Louisa Lorang: "Jeg håber, at vi kan skubbe mændene lidt over i hverdagskøkkenet"

Louisa Lorang var lige blevet færdiguddannet fra kokkeskolen og var gravid med sit første barn, da hun besluttede sig for at skrive til madredaktionen på femina med et bud på, hvordan man kunne gøre opskrifterne mere moderne.

Der gik noget tid, før hun fik svar, og da hun var allermest højgravid, blev hun kaldt ind til et møde. Redaktøren var glad for alle Louisa Lorangs idéer og spurgte hende: "Hvornår kan du starte?".

Louisa Lorang svarede, at hun kunne lave noget, inden hun skulle føde, og så skulle hun lige have tre uger efter fødslen. Hun kunne sagtens lave mad med en baby på armen.

Og derfra er Louisa Lorangs karriere fortsat i samme høje tempo. Hun har udgivet mere end 20 kogebøger, er tv-kok i "Go‘ morgen Danmark" og dommer i DR1’s "Maddysten". Og så har hun også fået to børn mere, så børneflokken nu er oppe på tre.

Nu er hun tilbage som fast ugentlig madskribent på femina – hvor det hele begyndte.

Her håber hun at kunne inspirere læserne med nem og lækker hverdagsmad, gæstemad, vintermad, grillmad og søde retter. Det vigtigste er, at alle kan være med.

Faktisk troede Louisa Lorang som ung, at hun skulle skrive dramatik og teaterforestillinger. Hun tog skrivekurser og var tilknyttet et teater i mange år.

For at tjene penge ved siden af teatret lavede hun mad til fester og begivenheder for folk, hun kendte.Men på et tidspunkt udviklede hobbyen sig til, at hun gerne ville lære et rigtigt håndværk fra bunden.

– Fra starten vidste jeg, at jeg ikke ville stå i et køkken som en a la carte-kok, men den fireårige uddannelse, hvor man lærer et grundlæggende håndværk, syntes jeg var en smart idé, fortæller hun.

Som barn havde hun set sin mormor i køkkenet. Hun kunne det klassiske håndværk og lavede en god steg og en perfekt sovs. Samtidig var mormoren nysgerrig på nye madtendenser, og hun tog på vegetarkurser for at lære mere om det grønne køkken.

– Min mormor kunne eddermame sætte en sovs! Men hun lavede også vegetarmad til min morfar, der syntes, det var det mest latterlige i verden. Og så vil hun kun spise økologisk. Det er så sejt, siger Louisa Lorang.

Teaterdrømmene blev sat på pause, og Louisa Lorang søgte ind på kokkeskolen. Efter uddannelsen sluttede, tog den ene opgave den anden, og det er hun taknemmelig for i dag.

– Men inden jeg dør, vil jeg gerne have skrevet en "rigtig bog". Det må man godt sige højt, ik’? siger hun.

– Jeg ved, det skal være fiktion, men jeg har overhovedet ikke en idé endnu. Jeg har nærmest ikke siddet ned i 15 år, og samtidig har jeg fået tre børn. Jeg har været meget heldig med, at jeg altid har haft mange opgaver.

God hverdagsmad

Da Louisa Lorang lige var begyndte på kokkeskolen, skulle hun overbevise sin mor om, at hun godt kunne klare branchen, der har ry for at have en hård tone og et hårdt fysisk arbejdsmiljø.

– Min mor syntes, det var for hårdt, og at jeg skulle gøre noget andet. Dengang var jeg lillebitte, og jeg kunne aldrig nå noget på hylderne i køkkenet. Røremaskinen stod over mit hoved, så jeg stod altid på en grøn mælkekasse, fortæller Louisa Lorang.

– Men hvis der skulle bæres 25 kilo sukker op fra kælderen, så klagede jeg ikke. Jeg bed det i mig, for jeg var så glad for at lære et klassisk håndværk.

– Den teknik, jeg lærte, gør, at man kan lave god og hurtig hverdagsmad. Det vil jeg gerne give videre.

Derfor prøver Louisa Lorang altid at implementere små tips og tricks i sine opskrifter, så man oftere vælger den hjemmelavede mad fremfor færdigmad eller takeaway.

– Der skal være plads til de hurtige løsninger, men hvis vi stopper med at lave hjemmelavet mad, og vores børn ikke forstår at lave hjemmelavet mad, er vi på den. Vi skal forstå, hvordan råvarerne kan bruges, og hvor de kommer fra. Det er virkelig alfa og omega, siger hun.

Biodynamisk hippiemor

Louisa Lorangs mor lærte hende om gode og sunde råvarer, da hun var barn. Hun beskriver sin mor som den "vildeste biodynamiske hippie", og der blev serveret usaltede kikærter og grøntsager i lange baner i barndomshjemmet på Østerbro.

– Dengang var det helt sindssygt, at vi spiste biodynamisk. Folk anede ikke, hvad det var. Min mor er stadig afsindigt sund og holder sig så godt. Jeg må dog indrømme, at jeg har en kæmpe svaghed for snasket mad og søde sager, siger Louisa Lorang.

Som barn sneg hun sig ofte ud med veninder for at spise pomfritter og drikke cola, som hun ikke måtte få derhjemme. Og når Louisa Lorang går på bageri i dag, skal hun have en bid af hver kage.

– Min mor spiser måske en kvart kage, hvor jeg gør det lidt anderledes i et pinligt trolde-tempo, griner Louisa Lorang og fortsætter:

– Men min mors køkken har lært mig, at hvis jeg laver pomfritter og fried chicken, så vil jeg også vide, hvor kartoflerne og kyllingen kommer fra. Og så har det også lært mig, at balancen er vigtig. Hvis jeg ikke husker at spise sundt, “craver” min krop faktisk grøntsager.

I stor kontrast til morens grøntsager og økologiske køkken holder Louisa Lorang også meget af det texanske køkken.

Som 15-årig var hun på udveksling i Texas, hvor hun boede hos en mexicansk enke. Her forelskede hun sig i gæstfriheden, varmen – og maden.

– Jeg kom direkte fra min mors biodynamiske lejlighed til grænsen tæt på Mexico. Faktisk lige der, hvor Donald Trump ville bygge en mur. Der boede jeg og spiste mexicansk, fedtet mad i et år. Det var en kæmpe fest, siger Louisa Lorang.

– Siden da har jeg rejst rigtig meget tilbage til Texas. Jeg er meget fascineret af hele texmex-køkkenet og bbq-kulturen.

Louisa Lorang henter også inspiration fra hele verden, når hun laver aftensmad derhjemme. Det kan være alt fra danske retter som hakkebøf med bløde løg til asiatiske salater. Det vigtigste er dog, at det er nemt og lavet fra bunden.

– Når jeg rejser, søger jeg heller ikke femstjernede restauranter. Faktisk det modsatte. Hende den lille mammacita, der laver pasta, i Italien, eller de lokales favorit-streetfood i Asien. Jeg synes, det er den fedeste udfordring at lave mad, som ikke er ressourcekrævende, men som stadig er en rigtig god oplevelse.

Altid på arbejde

Det er også ofte på rejser og ferier, Louisa Lorang bliver inspireret til nye opskrifter og måder at sammensætte råvarer på.

Når hun rejser med sin mand og sine børn, er de også alle indforståede med, at de måske skal køre lidt længere for at besøge en bestemt restaurant – eller spise frokost to-tre gange.

– Når man elsker sit arbejde på den måde, som jeg gør, betyder det, at man altid er lidt på arbejde. Jeg slipper det aldrig helt. Men jeg tror også, at jeg vil have svært ved at affinde mig med et 8-16-job.

