Kan vi undvære oversprings-handlinger?
Jeg kan vågne op, have en masse planer, vide nøjagtig, hvilken rækkefølge de skal udføres i, regne dagen ud på timetal og få proppet tingene ind på en måde, der virker befordrende for, at det hele kan nås. Men når dagen går på hæld, ser jeg, at jeg ikke kom igennem det halve af det, jeg havde planlagt, og grunden er ofte, at jeg har foretaget mig en masse ting, jeg ikke lige havde planlagt. Jeg tror, de fleste kender det fænomen - populært kaldes det vist: overspringshandlinger!
Overspringshandlinger er alle de små ting, man lige skal, inden man går i gang med det, man egentlig havde planlagt, og vi kan have en tendens til at forbande dem langt væk, idet de kommer i vejen for effektiviteten. Jeg har selv stakkevis af overspringshandlinger, jeg kan ty til, hvis og når koncentrationen svigter, og det gør den jo indimellem. Når det sker, har jeg haft en tendens til at dunke mig selv i hovedet, hver gang jeg på mystisk vis ikke får foretaget mig alt det, jeg havde tænkt, jeg skulle.
Når man arbejder hjemme, er de måske også lettere tilgængelige, end hvis man har en chef hængende over ryggen? Eller også er det måske sådan, at vi bare vil for meget, at effektiviteten har fået en alt for høj status?
For i grunden er overspringshandlinger ret hyggelige - de spænder i al fald vidt. For mig kan de være alt fra at falde over en artikel i avisen, blive opslugt af en bog, gøre køleskabet rent og sætte en vask over til at svare på mails, bage lidt lækkert knækbrød, til ungerne kommer hjem, måske presse æblejuice (hvis sæsonen tillader det) eller sige ja til en kaffeaftale med en god veninde.
Og når jeg så kigger på listen over, hvad overspringshandlinger er for mig, kan jeg jo se, at de måske slet ikke hører ind under kategorien overspringshandlinger. Måske hører de bare ind under kategorien "det levende liv, der leves", og måske skulle vi bare lade være med at dunke os selv i hovedet, når de overtager projektet, for det kunne jo være, at overspringshandlinger slet og ret var nødvendige?
Det var faktisk den tanke, jeg fik, da jeg begyndte at fundere over fænomenet. Måske er alle de små ting, vi hele tiden foretager os - dem, som tager os væk fra målet, ud af effektivitetens hæsblæsende cyklus - i virkeligheden til stede i vores liv, fordi vi har brug for den pause, de giver os? Fordi alt ikke hele tiden behøver dreje sig om at tjene penge eller købe nye ting, vi ikke har brug for?
Ja, ja, det var jo bare en tanke, og nu tror jeg, jeg vil gå ned og sætte en vask over, for jeg trænger vist til at komme væk fra skærmen et par minutter.
Kærlig hilsen
Renée
LÆS OGSÅ:
Camillas hjørne:
FEMINA, økologi og 5 kilometers livsglæde
