https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/billeder-2015/februar/lytprim.jpg
Selvudvikling

Lyt og få bedre relationer

12. februar 2015
af Margrethe Vadmand
foto: All Over
Når du er god til at lytte, vil du kunne undgå mange misforståelser, der kan føre til konflikter. Du vil også opnå større forståelse, nærhed og forbundethed til menneskene i dit liv. For at lytte nærværende er nøglen til udvikling og læring for dig selv og kan forbedre alle relationer i dit liv, inklusive den til dig selv.

Pausen er på nippet til at blive pinlig, og jeg er lige ved at stille et spørgsmål for at hjælpe den fremmede kvinde foran mig videre. Men jeg lader være og smiler i stedet. Og giver hende dermed mulighed for at tænke og mærke efter. Og kort efter fortæller hun videre med fornyet kraft og nye indsigter.

Vi er til lytte-workshop i Valby, hvor 50 mennesker er mødt op for at høre forfatter og foredragsholder Flemming Christensen fortælle om, hvorfor vi skal blive bedre til at lytte - og prøve nogle simple øvelser.

Den velklædte, lyshårede kvinde, jeg bliver sat sammen med, skal tale, og jeg skal lytte uden at bidrage med andet end mit nærvær. Hun vælger et emne fra en liste og starter med at tale om sine frustrationer over de mange fejl, der bliver begået på hendes arbejdsplads, og som sinker hendes arbejde. Jeg nikker og lytter. Hendes enetale udvikler sig lidt efter lidt til at handle om, at hun faktisk er ved at segne af stress, og at det kun er udsigten til den forestående ferie, der holder hende oppe.

5 trin til at blive en bedre lytter

1. Stop op med det, du er i gang med, og vær nærværende overfor din samtalepartner. Sluk for pc, tv og læg din telefon helt væk.

2. Kig personen i øjnene og hold fokus på hende. Lad være med at lægge armene over kors. Signaler med hele din krop og adfærd, at du lytter.

3. Lad den anden tale ud uden at afbryde. Vær ikke bange for pauser.

4. Vær oprigtigt nysgerrig på det, han fortæller og spørg ind.

5. Lad være med at dømme eller fixe det problem, du synes, den anden har. Stil dig til rådighed for det, den anden fortæller uden at guide det i nogen retning.

Først efter flere runder lytning får vi, der lytter, til opgave at sige noget: Vi skal kort fortælle, hvad vi opfattede mellem linjerne, alt det, der ikke blev sagt om hvilke længsler, den anden egentlig har. Og vi skal observere, om den andens kropssprog udtrykker, at vi rammer rigtigt. Jeg siger kort og kærligt, at jeg tror, hun længes efter mere tid, og at hun gerne vil arbejde lidt mindre og finde tilbage til sin arbejdsglæde. Hun nikker og bliver fugtig i øjenkrogen.

Lyt uden at løse

Opgaven demonstrerer, hvor stor betydning det har for os mennesker at blive lyttet ordentligt til uden afbrydelser, og uden at lytteren har en plan eller en agenda.

− Når lytning er smukkest, føler andre mennesker sig set. Og det at blive set som menneske, som den man er, og føle, at man er blevet lyttet til, er noget af det største, der kan ske for de allerfleste mennesker. Alle ønsker at blive set, uanset om de er 5 eller 75 år. Og når du føler dig lyttet til, så blomstrer du og oplever, at du kan mere, end du tror. Tænk på, når nogle har været oprigtigt interesseret i dig og spurgt ind til dig af ægte nysgerrighed, hvor glad det har gjort dig. Nogle gange kan man måske opdage noget om sig selv, man ikke lige havde tænkt over, siger Flemming Christensen.

I sin bog Lyt - Vejen til stærkere relationer uddyber han, at god lytning handler om kvaliteten af din lytning, og om i hvor høj grad du rummer og drager omsorg for andre, mens du lytter. Og omsorg er at rumme dem med det, de har på hjerte lige nu, hvad enten det er et mindre problem, en oplevelse, sorg eller glæde. Du mindsker ikke deres sorg ved at komme med et løsningsforslag til deres problem, ved at 'overgå' deres historie eller prøve at finde det positive i det svære. Du giver omsorg ved simpelthen at lytte uden at afbryde og uden at dreje samtalen over på noget andet, som fx dig selv.

>> Læs også: Sådan afslutter du dine relationer ordentligt

Er du 100% til stede?

− Når jeg ufiltreret lytter til min søn, min kone eller tætte venner, mærker jeg kærligheden til dem. Og når jeg distraherer mig selv og ikke er 100 procent til stede, kan jeg ofte føle, at jeg har nedprioriteret dem eller placeret dem i en rolle, som betyder, at jeg ikke behøver at lytte helt efter, for jeg ved jo, hvad de vil sige eller mene, siger han.

