https://imgix.femina.dk/media/fad2b896daa34f63906ea05dd1160513.jpg
Selvudvikling

Jeg vil ikke nøjes med det næstbedste

17. december 2010
af Jannie Sundgaard Kristensen og Susse Wassmann
Foto: Jens Rosenfeldt
– Jeg er en hundredeprocenter og vil ikke nøjes med det næstbedste, siger Signe Lindkvist

Hvis den 36-årige børnevært og Ramasjang- redaktør Signe Lindkvist havde været nogle centimeter højere, havde vi faktisk aldrig lært hende at kende, for med sin sans for dramatik drømte hun om at blive kriminalinspektør. Men på grund af sin klejne højde blev hun afvist på politiskolen og overladt til sine egne personlige dramaer.

Og dramaer har der også været nok af. Fra hun trådte sine hjemmesyede barnesko i et keramisk kvindekollektiv i Nordsjælland til i dag, hvor hun som chef for DR's børnekanal sidder til bords med tv-byens høje herrer i sine tårnhøje lakrøde stiletter.

Fra mobbeoffer til tv-vært
Fra at være mobbeoffer nummer ét i det mondæne Espergærde i Nordsjælland, hvor Signe voksede op, gav hun alle sine plageånder baghjul, da hun som kun 16-årig blev ansat på DR.

Pludselig var det smart at være ven med hende den hennafarvede hippieunge fra det mærkelige kollektiv. Med det ene fede børneprogram efter det andet blev hun et kendt ansigt på den danske stjernehimmel, og den ydmyge drøm om at stå i en iskiosk blev afløst af et kærlighedsforhold til tv-mediet og de små seere. En kærlighed, som ikke er blevet mindre med årene.

FAKTA

Signe Schollert Lindkvist, 36, er født og opvokset i Espergærde i Nordsjælland. Som 16-årig blev hun ansat som tv-vært på børneprogrammer i Danmarks Radio, og som 17-årig var hun fuldtidsansat på stationen.

Siden har hun lavet et hav af børneprogrammer som f.eks. "Hvaffor en hånd", "Pling bing", "Fandango", "Skrål" og "Den 8. himmel". Derudover har hun været vært på flere shows, heriblandt MGP 2006 og "Danmarksindsamlingen". I 2007 satte hun sig i chefstolen som ny B&U-redaktør på DR, sidste år blev hun udnævnt til kanalredaktør på DR's nye børnekanal Ramasjang.

Signe blev for tre år siden skilt fra sin mand gennem ti år, musiker og manager Thomas Nordkvist, med hvem hun har datteren Karla My på fem år. Parret bor tæt på hinanden på Vesterbro i København og deles om datteren.

Livet kan da være røvhårdt
Men modgangen forsvandt ikke, bare fordi hun kom på tv. Da Signe var 24, valgte hendes parkinson-ramte mor at tage sit eget liv, og for to år siden døde hendes far samme morgen, som Signe skulle lave et direkte tv-show om aftenen.

- Det sætter jo én i en situation, hvor der kommer en mere alvorlig ramme om livet. Livet er røvhårdt indimellem, for at sige det ligeud. Jeg har ikke noget sikkerhedsnet, ikke nogen, der kan hjælpe mig, som forældre kan, men det er bare mit lod, og så må jeg vende det om og bruge det positivt. Fx ved at sige til mig selv, at jeg har fået det privilegium at skabe min egen familie.

Ingen selvmedlidenhed
Selv om hun godt kan sætte sig ned og græde snot og være pisseulykkelig indimellem, er selvmedlidenhed og offerrolle to ting, der ligger meget langt fra Signe.

- Det er ligesom blevet et kodeks blandt kvinder, at det er feminint at være offeragtig, og når man er det, giver man også skyld. Det kunne jeg aldrig drømme om! Jeg synes, at det er så uforløsende og ukonstruktivt og synd for én selv.

- Hvis jeg som gammel ser tilbage på mit liv og synes, at det har været et lorteliv, eller er frustreret over ikke at have elsket den mand, jeg i virkeligheden elskede, så er det kun min egen skyld. fortæller Signe.

Relevante links


Sarah Kølpin

https://imgix.femina.dk/legacy/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/karriere/1039-stiletter-giver-magt/1039-stilletter-giver-magt-kopi-3.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/ed9d4e3953de49c8bd7ba21f48ce4060.jpg

Læs også