Janteloven siger, at du ikke skal tro, du er noget. Hvordan har den formet det samfund, vi har i dag?

Du skal ikke tro, du er mere end os. Du skal ikke tro, du er klogere end os.

Vi kender dem alle – buddene i Janteloven, der blev skrevet af forfatteren Aksel Sandemose i romanen ”En flygtning krydser sit spor” fra 1933.

Fortællingen handler om en dreng, der vokser op i den fiktive provinsby Jante i det 20. århundrede, hvor indbyggerne er så smålige, at de må være ualmindeligt beskedne for at undgå hinandens misundelse.

Jantelovens definition og betydning i dag

Selvom Jantelovens har mere end 80 år på bagen, stortrives den stadig blandt os danskere. Det er dog ikke noget, de fleste af os er særligt stolte af.

Men faktisk hænger Janteloven sammen med andet end smålighed.

Den hænger også uløselig sammen med en anden og mere positiv værdi, som vi altid har værnet om – nemlig ligheden i vores samfund.

Det siger sociolog og lektor Pernille Tanggaard-Andersen.

– Janteloven har rødder i den danske kultur, hvor vi værdsætter ensheden og ligheden. Der er simpelthen en modvilje mod forskellighed, som stammer helt tilbage fra, da vi var et bondesamfund, hvor vi var meget afhængige af hinanden. En afhængighed, der blev sat højere end individets behov, siger hun.

Janteloven hersker på jobbet

Det er især på jobbet og på kontoret, vi oplever Janteloven på tæt hold, for det er netop i vores arbejdsliv, at det er oplagt at konkurrere, stikke ud og fortælle, hvad man er god til.

Og det passer ikke ind i vores fælles forståelse om, at vi skal være så ens som muligt.

– Vi synes, det skal være hyggeligt at gå på arbejde. Men lige så snart der er forskel på os, så kommer konkurrencen og misundelsen og alle de andre følelser, som vi ikke vil have ind i det her rum.

– Derfor lukker vi det ude, hygger os, behandler hinanden ordentligt og prøver at underspille vores roller, for så møder vi hinanden på en jævnbyrdig bane, siger Pernille Tanggaard-Andersen.

Vi risikerer altså alle især at støde på Janteloven, når vi går på arbejde, men er du samtidig kvinde, er der endnu større sandsynlighed for, at der bliver set skævt til dig, når du fremhæver dine egne evner og resultater.

Det er nemlig ikke forbundet med en klassisk, kvindelig dyd, og derfor skiller man sig som kvinde ud fra gruppen på hele to parametre, siger erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen.

Ifølge Janteloven er det anderledes en trussel

I takt med at kvinderne i stigende grad fylder pladserne på de videregående uddannelser og rykker ind på direktionsgange og i typisk mandsdominerede områder, reagerer mange også på, at de falder uden for gruppen.

– Vi mennesker er sådan indrettet, at hvis du ligner mig, er alting godt. Men hvis du er anderledes end mig, så bliver du pludselig en potentiel trussel. Og derfor kan de her succesfulde kvinder også virke som en potentiel trussel, siger Marianne Bach Lauridsen.

– De bliver en trussel for kvinderne, fordi de skiller sig ud af gruppen, og de bliver en trussel for mændene, fordi de rykker ind på deres domæne.

Hun oplever dog også, at det langsomt er ved at blive mere acceptabelt, at kvinder fylder, fordi normen ændrer sig naturligt i kraft af, at flere kvinder indtager lederstillinger.

Alligevel mener hun, at vi generelt ville have gavn af at komme væk fra nulsumstænkningen, hvor vi betragter andres succes som en trussel for vores egen – for sådan behøver de to ting ikke hænge sammen.

– Hvis der er nogen, der siger nej til mig, er det ikke nødvendigvis, fordi de vælger mig fra, men fordi de vælger en anden, som kan noget andet end mig.

– Det svarer til at tænke, at hvis du tager en kage, så er der ingen kage til mig. Men der kan faktisk godt være mere end én kage på fadet, siger Marianne Bach Lauridsen.