Hun bad sine nærmeste skrive ned, hvad de kunne lide ved hende. Svaret satte hende fri

Det ville være en underdrivelse at sige, at der er fart på i Nanna Øland Fabricius’ liv for tiden.

Sangeren med kunstnernavnet Oh Land blev, fem dage inden vi mødes, gift med sin kæreste, Adi Zukanovic. Fire dage efter blev det afsløret, at hun skal indtage den ledige plads i dommertrioen i den kommende “X Factor”-sæson, og på denne dag giver hun sit første store interview om sit nye album “Loop Soup”.

Det er heller ikke ligefrem, fordi hun har taget den med ro de seneste par år – eller kommer til det lige om lidt for den sags skyld. Albummet har godt nok været to år undervejs, men det er der gode grunde til.

Siden Nanna Øland forlod “X Factor” i 2021, har hun bl.a. spillet hovedrollen i en teaterforestilling og indspillet en film, og så er det i øvrigt kun lige tre år siden, hun blev mor for anden gang.

Og lige om lidt skal hun på stor turné, inden det går løs med “X Factor”.

Jeg tør slet ikke spørge, om hun skal på bryllupsrejse.

Men trods en travl kalender har hun ikke kunnet lade være med at skrive sange, når inspirationen var der. Og det er den virkelig ofte. For de seneste par år har især store samfundsudfordringer påvirket Nanna Øland.

– Hver gang, jeg har følt mig inspireret til at skrive en sang, har det været, fordi der var et eller andet problem eller en følelse, som har sat sig som en knude, og som jeg har haft behov for at bearbejde.

– Det gør jeg bedst, når jeg skriver sange, siger Nanna Øland.

Hvor hun kalder sine tidligere album for “fabulerende og mystiske” med sange, som har handlet mere om kærlighed eller zoomet ind på detaljer eller følelser, har hun denne gang fundet stor inspiration i verden omkring sig.

Ikke mindst frustrationer og bekymringer om, hvordan hun skulle være i en verden fyldt med problemer, hun ikke kan løse.

Hun nævner bl.a. corona, klimakrisen, diskussionen af normeringer i daginstitutioner, unges mistrivsel, krigen i Ukraine, sociale medier, #MeToo og Black Lives Matter. For at nævne nogle “få”.

– Der er rigtig mange ting, der er oppe til debat disse år, som har fyldt meget i vores samfund og vores liv, og som jeg har været meget påvirket af.

– Det har slået mig, at sangene stort set alle sammen handler om problemer, som jeg prøver at finde min plads i og holde styr på mit tankemylder omkring.

Altid bekymret

For overhovedet at finde vej igennem junglen af problemer, har Nanna Øland i forbindelse med albummet forsøgt at sætte sig i rollen som en alien, der kom på besøg, så hun på den måde kunne se det hele fra et andet perspektiv.

– Jeg synes, det er en svær tid, vi lever i. Vi skal navigere i rigtig mange ting og gøre op med mange vaner og mønstre fra fortiden.

– Det er, som om vi som menneskehed skal aflære en masse vaner og opbygge en ny dagsorden for, at vi overhovedet kan blive ved med at eksistere på den her planet.

Skal hun koge albummet helt ind til en bouillonterning, handler det om bekymringer.

– Jeg tror, at jeg hele mit liv har bekymret mig meget. Om andre mennesker, om mig selv, om jordkloden.

– Albummet udspringer af de bekymringer og det tankemylder, de har medført, og hvordan jeg har forsøgt at finde min egen historie i det, siger hun.

På mange måder kan Nanna Ølands liv fortælles med en tidslinje af bekymringer, siger hun og slår en spontant, selvironisk latter op. Det begyndte, som hun husker det, da hun var 9-10 år.

– Det var her, jeg fandt ud af, at man kunne sove uden nødvendigvis at vågne op igen, og her jeg opdagede, at vi ikke er her for evigt, og at livet er skrøbeligt og sårbart, siger hun.

