Jeg smed decideret bare penge i skraldespanden - nu er overforbruget fortid

Hvordan får man det bedste ud af de penge, man faktisk har? Ved at tænke over, hvordan man bruger dem og prioritere. Det handler om værdier.

Trine Baadsgaard ved det. Hun har de sidste 10 år haft hjemmesiden nojsom.dk.

Omdrejningspunktet har hele vejen været kunsten at leve godt for lidt mindre, og med et Europa i krise med inflation, krig og økonomisk ustabilitet er lige præcis dét mere aktuelt end nogensinde.

Og der er noget, hun gerne vil slå fast med det samme: Nøjsomhed og nærighed er ikke det samme.

– Jeg gør meget ud af, at det at leve nøjsomt ikke bare skal være for at spare, for mig er det også en livsholdning: Hvorfor egentlig bare bruge løs? Nærighed er noget helt andet, det er ucharmerende, og det har jeg ret stærke meninger om.

– At leve nøjsomt handler om fokuseret sparsommelighed, om ikke at bruge sine penge på det ligegyldige, så man kan bruge dem på det vigtige, for dér vil jeg gerne fyre den af. Det handler om at bruge sine penge på noget, der reelt giver én værdi.

Trine fik oprindeligt ideen, fordi hun var flad.

– Jeg har været selvstændig i mange år, og jeg arbejdede mere og mere, men syntes stadig ikke rigtigt, at jeg nogensinde havde penge. Så fandt jeg på at kigge den anden vej.

– I stedet for hele tiden at skulle arbejde mere og tjene flere penge – hvorfor så ikke arbejde med IKKE at skulle bruge så mange penge og heller ikke at have brug for så mange penge.

– Det var også i en periode lige efter finanskrisen, hvor jeg simpelthen bare ikke tjente så meget mere. Så jeg blev nødt til at kigge på mine vaner, og der var jo alle de her livsstilsting, jeg kalder det livsstilsinflation, som man køber, når det ikke er nødvendigt at kigge på pengene, så RYGER de bare ud.

Det er jo det, der ofte sker, når man har vænnet sig til ikke at behøve at spare, siger Trine.

Man slukker ikke lyset efter sig, smider bare mad ud og køber nyt, får ikke lige syet den knap i blusen eller brugt de bukser, der stadig har prismærket på efter et halvt år. Det bliver lidt lige meget.

– Man er bare ikke nøjsom eller omsorgsfuld med sine ressourcer. Men ved at tænke mig ordentligt om, fandt jeg ud af, at der faktisk var en masse ting, jeg kunne ændre, uden at det kostede noget eller at jeg syntes, jeg gik ned i livskvalitet.

– Mit første dogme var, at jeg ikke ville smide mad ud. Det var nok virkelig det, der slog hovedet på sømmet. Pludselig kunne jeg se halve rugbrød og ting, der var blevet gemt inde bag i køleskabet – som bare røg ud.

– Der var enormt tit en hel affaldspose fyldt med mad, der blev smidt ud, og det kunne jeg simpelthen ikke holde ud. Det var både uetisk og fuldstændig åndssvagt, da jeg fandt ud af, hvor mange penge jeg egentlig bare decideret smed i skraldespanden. Det er jo åndssvagt. For alles skyld. For pengepungens. For klimaets. For dyrenes.

Hun opdagede, at hun blev meget mere kreativ de dage, hvor hun forlangte af sig selv, at hun kun måtte bruge, hvad der var i køleskabet.

– Jeg fandt også ud af, at man ikke behøver have kartofler, sovs og et stykke kød hver aften. Man kan sagtens have fem små retter, for det er sjældent, at de tre frikadeller fra i går rækker til familien i dag.

– Jeg tror, det er derfor, mange går i stå med det med rester. Men måske kan man supplere de tre frikadeller med en salat, åbne en dåse tun, gøre det lidt tapasagtigt. Sådan startede jeg, det gik egentlig nemt og smertefrit, så begyndte jeg at kigge på de andre ting i mit liv.

