv for stor ud i de her bukser?«
Løgnen rejser os i hierarkiet
Ifølge psykologiprofessor Henrik Høgh-Olesen lyver vi i langt de fleste tilfælde for at opnå personlige fordele, og han kalder det en slags imageoptimering og selvpromovering.
"Mennesket er et socialt hierarkisk dyr, og det kommer til udtryk ligesom i dyreflokke. Alfa-hannen har tættere adgang til ressourcerne i form af mad, men også i forhold til parring, og så følger det ellers bare hierarkiet nedefter. Vi vil derfor gerne ligge så højt i hierarkiet som muligt, og det kan løgnen hjælpe os med."
SPOT EN LØGN
1] Rastløse bevægelser er et af de tydeligste tegn på
løgn. Kig på hænder og ben, der konstant bevæger
sig, og fi ngre der hele tiden rører ved næse, bryst,
bag øret eller i panden. Kvinder har en tendens til at
holde sig om halsen i området omkring struben, når
de lyver.
2] Løgnehistorier har ofte en stor mangel på detaljer.
Spørg ind til konkrete holdepunkter i historien, og så
vil løgneren ofte være på bar bund.
3] Kig på øjnene, hvis du er tvivl, om du bliver løjet
for. Hvis personen kigger op mod det venstre
hjørne af øjnene, henter de strategi fra den højre
hjernehalvdel, som er den kreative side. De skaber
altså en løgn.
4] Når man skal fortælle en historie, vil man - hvis den
er sand - ikke have brug for lange pauser for at huske
den. Hvis det derimod er en løgn, skal personen
bruge længere tid til at huske, hvad man har fortalt
andre for ikke at blive fanget i løgnen. Vær derfor
opmærksom på unaturligt lange pauser.
5] Hvis du laver et abrupt emneskift i samtalen, vil
løgneren byde det velkomment og endda være
med til at presse det igennem. En person, der taler
sandt, vil derimod blive forvirret over det pludselige
emneskift og højst sandsynligt vende tilbage til det
oprindelige emne i samtalen.
6] Når man taler sandt, vil man forsøge at sidde eller
stå så komfortabelt som muligt, fordi man slapper af.
Når man lyver, vil man derimod have en tendens til
at være mere oprejst og stiv i kroppen, fordi man er
anspændt.
7] Overformel tale kan være et tegn på løgn. Hvis man
pludselig begynder at bruge overkorrekt grammatik
og udtale af ord, som man normalt forkorter i
udtalen, kompenserer man ubevidst for det usande
indhold i historien.
Løgnen ligger dybt i os
Løgnen er i følge Henrik Høgh-Olesen med til at skjule vores mindre heldige sider og fremhæve det billede, man gerne vil give af sig selv. Så det er meget strategisk, når vi lyver, hvad enten vi er bevidste eller ubevidste om det, for det ligger dybt i os at lyve.
"På en date gør man sig nok lige lidt mere interessant, end man egentlig er, når man fortæller om sig selv og sit job. Og på jobbet er man nok heller ikke altid helt ærlig omkring sine egne kompetencer og begrænsninger. Vi lyver kort sagt overfor dem, som vi vinder en fordel ved at lyve overfor i vores netværk, og dem vi prøver at få ind i vores netværk.
De billeder vi har af vores kolleger og omgangskreds er ikke direkte funderet på løgne, men de er ofte sminket med usandheder."
Mere psykologisk indsigt? Læs mere om magasinet Psykologi her
Løgn - et farligt spil
Vi fremmer vores sociale status gennem løgn, og det kan den sagtens være et udmærket værktøj til, men Henrik Høgh-Olesen advarer mod at lyve sig selv bedre, da det er en enorm satsning.
"Man bruger et helt liv på at positionere sig i flokken - lad os kalde det vores sociale netværk - men hele det billede, man bygger op om sin person, bliver revet ned på et sekund, når man afsløres i en løgn. Der er næsten ikke noget værre end at blive stemplet som løgner, og folk mister tilliden til dig.
Bygget på tillid
Vores samfund er nemlig bygget på tillid, så det er en alvorlig social forbrydelse at lyve. Tilliden til hinanden er dog ganske stor i Danmark, og det kommer små præstationsfremmende løgne ikke til at ændre på. Kigger man derimod på lande som det russiske og iranske, er løgnen og korruptionen blevet så omfattende en del af samfundet, at den er en fast del af hverdagen og hele livsfundamentet.
Når man møder en person er udgangspunktet altså en grundlæggende mistillid, hvor vi i Danmark stoler på hinanden. Vi stoler både på hinanden og myndighederne, og det giver Danmark en høj social kapital, som Henrik Høgh-Olesen kalder det.
"Paradoksalt nok stoler vi grundlæggende på hinanden i Danmark, selvom stort set alle lyver over for hinanden. Derfor bliver løgnen en accepteret del af hverdagen, som vi kan leve med. Vi godtager derfor de små løgne, der ikke skader
andre i netværket", konkluderer han.
Fik du læst: Hvad driver dig som menneske?
Den hvide og den egoistiske
Når vi pynter på sandheden for at give identiteten et ansigtsløft, bruger vi den egoistiske løgn, som Henrik Høgh-Olesen kalder den. Når vi derimod lyver for at skåne andre for sandheden for deres egen skyld, er det den hvide løgn, der kommer i spil. Og betegnelsen »Den Hvide Løgn« misbruges tit af folk, der er blevet afsløret i en mindre løgn, de selv mener er uskyldig.
"En hvid løgn er ikke egoistisk og man anvender den, når man kan vurdere, at sandheden er for brutal. Jeg ville for eksempel sikkert være ked af, at folk altid fortalte mig sandheden om mig selv. Man skal grundlæggende spare hinanden for nådesløse tilkendegivelser, siger han og understreger, at man ofte prøver at fortolke sin egen løgn om til en hvid løgn.
"Hvis man for eksempel har været sin partner utro og lyver omkring det, siger man måske til sig selv, at man bruger en hvid løgn for at beskytte personen for sandheden, fordi de ville blive såret. Men sandheden er nok snarere, at man prøver at beskytte sig selv.
Flokdyret lever i os
Selvom løgn kan bruges i en barmhjertig sammenhæng, er den en grundlæggende del af selvopholdelsesdriften og overlevelsen, og derfor kommer den i sidste ende altid os selv til gode", siger Henrik Høgh-Olesen.
"Mennesket er flokdyr, og hvis man konstant gik rundt og fortalte sandheder råt for usødet, ville flokken falde fra hinanden. Vi har et behov for at passe på os selv og hinanden, så vi kan overleve i flokken, og det gør vi eksempelvis med løgnen."
Husk også artiklen: Selvværd kommer med alderen