Siden har bekymringerne været stærkest, når livet har betydet stort skift. F.eks. da hun skiftede skole som 12-årig, hvor hun samtidig begyndte at tænke meget på, at hendes forældre skulle dø.

– Det fyldte rigtig meget for mig i mange år og hæmmede mig i min dagligdag. For det kan jo ske! Og det er jo dét, der sker, hvis du giver efter for bekymringerne.

– For der var jo ikke nogen, der 100 procent kunne love mig, at det ikke ville ske, eller at jeg ikke selv ville få en alvorlig sygdom. Det er benzin på bekymringerne. Hvis du giver dem lov, kan de blive til en tornado.

Derfor har Nanna Øland brugt en stor del af sit liv på at lære at tøjle sine bekymringer og følelser. Her har musikken mange gange reddet hende.

– Jeg bruger musikken som meditation, hvor jeg bearbejder et emne, så jeg kan rumme at være i det, rumme at være i mine tanker og følelser, fordi der er noget konkret, melodien, som jeg kan binde det op på.

– Jeg tør undersøge det til bunds med musikken, hvilket jeg ikke nødvendigvis gør i en samtale, eller når jeg sidder derhjemme, og bekymringerne får frit spil, siger hun.

Nanna Øland tror, at hendes “bekymringsgen” hænger sammen med, at hun altid har følt sig ansvarlig for den gode stemning.

– Jeg har altid taget enormt meget ansvar for mine omgivelser. For at folk har det godt, at ting skal gå godt, og at det ikke skal gå galt. Det gælder også i forhold til mig selv – at jeg skal præstere, at det skal gå mig godt.

– Men en del af at blive voksen er også, at du finder ud af, at du ikke kan tage ansvar for alting. Ting går galt. Vi kommer ud for ulykker, vi kommer ud for uheld, folk opfører sig idiotisk, og man opfører sig selv idiotisk.

En del af at blive voksen for Nanna Øland var også at blive mor. En erfaring, som imidlertid ikke ligefrem lagde bekymringerne i graven, som de fleste forældre nok kan spejle sig i.

– Det at få et barn triggede decideret angst hos mig. Det er jo det ultimative ansvar, man pludselig får for et andet menneskes liv, og jeg blev meget overvældet af at have så stort et ansvar for, hvad jeg følte, var liv eller død, siger hun.

Perfekthedskultur

Flere af sangene på det nye album handler om at “være på” i den verden, vi lever i. Nanna Øland synger bl.a. om skønhedsidealer, om angsten for at fejle og om at føle sig presset til at vælge for hurtigt i uddannelsessystemet.

Det oplevede hun ikke mindst i sine år som balletdanser ved Den Kongelige Danske Balletskole, inden karrieren stoppede brat, da hun fik en rygskade som 18-årig.

– Jeg er vokset op i et miljø, som har været meget præstationsfikseret. Balletskolen er jo om noget elitær, fordi det er et nåleøje, du skal igennem, og fordi der er en rigtig og en forkert måde at gøre tingene på.

– Det var jeg på en måde meget fascineret af og tiltrukket af, fordi der er et tydeligt regelsæt, som du skal følge, men det er også en hård ramme at vokse op i, hvis du er en, som føler meget ansvar, for så bliver dine fejl bare meget alvorlige.

Nanna Øland oplevede perfekthedskulturen som decideret farlig for hende, fordi den fodrede den perfektionisme, der lå så indgroet i hende.

I mange år lagde hun hele sin identitet i, hvordan hun præsterede til en eksamen, eller hvordan hun dansede på en scene.

– Det tog mig mange år at tro på, at mine omgivelser ikke kunne lide mig, fordi jeg præsterede, men fordi de synes, at jeg er sjov og sød at være sammen med, siger hun.

Det var først, da hun fik sin skade, at det begyndte at vende.

– Jeg oplevede et kæmpe identitetstab, da det gik op for mig, at jeg ultimativt var blevet forhindret i at være professionel danser. Jeg havde altid hængt min identitetshat op på den krog, at jeg var dygtig til at danse.

