helena baungaard-sørensen
Selvudvikling

Helena vil hylde uretoucherede billeder med nyt vandmærke

9. august 2018
af Charlotte Hallbæck
Foto: Privat
Iværksætter Helena Baungaard-Sørensen arbejder på at indføre et ”No retouch”-mærke på billeder og reklamer, så vi kan vælge de virksomheder til, der tager et socialt ansvar for unges kropsopfattelse.

Det er let at lade sig forføre af reklamernes smukke kroppe, der aldrig har set hverken skyggen af appelsinhud eller deller. Lige så let er det at lade sig overbevise om, at man selv ser helt forkert ud, fordi brysterne sidder lidt længere nede, og maven ikke er spændt som et vaskebræt.

Det samme gælder på de sociale medier, hvor influencere og bloggere rask væk bruger Facetune og andre billedredigeringsværktøjer til at udglatte hud og fjerne ”problemområder”.

Langt de fleste af os ved godt, at rigtig mange af billederne i reklamekampagner og på de sociale medier er en illusion; alligevel lader vi os påvirke af det urealistiske skønhedsideal.

Men hvad nu hvis photoshoppede billeder kunne varemærkes på samme måde som andre varer? I dag har vi Ø-mærket, der viser om noget er økologisk, vi har et Fairtrade-mærke, der viser, at arbejderne har haft gode arbejdsforhold og vi har Svanemærket, der viser, at et produkt er lavet på den mindst sundheds- og miljøbelastende måde.

helena baungaard-sørensen

Helena Baungaard-Sørensen og ved siden af "No retouch"-certificeringsmærket

Vigtigt at tage socialt ansvar for unges kropsopfattelse

Iværksætter Helena Baungaard-Sørensen er stifter af det non-profit globale certifikat ”No retouch”, som er tiltænkt billeder og reklamer. Meningen er, at virksomheder kan putte ”No retouch”-mærkatet på uretoucherede billeder og kampagner, så der skabes mere gennemsigtighed for forbrugeren på den anden side.

”Min vision for ”No retouch”-mærket er at anerkende billeder for IKKE at være retoucheret, og at hylde den sande skønhed, der kan eksistere uden digitale kropsændringer og manipulation”, siger Helena Baumgaard-Sørensen.

LÆS OGSÅ: Nybagte mødre: Sådan ser vores kroppe virkelig ud efter at have født!

Helena Baungaard-Sørensen håber, at hendes certificeringsmærke kan blive en vedvarende løsning i stedet for de sporadiske kampagner, der kommer i ny og næ.

”Mit ønske er, at vi skubber på med en positiv bevægelse, der vil anerkende og hylde virksomheder, der tager et vigtigt socialt ansvar i forhold til unges selvværd og kropsopfattelse. At vi sammen kan skabe en nuanceret og måske mere realistisk debat omkring kropsidealer, på et i dag hastigt voksende marked for billedredigerings-apps, der efterhånden er blevet et standardværktøj på vores smartphones.”

LÆS OGSÅ: 6 film og dokumentarer, der får dig til at tænke positivt om dig selv og din krop

Følg "No retouch" på Instagram eller på Facebook

7 eksempler på digital manipulation/retouchering

Beyoncé fik skældud for dette billede, da trappetrinene bøjer mærkeligt, hvilket er et tegn på, billedet er blevet manipuleret.

Der er vist blevet tilføjet lidt ekstra muskelmasse på dette billede af Justin Bieber.

På billedet af Lindsey Lohan ser spejlvinklen i baggrunden meget mærkelig ud...

Lindsay Lohan før/efter digital retouchering.

Jessica Simpson før/efter digital retouchering.

Det vakte opsigt, da filmplakaten til Pirates of the Caribbean: At World’s End kom ud. Keira Knightley havde nemlig ikke bedt om at få større bryster!

Kate Moss før/efter digital retouchering.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også