– En ting ad gangen. Man kan jo ikke gøre det hele på én gang, ingen kan gennemføre at sige: ”Nu lever vi nøjsomt fra i dag”, så det gælder om at starte med de lavthængende frugter. Det er en proces. Jeg smider STADIG mad ud. Det er ikke fordi, jeg er perfekt overhovedet, men det handler om at dreje sit mindset og så langsomt rydde op i sit liv. Og det er faktisk meget sjovt.

Se lige Trine: De lysebrune støvletter og den lyse, melerede efterårsfrakke har hun købt på loppemarked. Cowboybukserne er nye. Den elegante mørke skjortebluse med flæsekrave har hun fået af en veninde.

– Dengang jeg ikke var bevidst om det her, syntes jeg jo nogle gange, jeg havde brug for noget nyt tøj. Men jeg kunne bare tage min strygekurv frem, så havde jeg nærmest en hel garderobe liggende der.

– Jeg havde så meget tøj, at jeg ikke havde overblik over, hvad jeg manglede, og hvad jeg havde, og hvad der var hvor. Jeg kunne finde tøj inde bag i et skab – jeg havde aldrig haft det på, jeg havde bare købt det, fordi det var billigt.

– Jeg er ikke blevet hellig, jeg køber også nyt, men i forhold til før mere, hvis jeg har behov for et eller andet. Jeg kigger med andre øjne på mit forbrug, før jeg køber: Er det her virkelig noget, jeg har brug for? Det bliver man faktisk sådan lidt klar i hovedet af.

– Det har været en gamechanger for mig. Hvis jeg mangler et par cowboybukser, kan jeg godt finde på at købe nogen, men jeg har ikke 27 par i den ene og den anden stil. Men det er vigtigt, at nøjsomhed ikke skal være helligt, det skal også være overkommeligt.

Æstetik. Nydelse. Sanselighed. Nøjsomhed udelukker ikke nogen af delene.

– Overhovedet ikke. Slet ikke. Æstetik er vigtigt for mig. Og selvfølgelig kan rester arrangeres flot på et smukt gammelt fad med krydderurter henover. Jeg går meget op i, at tøj skal være pænt, jeg vil gerne se ordentlig ud, jeg kan godt lide smykker, jeg er slet ikke til, at det skal være gråt, brunt og kedeligt det hele.

Ingen økonomiske hovedbrud

Trine ligger aldrig vågen om natten med økonomiske bekymringstanker.

– Nej, dét gør jeg ikke. Og det på trods af, at det edderbankemig har været stramt nogle gange.

– Jeg har som selvstændig i lange perioder af mit liv virkelig levet på en sten. Men jeg har styr på min økonomi, min livsstil er enkel, jeg har ro i maven, derfor går jeg ikke og tænker på det værste, der kan ske.

Som barn boede hun alene med sin mor.

Var der smalhals?

– Det er der nok nogen, der vil sige. Men jeg har aldrig tænkt over, at vi manglede noget. Min mor var ekstremt prioriterende, når det gjaldt, hvad hun ville bruge sine penge på.

Der var billig, veltillavet mad på bordet, et rart sted at bo og indimellem også rejser, men:

– Nogle gange syntes jeg nok, at vi ikke havde så meget, for mine veninder havde farvefjernsyn, videomaskiner og sodastream-maskiner og tog på chartertur til Mallorca. Sådan var det ikke hos os. Vi levede på en anden måde. Men jeg har ikke følt, at jeg manglede noget.

Den overflod, vi lever i nu, tager vi nærmest for givet, men den er i virkeligheden ikke særlig gammel.

Der var engang for ikke så mange år siden, hvor folk sparede op, undgik gæld, syltede, bagte, reparerede tøj og ting, brugte de ressourcer, der var og brugte dem op, før de købte nyt.

– Det sjove er, at jeg havde det hele i min rygsæk – med hjemmefra. Jeg har grinet så meget af min mor, der sprættede konvolutter op og lavede huskesedler. Men hvorfor grinede jeg egentlig af det? Papiret ligger der jo, så hvorfor er det latterligt, hvorfor er det egentlig ikke fornuftigt at bruge vores ressourcer?

– Det har vi i virkeligheden skullet i mange år, vi har bare ikke rigtig været tvunget til det, men det bliver vi nu. Og så tror jeg på, at man kan ændre nogle vaner.