– Jeg tænkte, at hvis jeg ikke kunne danse, havde jeg ingen berettigelse. Hvorfor skulle folk gide at være sammen med mig, hvis jeg ikke var hende den dygtige?

Men så mødte Nanna Øland en sportspsykolog, som udfordrede hende på en måde, der fik hende til at tænke om sig selv på en ny måde.

– Han tvang mig til at spørge nogle af mine nærmeste relationer, om de ville skrive ned, hvilke fem ting de godt kunne lidt ved mig. Det var meget grænseoverskridende.

– Da jeg fik svarene, gik det op for mig, at der var ingen af dem, der havde nævnt noget med dans eller præstationer. Det var et kæmpe øjeblik for mig at finde ud af, at folk slet ikke gik op i det, som jeg troede. Det satte mig fri, faktisk.

Men kun kortvarigt, for efter den kuldsejlede balletkarriere oplevede Nanna Øland straks presset fra omgivelserne, men faktisk måske mest fra sig selv, om, at hun skulle finde en ny vej hurtigst muligt.

– Jeg var meget opsat på ikke at spilde tiden. Jeg skulle i hvert fald ikke på højskole. Jeg skulle præstere og vise, at jeg sagtens kunne vælge en anden vej. Men jeg anede ikke, hvad jeg ville.

Samtidig så hun sine venner suse af sted med uddannelse og karriere. Det pres ser hun i dag hos sine niecer, som henholdsvis er gået ud af folkeskole og gymnasium i år, og det synger hun om på nummeret “I’d Rather Sing” på sit nye album.

– Jeg kan bare se, hvor stressede og pressede de unge er i dag over at skynde sig videre, ikke holde sabbatår og ikke have plads til at vælge forkert ret mange gange.

– Men jeg synes, det er så uendeligt vigtigt, at der er plads til ikke at få valgt rigtigt med det samme. Ellers ender man med at tage et helt forkert valg eller brænde sig selv af, inden man overhovedet er kommet ud på arbejdsmarkedet, siger hun.

Nanna Øland endte selv med alligevel at sætte tempoet ned. Hun var på sygedagpenge, vaskede lidt op i en periode, var tre måneder i Thailand.

– Jeg havde nogle fjumreår, hvor jeg ikke var til gavn for nogen, og det tror jeg, var virkelig vigtigt for, at jeg fandt musikken.

– Indtil da havde jeg haft følelsen af, at alle andre havde læst en bog om, hvordan man gør alting, og den bog havde jeg bare ikke læst.

I musikken fandt Nanna Øland ud af, at der var plads til at være der på hendes egen måde, og hvor der ikke var så mange regler. Modsat balletverdenen.

Her var det okay, at hun ikke havde haft spillet Suzuki-violin, siden hun var syv år, og at hun i en alder af 20 år aldrig havde sunget i mikrofon.

Skæv og anderledes

Nanna Øland forholder sig også til sociale medier og skønhedsidealer på flere af sine nye sange.

Bl.a. på sange som “Bleed”, der handler om, hvor langt der er fra sociale medier og til virkeligheden, fordi det er en verden, hvor du selv kontrollerer virkeligheden, og sangen “Pretty is Dead”, som handler om at ligge under for gængse opfattelser af, hvordan en pæn pige bør se ud og opføre sig.

For selv om hun godt er klar over, at hun med en succesfuld karriere bag sig, en selvsikker attitude på scenen og sin finurlige, personlige stil og en krop, man godt kan forstå har været en balletdansers, så har hun faktisk aldrig følt, at hun selv levede op til hverken idealer for pigers opførsel eller udseende.

– Jeg har følt mig meget skæv og anderledes som barn. Jeg var ikke sådan en lille, yndig pige, som kunne finde ud af at tie stille, når jeg ikke blev spurgt.

– Jeg var en vildbasse og kom meget tit ufrivilligt i problemer. Ikke fordi jeg var strid, men jeg var meget entusiastisk, jeg ville gerne sige noget og blande mig.

Derudover har hun ikke tal på, hvor ofte hun fik at vide, at hun så sur ud og skulle smile noget mere.