– Hvis jeg i perioder arbejder rigtig meget, vil jeg også i andre perioder selv bestemme, om jeg går i biffen midt på dagen, siger Louisa Lorang.

Louisa Lorang har haft fart på i hele sin karriere, så hun har aldrig haft tid til at tænke over, om der er noget andet for hende derude.

– Jeg tænker, det kommer på et tidspunkt, i takt med at mine børn bliver større. Så kommer der en helt anden form for refleksion over, hvad der ellers kunne være sjovt at lave.

– Det er kun sundt at tænke tingene på en anden måde, men jeg kommer nok aldrig til at lave noget helt andet, for jeg elsker pinligt meget mit arbejde, siger hun.

Hvis vi til gengæld havde spurgt Louisa Lorang om, hvordan karrieren skulle se ud, lige da hun var blevet færdiguddannet som kok, ville svaret have været et andet.

– Dengang havde jeg forestillet mig, at jeg skulle have en delikatesseforretning. Men mest af alt havde jeg forestillet mig, at jeg skulle købe en gammel frugtplantage og drive en lille virksomhed dér. Jeg har altid syntes, at det er fedt at skabe nye ting, siger Louisa Lorang.

Lige nu er Louisa Lorang og hendes mand dog glade for at bo på Christianshavn med hele familien, men engang i fremtiden skal de dyrke æbler og have en lille gris.

– Mit yngste barn er kun seks år, så hele møllen med legeaftaler, forældremøder og lektier kører igen, men på et tidspunkt har jeg fortjent en frugtplantage. Det synes jeg virkelig!

Mænd i køkkenet

Frugtplantagen og grisen handler for Louisa Lorang også om at komme tilbage til det basale, hvor man ved, hvor kødet og grøntsagerne kommer fra. Hvor tempoet bliver sat ned, og man kommer tilbage til udgangspunktet.

– Vi så også lidt af det under coronapandemien, hvor folk lavede surdej og fermenterede grøntsager. Under lockdown fandt vi ud af, hvor enormt afstressende det er at passe sin surdej, siger Louisa Lorang.

Hun tror også, at der i fremtiden kommer endnu mere fokus på særlige madlavningsteknikker.

Og her håber hun, at det ikke kun er mændene, der står for at købe fancy pastamaskiner, pander og knive.

– Det er så strengt at sige, men det er mændene, der går i køkkenet, når der kommer gæster, og så blærer de sig med det. Jeg håber, at vi kan skubbe mændene lidt over i hverdagskøkkenet, så det bliver fordelt mere ligeligt, siger Louisa Lorang og fortsætter:

– Det er stadig kvinderne, der bestemmer allermest i køkkenet på daglig basis. Jeg tror ikke, at det er, fordi mændene ikke vil lave mad. Det handler også om, at kvinderne skal rykke sig lidt. Ligesom jeg skal rykke mig lidt for mine børn en gang imellem, så de også kan bestemme over madlavningen.

Louisa Lorang håber også, at den grønne udvikling på madfronten fortsætter ind i 2022, og hun vil også inspirere feminas læsere til at spise endnu mere grønt.

Louisa Lorangs første kogebog indeholdt faktisk udelukkende vegetariske opskrifter, hvilket var eksotisk, da den udkom. Heldigvis er det kun blevet mere almindeligt at droppe kødet til fordel for flere grøntsager og bælgfrugter.

– Jeg synes, det er fantastisk. Jeg tror, vi kommer til at se mange flere blandingsprodukter, f.eks. hakket kød, hvor der er puttet grøntsager i. På den måde kan vi skære ned på kødet.

– Og så vil man også begynde at bruge endnu flere produkter som tofu, linser og bønner som erstatning for kødet. Det vil indgå i madlavningen på lige fod med alt muligt andet, siger hun.

– Jeg tror helt klart på en grønnere fremtid. Jeg kan også mærke på de unge mennesker, at de synes, vi voksne er “crazy”, hvis vi bare sidder og kører kød ind.