Selvudvikling
2. januar 2013

Hjemme hos Trinny og Susannah

Q’s chefredaktør har været på besøg hos de to berømte stylister, Trinny og Susannah. Se hvordan de bor og kom med på en eksklsiv shoppetur med de to skønne kvinder
Af: af Lizl Rand
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/januar/2013-1-trinnysusannahlondon-p.jpg

Det var virkelig en givende oplevelse at møde de to dejlige divaer IRL. De er søde, smukke og autentiske. Også når de shopper og møder paparazzifotografer på gaden i London. Se billederne nederst fra besøget hos Trinny og Susannah.

Se videoen hvor Trinny og Susannah introducerer og fortæller deres historie med shapewear

Kort før jul var jeg i London for at besøge de verdenskendte stylister Trinny og Susannah. Og jeg var endda så heldig at komme hjem til "Tea and coffee at Trinnys".

Jeg kan med det samme afsløre, at hun har et fantastisk lækkert hus i Notting Hill. Her har hun indrettet sig i et gammel og helt nyrenoveret fireetagers byhus, hvor hun bor med sin 9-årige datter. Her er højt til loftet, store vinduer, der giver masser af lys… og så har den 47-årige smukke kvinde selvfølgelig plads til masser af tøj, sko og smykker. Fra gulv til loft står hvide velindrettede skabe på stribe, så hun hurtigt kan finde tøj til de mange shows, som hun og Susannah har medvirket i.

Trinny og Susannah's mission

Siden 1994 har Trinny og Susannah forvandlet og hjulpet tusindvis af kvinder i lande som England, Polen, Belgien, Sverige, Norge, Australien, Israel, Holland og USA. Og nu også Danmark. Fra Gedser til Skagen transformerer de kvinder, både udvendigt og indvendigt. Kvinder der har én ting til fælles - de skal hjælpes videre i livet. Hvor kvinderne og seerne ser fejl og mangler, ser Trinny & Susannah nemlig skønhed og kvindelighed.

De to kvinder, som er mere populære end nogen siden før, har blot én mission - at lære kvinder og mænd at elske den krop, de har!

Trinny og Susannah i Danmark

I "Trinny & Susannah indtager Danmark" møder seerne kvinder og mænd, der alle har mistet gnisten eller mangler inspirationen over for deres omgivelser. Uanset om der er tale om at kærligheden, skabe ny karriere eller blot det at kæmpe sig ud af det sorte hul, så tager Trinny og Susannah udfordringen op med dem og løser den! Se mere på www.kanal4.dk

"Vi kritiserer kun kvinders tøj, som ikke fremhæver de smukkeste dele ved deres krop. Vi kunne ikke drømme om at kritisere en kvindes vægt eller krop. Det handler jo om at få kvinder til at acceptere, hvem de er, og hvordan de ser ud. Og så finde noget tøj de vil elske."

Sådan lyder ordene fra Trinny, og det er også den fremgangsmåde, som de to modefænomener griber det hele an på, når de tager rundt og møder kvinder og mænd på gader og stræder.

Køb Trinny og Susannah's shapewear til kvinder her

Hos Trinny drikker vi te - mens hun lige så udadvendt, hektisk og gestikulerende som på tv - viser rundt i sit smukke hus. Hjemmet er holdt i lyse farver og selvom der er tænkt meget over praktisk anvendelse og opbevaring af sko, tøj, smykker, bøger etc. - så afslører de mange smånips og dekorative rod - at her bor en kreativ og spontan person. Personlighed er dog med vilje forsøgt kamufleret på badeværelset, der er indrettet som var det på hotel.

"Jeg er ikke så vild med at bo på hotel - men jeg elsker badværelserne, fordi de er så funktionelle, og der er masser af plads," fortæller Trinny, der har fået et kæmpe badekar placeret midt i rummet.

Velvære er kodeordet i indretningen - derfor er der også knitrende pejs i næsten alle rum, og hjemmet emmer simpelthen af kærlig karma.

Strik til din kropsform - find den strik der passer perfekt til dig

Det er svært ikke at blive fuldkommen forelsket i de to damer, der med deres smittende begejstring, ærlighed, knivskarpe blikke og store hjerter formår at nå helt ind under huden på hver enkelt person i deres programmer og så trække dem frem i lyset og booste deres selvværd, så de igen blomstrer op og får mod til at ændre deres liv. De får kvinder til at blomstre op, finde modet til at ændre deres liv, hvad end det er at finde en kæreste, skabe en ny karriere eller kæmpe sig ud af en depression.

"Med hele celebrity kulturen skaber medierne et urealistisk billede af, at kvinder skal være perfekte. Men mange kvinder føler sig meget usikre, og vi reagerer imod det ved at sige - ved du hvad? Du skal ikke tabe dig eller få nye bryster for at være god nok."

Både Trinny og Susannah, 50, har været utrolig glade for at filme i Danmark. Særlig Susannah har en ekstra forkærlighed til vores land, da hun er dansk gift - og børnene (to drenge på 8 og 11 samt en pige på 13) tilmed har dansk pas.

Klæd dig efter din kropsform - Q giver dig tips til hvordan du klæder dig efter DIN kropsform

Selvfølgelig byder et visit i London hos de to stylister også på en shoppingtur. Nede på gaden fornemmer man straks, at de er meget kendte - for på gadehjørnerne står paparazzi-fotografer. Det er lidt skægt at gå rundt i de mange små butikker og kigge på tøj - og følge de to glade kvinder, der lystigt prøver alt lige fra kjoler til sweatre, alt i mens de rådgiver hinanden og kommenterer alt lige fra deller, bh-størrelser, kjolelængde, bagdele til stofkvalitet og de ælter og rører, bander og griner.

"Alle kvinder skal føle sig smukke og lære at klæde sig efter krop, livsstil og personlighed. Tøj og udseende er bare det første skridt!"

Behøver jeg næsten sige, at det var en virkelig givende oplevelse at møde de to dejlige divaer IRL. De er søde, smukke og autentiske.

Trinny & Susannah indtager Danmark på Kanal 4, hver torsdag kl. 20.00. Du kan læse meget mere om programmet her:

>Galleri: Se de ekstreme Hollywood makovers

Læs mere om:

Læs også