– Der er jo en forventning om, at piger skal være smilende, glade, søde og imødekommende. Problemet var bare, at jeg så virkelig dårligt, så når jeg skulle koncentrere mig, rynkede jeg mine bryn, så andre troede, jeg var sur.

I nummeret “Pretty is Dead” lægger Nanna Øland Tornerose til at sove i 100 år uden at vække hende. For selv om nutiden kan snyde, husker Nanna Øland ikke sig selv som et “specielt smukt barn”, tværtimod.

Hun så, som hun selv siger, “ret skør ud” og var ikke en af dem, der fik opmærksomhed fra drengene.

– Det gjorde, at jeg ikke har bygget min identitet op omkring, at jeg var smuk eller havde succes med drengene.

– Jeg har, især som yngre, ikke villet spille på seksualitet eller skønhed, siger Oh Land, som bl.a. har været klædt ud med et hus på hovedet, i intergalaktisk sølvtøj og haft håret farvet i alle tænkelige nuancer.

– Jeg har demonstrativt gjort meget for ikke bare at være køn. Jeg ville noget andet. Jeg har villet bruge mit udtryk og mit udseende på en måde, som ikke skulle være smuk.

Selv om hun har fundet mere frihed i musikbranchen end i ballettens verden, har hun også i førstnævnte oplevet et pres for at leve op til et bestemt billede af, hvordan en stjerne skal se ud.

– Da jeg blev signet hos Sony, ville de have mig til at ligne en supermodel, og det havde jeg svært ved at identificere mig med.

– Jeg fik også mange kommentarer i anmeldelser af koncerter om, at jeg ikke dansede sexet eller smukt, men lidt mere troldet, siger Nanna Øland.

I dag er hun knap så demonstrativ i kampen for ikke at være smuk.

– Jeg tror, at jeg med alderen er blevet mere opmærksom på, at skønhed er forbigående, siger hun og griner endnu en gang, så det fylder hele rummet.

– Det har jo været lidt et dogme for mig, at jeg ikke har turdet se smuk ud, men nu kan jeg godt tænke, at jeg fandeme også skal være smuk, mens jeg er det! Jeg har skullet nå et sted hen, hvor jeg tør gøre mig fin uden at skamme mig.

– Jeg ville ikke tillægge det for meget værdi eller lade det fylde eller være en drivkraft, for så bliver det hult. Men samtidig har jeg også nogle gange bare tænkt: “Ej, hvor vil jeg bare gerne være flot i den der pailletkjole”.

“X Factor” tur-retur

Vi kan ikke tale om Oh Land uden også at runde “X Factor”, som hun i tre år har været dommer i.

Særligt ikke fordi Nanna Øland for nylig er blevet afsløret som hende, der skal fylde stolen efter Kwamie Livs farvel til dommertrioen. Det er tre sæsoner, siden hun sidst sad der, så hvorfor nu?

– Jeg har haft en pause på et par år, hvor jeg har lavet rigtig mange ting på mine egne præmisser, som gør, at jeg har udlevet mig selv, og jeg har også på en eller anden måde fået energi til igen at give noget til andre.

– At hjælpe med at udleve andres drømme er jo dét, “X Factor” handler om.

I år vil Nanna Øland desuden medvirke i en dommertrio, hvor alle tre dommere har prøvet at vinde i “X Factor”. Det er første gang, det sker. Men det skræmmer hende ikke.

– De er jo pissedygtige begge, og jeg synes, det er fedt at være sammen med nogen, som er dygtige, for så føler jeg også, at jeg kan spille med musklerne, og jeg vil glæde mig til at sidde sammen med dem.

– Jeg er ikke intimideret overhovedet. Jeg føler, at det bliver skidegodt.

Hun ser frem til at gense gamle kolleger og endnu engang blive en del af Danmarks største underholdningsprogram. For lige her er hun ikke bekymret – hvilket hun i øvrigt heller ikke er, når hun selv står på scenen.

