Er det tid til at sige farvel? Sådan afslutter dine relationer på en god måde
Redigeret d. 28. november 2017 (udgivet første gang d. 16. november 2014) - af Annette Aggerbeck, Foto: Panthermedia
Tænk på de mennesker, der har betydet noget for dig, og som ikke er i dit liv mere. Måske blev du uvenner med din bedste veninde, som brød kontakten med dig? Måske flyttede en god ven så langt væk, at jeres forbindelse gled ud. Eller måske døde en, du holdt af, udenat du fik talt ud med vedkommende? Eller din kæreste forlod dig pludselig?
Du har ikke givet slip
Der kan være mange årsager til, at et menneske ikke længere er en del af dit liv - og så er vedkommende på en måde alligevel ikke helt ude af dit liv. For du har oftest stadig mange følelser og tanker knyttet til relationen, selvom den er ophørt. Du har med andre ord ikke helt givet slip på den anden.
Ifølge psykoterapeut Ilse Sand er begyndelser og afslutninger noget af det, vi husker allerbedst i vores liv, og det er jo egentlig to sider af samme sag. Netop fordi de står så krystalklart for os, har deres sidste indtryk stor indflydelse på, hvordan vi kommer videre i vores liv, og hvordan vi opfatter os selv.
- Relationer, der ikke er blevet afsluttet på en måde, der er god for os, kommer til at fylde uforholdsmæssig meget og præge os både bevidst og ubevidst. I min konsultation oplever jeg ofte mennesker, der har situationer og relationer fra fortiden, som de ikke helt har fået afsluttet, og som de ikke er klar over præger deres nuværende liv. Der ligger en guldgrube af vækstmulighed i at arbejde med det, du ikke helt har fået afsluttet, og i at kunne give slip. Først når du kan give slip, kan du komme videre uden at hæmmes af fortiden. Man kan sige, at livsduelighed er slippeduelighed, siger Ilse Sand.
LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Min familie har valgt mig fra
Følelserne er skamfulde
Afslutningerne er vigtige, fordi vi virkelig forstår, hvor meget den anden betyder for os, når han eller hun er på vej ud af vores liv. Følelserne bliver tydelige. I hvert et farvel ligger alle vores tidligere farveller. Så hvis vi har ubearbejdede følelser knyttet til farveller, vil det præge vores fremtidige farveller. Men hvad forhindrer os i at få taget det farvel, vi har brug for?
- Der kan være mange grunde til, at vi ikke får afsluttet en relation på en hensigtsmæssig måde. Ofte skammer vi os over at have det, som vi har det. Derfor tør vi ikke stå ved vores følelser og behov. Vi tør ikke være ærlige over for den anden. Måske er man vokset fra sin veninde, men i stedet for at tage en snak om det og få sagt 'farvel' - for i ordet farvel ligger jo »hav det godt fremover« - så lader man bare venskabet glide ud og tænker ikke over, at den anden måske gør sig en masse tanker om, hvorfor du ikke vil se hende. Det er vigtigt at finde modet til at have det, som man har det, og så stå ved sine følelser.
Vær konstruktiv
Men det kan være svært, når man ikke har lært det i barndommen, og så kan det være, at man skal have hjælp af en psykoterapeut eller en psykolog, siger Ilse Sand, der mener, at det er vigtigt både for en selv og respektfuldt over for den anden at være konstruktiv, så man kan give slip på hinanden.
Når man har svært ved at være ærlig omkring sig selv, snakker man måske i stedet med andre veninder om, hvordan man har det med den, man har det svært med. Og det mener Ilse Sand er gavnligt, hvis man gør det for at få deres hjælp til at blive klogere på sig selv og sine følelser, så man kan sætte sig selv og den anden fri bagefter. Men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man kun gør det for at komme af med sin vrede på indirekte vis uden reelt at være interesseret i at undersøge, om der er noget, man selv kan gøre bedre.
Vi vil undgå smerte
Vi har en iboende trang til at undgå smerte, så hvis noget er smertefuldt, flygter vi mere eller mindre bevidst fra det. Det betyder også, at det smertefulde ved at afslutte, hvor man jo virkelig mærker sine følelser for den anden, får os til at
undgå det.
Det, som er smertefuldt, er ofte ubevidst. Når vi ikke er bevidste om vores følelser, og vi ikke kan rumme dem, får det ofte anderledes og ordløse udtryk som spændinger i fx nakke og ryg, ondt i maven, hovedpine, tristhed, frustration, stress og angst. Det hæmmer vores livskvalitet og sluger vores energi.
- Vi har det med at bagatellisere det, der plager os, og lave vores egen leveregel om, at vil ikke rode rundt i fortiden, men vil leve nu og her. Det virker måske på kort sigt, men ikke på langt sigt, for følelser kan ikke undertrykkes i længden. De kommer ud, hvad enten vi vil det eller ej - også i helt andre situationer, hvor vi måske kommer til at eksplodere i vrede over for andre helt ude af proportioner, advarer Ilse Sand.
Hun mener desuden, at den tid, vi lever i, også er en del af forklaringen på, at vi ikke får sagt ordentlig farvel. Alt skal gå så hurtigt; vi skal hele tiden være effektive og skynde os videre, og der er ikke tid til at dvæle og reflektere over vores liv. Det betyder så også, at mange mennesker flytter meget rundt og ofte skifter job, partnere og venner - med andre ord lever et liv med mange brud, som de ikke får bearbejdet.
LÆS OGSÅ: Er du i kontakt med det, du virkelig føler?
Vi søger ubevidst harmoni
Vores selvforståelse bliver overvejende til igennem vores relationer. Hvis man har oplevet et ubehageligt brud med sin kæreste, fortæller man måske sig selv, at det er ens egen skyld, og at man ikke er nem at leve sammen med. Derfor kan en uhensigtsmæssig afslutning på en relation betyde, at det går ud over selvværdet. Hvis vi ikke får sat et punktum for relationen på en god måde, fylder det også i andre relationer og kan vise sig som uhensigtsmæssige mønstre.
Måske tør man ikke hengive sig helt til et andet menneske, hvis man har erfaring med, at man mister en del af sig selv, hver gang man siger farvel til nogen. Hvis ens historie er, at man ikke duede, så er det svært at gå ud og lede efter ny partner. Hvis man som barn oplevede at blive svigtet af sin far, der forlod familien uden forklaring, så vil man typisk som voksen finde en partner, der også svigter en. Det gør man ubevidst for at afslutte det at være svigtet.
Svigt søger svigt
Vi mennesker søger nemlig helhed og harmoni, så det er et grundlæggende behov for os at få afsluttet det uafsluttede. Derfor vil et menneske, der er blevet svigtet som barn, opsøge situationer og relationer, hvor det bliver svigtet igen og igen i et ubevidst håb om ikke at blive svigtet og dermed opnå harmoni. Men det kan i stedet betyde, at man kommer til at sidde fast i utilfredsstillende relationer, fordi det er det, man kender og føler sig tryg ved, siger Ilse Sand.
Mange mennesker går rundt og er bange for at møde en på gaden, som man ikke har fået sagt ordentlig farvel til. Man vidste ikke, hvad man skulle sige og gøre dengang og turde ikke vise sine følelser. Med tiden kan det være, at man indser, at man kunne have handlet anderledes.
Sig, hvad du føler
Men ifølge Ilse Sand kan man sagtens vende tilbage længe efter og sige det, man ikke fik sagt. Men vi gør det bare ikke, fordi vi er bange for at blive mødt med fordømmelse og et anklagende spørgsmål om, hvorfor vi ikke kom før.
- Det bliver aldrig for sent at vende tilbage og give udtryk for sine følelser. Måske er der tale om en misforståelse, som kan rettes, og relationen kan blive lige så meget værd, som den engang var, siger Ilse Sand.
Det er dog ikke altid, det er muligt at kontakte den anden. Hvis den anden er død eller ikke ønsker kontakt, er der andre måder, du kan arbejde med en god afsked på. En måde er at skrive et afskedsbrev til vedkommende.
- Skriv et brev, som du ikke sender til den anden, hvor du kan give udtryk for alle dine inderste følelser og tanker i lige så grove vendinger, som du har lyst til. Du skal skrive brevet for at bearbejde din egen del af det at sige farvel. Brevet kan være med til at gøre dig bevidst om, hvad du mangler i relationen for at kunne give slip, siger Ilse Sand.
Hun anbefaler, at man i situationer, hvor kontakt ikke er helt udelukket, også bagefter skriver et brev til vedkommende, som man sender.
- Det er vigtigt, at du skriver to breve, fordi du i brevet til eget brug kan komme af med alt, hvad du har på hjerte uden at tænke over, hvordan det bliver modtaget, mens du i brevet, som du sender, udtrykker dig anderledes og mere respektfuldt.
Skriv … og læs
Ilse Sand synes, det er en god idé efterfølgende at læse det usendte brev til eget brug højt for et andet levende væsen - gerne et andet menneske, du kan stole på, din hund eller måske et særlig smukt egetræ i skoven. Læs det også gerne for din terapeut, hvis du arbejder med relationen i terapi.
- Alene det, at du får læst brevet højt for nogen, forstærker effekten. Nogle mennesker føler ingenting, mens de skriver, men når de læser deres brev højt for andre, så kommer følelserne, og det fremmer bearbejdelsen, så det bliver lettere at komme videre, siger Ilse Sand.
Ilse Sand er cand.theol., forfatter og psykoterapeut. Læs mere på www.ilsesand.dk