https://imgix.femina.dk/media/fa3e28a24ee349d1ba84172fc464fa96.jpg
Selvudvikling

Dine stiletter giver dig magt

28. september 2010
af Torbjørn Stridbæk
Høje hæle giver styrke og udstråling, men ikke opmærksomhed fra mændene

Du spilder din tid, hvis du går i stiletter for at virke sexet. En engelsk undersøgelse har vist, at mænd ikke lægger specielt mærke til en kvindes kropsholdning, hvis hun går i tårnhøje sko.

Det betyder ikke, at du skal smide dine yndlingsstiletter ind bagerst i skabet. De høje hæle bliver ikke kun brugt til at tiltrække opmærksomhed fra det modsatte køn. De er i lige så høj grad et symbol på magt og styrke.

Stiletter virker truende
- Tidligere var det sexet at gå med stiletter, men nu er det snarere en måde at udtrykke magt på, siger kunsthistoriker og ekspert i beklædning, Louise Fussing.

- Kvinder tager stiletter på for at udstråle styrke også over for andre kvinder, fortsætter hun.

Moderedaktøren på Modemagasinet IN, Kathrine Houe, er enig:

- Nogle kvinder bliver direkte intimideret, når de møder en anden kvinde, der går rundt i høje stiletter på eksempelvis kontoret, siger hun.

Gå efter Manolo-stiletter
Kathrine Houe understreger dog, at stiletter mest af alt handler om stil.

- Jeg er sikker på, at mange stilet-brugere vælger denne type fodtøj, fordi de synes, de er smukke og klæder deres stil og ikke så meget for at kommunikere en masse ud til andre kvinder, siger hun.

Netop stilen har Louise Fussing en klar holdning til, og hun anbefaler de helt store navne, hvis man er til det høje fodtøj.

- Stiletter fra Manolo Blahnik og Christian Louboutin er godt konstrueret og støtter svangen, siger hun.

RELATEREDE LINKS:

https://imgix.femina.dk/legacy/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/karriere/1038-primetime-kvinder/1038-primetimekvinder-kopi-3.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/6b569519655740bc812e2073a6db7da8.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/aa57176ddb644ad1be9b74399d28ac43.jpg

Læs også