– Det er det skøre ved mig. Jeg er bekymret for alt andet, end når jeg går på scenen. Jeg kan stå og varme op for Coldplay i Parken uden at være det mindste nervøs, og så kan jeg cykle hjem derfra og være nervøs for trafikken.

Men de bekymringer for samfundets store dagsordener, som hun har brugt to år på at bearbejde musikalsk, kan hun ikke undgå at tage med sig, når hun indtræder i dommerrollen.

– For det første sidder det stadig i hende, hvordan de, sidst hun medvirkede, sad og så deltagerne på skærme, fordi landet var lukket ned pga. corona. Men også af en anden grund.

– Jeg synes, at man er forpligtet til, når man er med i så stort et underholdningsprogram at tage stilling til nogle ting, der sker i verden. At være bevidst om de valg, man tager.

– Der er mange emner, man kan få ind i det format, hvis man gør sig lidt umage og tænker lidt over det, siger Nanna Øland.

Sådan tænkte hun allerede i den første sæson, hun medvirkede i, hvor hun ikke havde makeup på overhovedet i hele sæsonen.

– Det var et statement, jeg lavede over for mig selv, men også over for piger om, at man ikke behøver det. Jeg syntes, det var så underligt, at de to mandlige dommere kunne sidde på hver side af mig og være 10 minutter i makeuppen og bare få noget pudder på, og der skulle gå to timer, før jeg var præsentabel nok.

– Det stod bogstaveligt talt i kvindernes callsheet, at vi skulle to timer i makeuppen, og det blev jeg provokeret af. Jeg ville da også bare have lov til at komme ind fra gaden.

Underholdning med ansvar

Det var også Nanna Øland, der i 2021 italesatte flere af de medvirkendes voldsomme oplevelser med chikane på sociale medier og gav danskerne en gedigen opsang om at opføre os ordentligt, også online.

Det gav genklang helt ind på Christiansborg, hvor statsministeren måtte svare på spørgsmål om mobning af X Factor”-deltagere på sociale medier.

Derfor har Nanna Øland heller ikke i den kommende sæson tænkt sig at holde tilbage, når det kommer til at lade samfundsproblemer være bagtæppe for fredagsunderholdningen.

– Jeg siger det varsomt, for jeg kommer sikkert til at træde forkert, men jeg har da helt klart tænkt mig at have et meget stort fokus på, hvad jeg har på i forhold til hele “brug og smid væk-kulturen”, hvor alt skal være nyt, nyt, nyt.

– Jeg vil have meget fokus på vintage og på at bruge ting mere end én gang, siger hun.

Når det for Nanna Øland giver så god mening at blande også alvorligere emner ind i et underholdningsprogram i bedste sendetid, er det også, fordi det er de samme kontraster, hun arbejder med i sin egen musik.

Derfor er lyden på det nye album langt hen ad vejen legende, dansabel pop, som man umiddelbart kun kan blive i godt humør af.

– Det giver mening for mig at behandle tunge emner let og behandle lette emner omhyggeligt. At der er kontraster mellem form og indhold.

– Hvis du læser teksterne, vil du måske tro, at det er en anden type musik. Men det er nok en eller anden måde at snyde folk til at lytte. Det er ikke alle, der vil sætte sådan en supertung sang på, siger hun.

Det handler for Nanna Øland om, at kroppen skal lytte først.

– Jeg kan godt lide, at kroppen reagerer på musikken først, og du måske får lyst til at bevæge dig. Efterhånden som du lærer sangen at kende, opdager du nogle flere lag.

– Jeg kan godt lide, at en sang kan åbne sig op på den måde.

Det afspejler den optimistiske grundtone, hun selv har i livet, hvor hun også i sin karriere har måttet kæmpe mod klichéen om, at en rigtig kunstner skal være en “mørk, tortureret sjæl” for at kunne skabe, som hun siger.

– Der er også mere melankolske sange på albummet, og jeg skriver altid på mine følelser. Men det er bare vigtigt for mig, at man kan mærke sangene fysisk, så det ikke kun er musikken til ørerne og hovedet, men også musik til kroppen.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: