Helene, 16 år
Selvudvikling

Helene, 16 år: "Det er hårdt at skulle leve op til kravene"

22. juli 2019
af Michelle Løvstrup Thejls og Josefine Gammelgaard
Foto: Marie Hald
Den unge generation får konstant at vide, at de har alle muligheder, og alligevel føler de sig ikke altid tilpas. Her kan du møde 16-årige Helene, der fortæller, hvordan det er at være ung anno 2019.
 

femina fokus

De føler sig pressede, forkerte og ensomme. Den unge generation har mange muligheder, men en stor del af dem føler sig alligevel ikke tilpas. De skal præstere i skolen og på de sociale medier, have både gode venner, kæreste og et udseende, de selv er tilfredse med. I disse uger sætter vi fokus på de unge – til tider – ulykkelige piger og ikke mindst på, hvordan vi kan bidrage til, at de får bedre liv.

    Spejdergruppen er det sted, hvor Helene kan være helt sig selv. Der kan hun snakke om den præstationsangst og det karakterræs, der fylder i skolen, uden at skulle leve op til krav og forventninger.   Hvad er din rolle i klassen?    – Der er to pigegrupper i min klasse, de seje og de ikke lige så seje, og jeg ligger i midten. Nogle gange bliver den ene gruppe irriterende, og så går jeg over til de andre. Der er en god tone i klassen, og hvis nogen føler sig udenfor, prøver vi at få dem med. Jeg har selv prøvet at føle mig udenfor. Hvis jeg har aftalt med nogen at gå et sted hen efter skole, og de pludselig bare er gået, kan jeg godt føle mig tilsidesat og tænke, at jeg så ikke helt var det værd. Jeg kan godt sige det til dem, men det bliver ofte lidt som en joke, så det ikke bliver for seriøst, for det er der ingen, der kan overskue. Men de forstår godt alvoren i det. Jeg laver lidt en scene ud af det, og så siger de undskyld.  
  Hvad synes du om sociale medier?   – Jeg bruger det til at komme i kontakt med folk. Jeg følger med i andres hverdag på stories, og jeg bruger det til at vise nærvær. Vi har ikke de virkelig dybe samtaler på de sociale medier … jeg tror, det er fordi, man ikke kan svare lige så hurtigt, som i en almindelig samtale. Jeg kan godt føle mig ensom, hvis jeg ser på Snapchat, at alle har det sjovt til en fest, jeg ikke engang vidste blev holdt. I stedet for at bruge så meget tid på Instagram og Snapchat kunne vi mødes. Men jeg er bare vokset op med, at det er o.k. at bruge sin telefon hele tiden. Vi snapper også sammen, selv om vi sidder under en meter væk. Det er meget hyggeligt. Jeg er den, der bruger min telefon mindst, og jeg tror, jeg får 700 meddelelser om ugen på Snapchat. De andre får LANGT flere.    Hvor har du det bedst socialt?    - Jeg går i en lille spejdergruppe, og vi har et mega fedt fællesskab. Vi kan både hygge os og snakke om det, der går os på. Jeg glæder mig så meget til at komme derud hver uge, for jeg behøver ikke spille nogen rolle for at leve op til dem. Hver uge i fem år har vi mødtes og snakket livet igennem, og så kommer man bare automatisk tættere på hinanden. Det er det sted, jeg føler mig mest tryg. I skolen er der et karakterræs, og jeg føler, jeg har noget at leve op til. Hvis jeg får 10, kan jeg få at vide, at det ”da også er godt nok”. Men 10 er jo HELT VILDT godt, mange får bare straight 12-taller. Lige gyldigt hvor dårlig jeg er til spejder, føler jeg mig accepteret.   Snakker I om præstationsræset til spejder?    - Ja, vi snakker meget om, at det har taget overhånd, og at det er hårdt at skulle leve op til de krav, der er, og også til ens egne krav. Men lige så meget som vi snakker om, hvor dårligt det er, lige så meget går vi op i det. Jeg ville aldrig snakke med mine forældre om, at det ræs er hårdt. Jeg har et rigtig godt forhold til mine forældre, men de er så uforstående. Min far siger altid, at han ved, jeg kan gøre det bedre. Det er lidt nederen at få at vide, hvis jeg i forvejen selv er utilfreds med min karakter. Samfundet har ændret sig sygt meget, siden mine forældre var unge. Jeg føler, jeg skal kunne meget mere, end de skulle.    Hvordan har du det med eksamen?   - Inderst inde har jeg det ikke super godt med det, men jeg prøver at virke så positiv som muligt på overfladen. Hvis jeg tænker positivt, får jeg det også bedre med det.    Hvad kan man gøre ved præstationssamfundet?    - Jeg tror, det vil hjælpe ikke at være så egoistisk. Folk skal vende deres mindset, så de bliver glade på andres vegne, i stedet for at tænke at de ikke selv gjorde det lige så godt.    Helene Kailow, 16 år, bor i Vanløse med sine forældre og to søskende, skal starte i gymnasiet efter sommerferien.

 

LÆS OGSÅ:

Fiona, 14 år: ”En gang ønskede jeg altid at blive tynd, når jeg fandt en firkløver”

Karla, 11 år: "Jeg ved godt, at dem der driller, har det svært med sig selv, men jeg bliver alligevel ked af det"

Mathilde, 20 år: ”Jeg føler, jeg hele tiden skal noget”

Sabina, 20 år: ”Jeg får tit at vide, at jeg er for hård mod mig selv”

 

 

Læs også