– Jeg tror på, at de fleste af os gerne vil – også i forhold til klimaet, som vi har snakket om i mange år. Men nu er der også en personlig økonomisk vinding ved det, så jeg tror, vi kan ændre vaner på en helt anden måde.

Kan man virkelig leve fedt af lidt?

– Ja, det kan man godt! Men det kræver at man er interesseret i at lave mad. Det er dyrt at købe færdiglavet mad, det er som regel også dårligt, man ved i hvert fald ikke, hvad der er i.

– Og der er altså sindssygt mange råvarer, som er enormt sunde og billige. Hvidkål, spidskål, kartofler, gulerødder, havregryn. Frugt til dessert i stedet for is. Bag en kage.

Det handler om basisvarer, siger Trine. Med et godt udvalg af krydderier, olier, eddiker, asiatiske saucer og så videre i køkkenskabet og friske krydderurter i vindueskarmen kan man lave utrolig varieret og lækker – billig – mad.

Hvad er vi på vej ind i?

Så her står vi. Midt i en krisetid. På vej ind i noget, vi ikke rigtig ved, hvad er, fordi vi ikke rigtig har været der før.

– Det er, midt i denne kæmpe krise, vigtigt for mig at få sagt, at jeg er med på, at virkelig mange mennesker er udfordrede, og det ikke bare handler at lade være med at smide mad ud. Det er ikke dem, jeg taler til.

– Jeg taler til den brede middelklasse – vi har i mange år bare brugt. Dér tror jeg, at krisen faktisk kan være med til at lære os noget vigtigt på et højere plan. Men det er vores egen pengepung, der bliver driveren for, at vi nu bliver nødt til at ændre vaner. Det er totalt gammeldags sund fornuft.

– Hvorfor svine med ressourcerne, når Jorden ikke kan klare det? Hvorfor smide ud, hvorfor forbruge, hvorfor købe ting som alligevel ikke giver længerevarende glæde? Hvorfor købe dårlig kvalitet transporteret fra den anden side af Jorden? De fleste af os ved det allerede godt.

Farvel til datterens rejsekort

Trines 17-årige datter Mille beklager sig aldrig over sin mors nøjsomhed.

– Men hun er jo også opdraget af mig!

Trine siger det grinende.

Hun har en slags opdragelsesplan: Børn skal involveres, allerede fra de er 10-12 år til langsomt at få ansvaret for deres eget budget. Som da Mille begyndte selv at skulle betale for sit rejsekort.

– Hvilket betød, at hun begyndte at cykle rigtig meget, for så kunne hun spare nogle penge. Man skal involvere børn i økonomiske i beslutninger. F.eks. sige: ”Jamen I år har vi ikke råd til TO ferier, hvilken ferie skal vi så helst på?” Eller: ”Hvis vi husker at slukke lyset, sætter vi de penge, vi sparer til side og bruger dem på noget sjovt.” På den måde kan man få børn involveret i, at der er noget, der hedder fælles projekter.

Hvad vil du gerne give læserne?

– Min mission er at give den viden, jeg har opnået ved at leve på den her måde, videre til verden. Fordi jeg på så mange måder føler, at den levemåde giver ro i maven, ro i hovedet, en afklaring.

– Jeg håber, at jeg kan inspirere til, at man godt kan gøre tingene på en anden måde. Det kan en krise også medvirke til. Hvis man f.eks. nu står i en situation, hvor man i familien reelt mangler 3.000 kr. om måneden, må det starte med et familiemøde: ”Hvad er vigtigt for os? Hvad vil vi ikke undvære? Hvad kan vi godt undvære?” Og så må man prøve at lave en plan for det.

Opvaskemaskinen og vaskemaskinen skal fyldes helt og bruges på lavest mulige grader. Tørretumbleren skal bruges mindst muligt. Maden skal spises, tøjet skal bruges. Op.

– De ting burde vi have gjort for mange år siden.

– Nu ser vi vores elregning og varmeregning eksplodere, det giver mulighed for forandring. Det er det fede ved denne her tid.

– Jeg ved godt, den er hård og skræmmende. Men en krise rummer også altid en mulighed for udvikling for at ændre nogle vaner. DET, tror jeg, vi kan gøre nu. Så håber jeg bare, at vi ikke vender tilbage til at bruge løs igen, når det hele er drevet over.