For paradoksalt nok er det oftest dem, der står os nærmest, som vi lytter dårligst til, simpelthen fordi vi føler, at vi kender dem så godt og tror, at vi ved, hvad de vil sige. Manglende lytning kan derfor få dig til at putte andre mennesker og især dem, du holder af, i en bås, hvor de så lever uforandret, fordi du ved, hvad de vil sige eller mene.

− Det er ofte nemmere at være oprigtigt interesseret i en ny, spændende person, du har fået til bords ved en fest. Fordi du ikke kender vedkommende, gør du derfor en indsats for at lytte ind til, hvad han fortæller.
Giv dine kære samme opmærksomhed og prøv at anlægge zen-buddhismens 'beginner's mind', hvor man har en åben, nysgerrig attitude overfor personer og ting, som om man oplever dem for første gang. Hvis du ønsker at udvikle dig, og at dine kære også får den mulighed, så lyt ordentligt til dem. Jeg har selv oplevet at blive lyttet til på en måde, hvor jeg opdagede kvaliteter ved mig selv, som jeg ikke havde set endnu. Det at blive set igennem lytning giver mulighed for at lade dem omkring os vokse og udvikle sig til noget, der er langt større end det, de selv havde forestillet sig, siger Flemming Christensen.

>> Sådan bliver du mindre genert og mere åben. Få mere info og køb lydbogen her

For travlt til at lytte

Men hvorfor er vi blevet så dårlige til at lytte til hinanden? Flemming Christensen er ikke i tvivl om, at det skyldes travlhed og uro.
− I den vestlige verden er tempoet presset op til et fuldstændig overdrevet niveau. Vi er så fortravlede, at vi ikke tid til at sludre med naboen over hækken eller til at engagere os i kassedamen i Irma. Vores børn skal jo ikke bare gå til fodbold - de skal gå til tre forskellige ting. Og vi skal selv dyrke sport og udvikle os personligt og alt muligt. Vores liv er blevet et projektliv, hvor vi hele tiden skal præstere noget og nå noget. Vi bliver målt og vejet, der er deadlines hele tiden, og mange af os er under konstantpres. Så orker man ikke, når man kommer hjem, og sønnen har tegnet en tegning, at være oprigtigt interesseret. Mange af vores interaktioner med andre mennesker bliver noget, der bare skal overstås.

− Mange af os synes selv, vi er gode til at lytte, men vi lytter faktisk kun til det, vi vil høre, og opdager ikke engang, at vi ignorerer resten. Prøv at spørge en, du har tillid til, hvordan du virker på andre mennesker, og hvor godt du lytter efter, råder han.

Se den positive hensigt

Men hvis jeg har en ven, der snakker meget og synes, at han ved bedst, hvordan starter det med mig selv?
− Hvis du selv er nærværende, indlevende og empatisk, hviler i dig selv og udstråler ro, så kan du lige lægge en hånd på skulderen eller tage ham på armen, så han kan mærke noget af din ro og »tak, jeg har hørt det.« Det at du selv kan udvise ro og overskud og ved, hvordan du skal være med andre mennesker og ikke tænker: »Træk lige vejret i et sekund, så kan jeg klemme noget ind.« Det bedste er, når folk, der har trænet lytning, kan gå til de meget talende og gå til dem på en ikke-stødende eller arrogant måde. Det kan vi kun, hvis vi der er ro på os selv. Det at kunne sige det rigtige til en person i øjeblikket kræver jo, at vi er super nærværende. Og måske kan vi godt fornemme, at den anden lige skal »tale af« - men det kan vi kun, hvis der er ro på os selv.

Det må være en større udfordring at lytte til en person, man ikke kan lide, eller føler sig frastødt af?

− Ja. Jeg øver mig selv hele tiden på at møde mennesker med 'a beginner's mind': fordomsfri og ikke-dømmende og se længslen, passionen, drømmen i et andet menneske. Og prøve at forstå, hvorfor han afbryder hele tiden eller er super påståelig eller bare står og glor. Det er en gave at være sammen med mennesker, vi irriteres over, for så kan vi træne vores egen empati og få øje på de bagvedliggende temaer
som et porøst selvværd, ensomhed, angst, generthed. Når vi får øje på det i et andet menneske, så kan vi kun elske dem. Og se, at talestrømmen dækker over noget. Når vi kan rumme folk med det, så begynder vi at lytte mere til dem og se den positive hensigt bag facaden, påpeger Flemming Christensen.

Lytte-workshoppen er ved at være slut. Min samtalepartner, som jeg ikke ved, hvad hedder, ser mig taknemmeligt i øjnene og siger tak. 'For hvad?' tænker jeg spontant, men svarer: 'Selv tak.' For selvom jeg umiddelbart ikke har præsteret noget, er hun dybt rørt over, at jeg har lyttet til hende med fuld opmærksomhed og ægte interesse. At jeg har stillet mig til rådighed. Og det var faktisk ikke så svært.

Læs også