Lider du af mental uro? Sådan får du mere ro ind i hverdagen

Vi har alle sammen prøvet at være urolige: Hjertet banker, brystet dirrer, benene er rastløse, tankerne myldrer. Men det interessante er, hvad GØR vi så, når uroen opstår? Tager vi den under armen og byder den velkommen … eller prøver vi at spurte væk fra den?

Sognepræst Birgitte Kragh Engholm er ikke i tvivl om, at mental uro er et stigende eksistentielt problem for mange.

- Jeg tror simpelthen, det handler om, at rigtig mange mennesker går rundt og TØRSTER efter at komme et spadestik dybere i livet. Vi er kommet for langt væk fra, hvad det vil sige at være menneske, og derfor har vi brug for at feje hverdagens støj til side – og zoome helt ind på livets store spørgsmål, fortæller Birgitte Kragh Engholm.

Mental uro er en stigende tendens

Mange af os er nemlig rigtig gode til tale om løst og fast, så længe emnerne ligger og vugger inden for rammerne af vores komfortzone. Sjove updates på de sociale medier og smalltalk over madpakken i kantinen udfylder pauserne i vores liv, mens vi går som katten rundt om den varme grød, når det handler om de vigtige dilemmaer i vores liv. Ting, der gør nas, tør vi ikke tale om – og derfor stiger antallet af urolige sjæle.

– Det handler rigtig meget om, at vi konstant skal levere, præstere, udvikle os og følge med. Vi kan vælge og vrage, hvad vi vil, hvem vi vil det med, og hvorfor. Og når vi ikke vil det mere – ja, så kan vi bare gøre noget andet. Friheden er OVERALT, men den indebærer også en fare for at flakse uroligt omkring.

LÆS OGSÅ: En læser spørger: Hvordan bliver jeg bedre til at koncentrere mig

Filosoffen Søren R. Fauth er enig.

– Vi kender alle sammen det her med at stå og trippe utålmodigt ved kassen i Netto … lige indtil en i køen rømmer sig og siger: ”Undskyld, kan I ikke lige åbne en kasse til?”. Vi mennesker er havnet i noget absurd planlæggeri, hvor vi hele tiden er på vej – og vi har glemt, hvor vi er på vej HEN, fortæller han.

Og den sitrende uro kan rigtig boltre sig, når vi bliver ved og ved med at fylde på.

– Vi mennesker er blevet rigtig gode til at spille skuespil. At træde ind på en scene, hvor vores liv handler om at være på vej FREMAD, om at være en succes. Vi stræber efter et mål, og når vi så har nået vores mål, tror vi, ROEN vil indfinde sig. Men hvad sker der så? Vi begynder at KEDE os – og så opfinder vi nye mål. Mer’ vil ha’ mer’ – for det er jo frygteligt ikke at skulle noget.

Få mere ro i livet

Men hvad skal vi så gøre for at finde ind til den dybe ro? Præsten og filosoffen enige om, at noget af det, der virkelig kan få os til at sænke skuldrene og sige: Ahhhhh!, er at åbne op for at tale om selve meningen med livet – om sorg, længsel, uro, frygt, kærlighed og alle de andre kæmpestore eksistentielle emner.

– Man bliver jo vanvittig sårbar, hvis man stiller sig op i frokostpausen på jobbet og råber: Mit liv er meningsløst! Men de fleste glemmer også, at der ligger en enorm styrke i at turde sætte ord på de dybe emner, vi alle sammen tumler med. Og når vi gør det, får vi også en større forståelse for hinanden, siger Søren R. Fauth.

LÆS OGSÅ: Er du særligt sensitiv? Test dig her

Mere lavpraktisk skal vi helt konkret også få roen ind i vores travle hverdag ved at give os selv en pause. Første step er at slukke de sociale medier. Det med hele tiden at skulle fortælle sit liv gennem sit eget jeg er med til at skabe sindssygt meget støj på bevidstheden, siger Søren R. Fauth.

– Og så handler det meget om at komme ind i en flow-tilstand, hvor tankerne får en pause. At mærke tidsfornemmelsen forsvinde, fordi man er væk i noget. Vi har brug for at få tankerne væk fra ”hvad var det, jeg gjorde i går – og hvad skal jeg nå i morgen”.

– For mig er det sådan, at hvis jeg er urolig eller bekymret, så hjælper det at forlade skrivebordet og tage en lang cykeltur. Efter 10 minutter kommer jeg i en tilstand, hvor tankerne bare flyder i en behagelig strøm. For nogle virker det at høre musik eller bruge meditation til at slukke for bevidstheden. Eller det at sætte sig i biografens mørke og forsvinde ind i en film. For så at blive kastet tilbage i sig selv, når man går ud i lyset igen – og atter stiger op på livets karrusel.

Ifølge fortæller Birgitte Kragh Engholm er det dog også vigtigt, at vi til en vis grad slutter fred med, at livet selvfølgelig vil byde på en vis mængde uro.

– Selvfølgelig kan man godt finde roen i momenter – men måske skal vi også bare acceptere, at det at være urolig ER en del af det at være menneske – og at uroen også kan være en drivkraft, fordi den sætter længsler i gang og får os til at handle. Så måske ligger der i virkeligheden en ro i at erkende, at tilværelsen ER urolig, slutter sognepræsten.