https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/februar/godtnokprim.jpg
Selvudvikling

Har du det godt?

1. marts 2013
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Om jeg sku’ spørge fra nogen? Ja! Psykolog Mette Holm. For er 'godt nok godt nok'? Ikke for hende. Og måske heller ikke for dig! Og det er ikke så svært at ændre det middelmådige til det meget bedre. Opskriften? Ta’ dig selv alvorligt!

Du kender det måske fra dig selv. Dagene ligner sig selv. Det går jo egentlig godt nok. Livet går sin gang, forholdet er ok, ungerne trives, jobbet passer næsten sig selv, og alt i alt går det jo rimeligt hos dig. Men er godt nok godt nok? Og er mellemtilfredshed et mål i sig selv? For der er måske lidt langt mellem smilene. Også selvom du har lovet dig selv hundrede gange, at nu må det gerne dreje sig lidt mere om dig, dine behov og ønsker. Du kom bare aldrig rigtig i gang …

Se dig selv i øjnene!
For det kiksede igen med planen om at være en bedre kæreste eller mor, søge nyt job eller komme i gang med træningen, og du er små-træt af både dig selv og den stilstand, der hersker i dit ellers udmærkede liv. Sådan er vi mange, der har det. Men det er ikke så svært at ændre på.
"Det handler i bund og grund om at tage sig selv alvorligt, for under en lidt kedelig mellemtilfredshed lurer de tunge tanker og risikoen for depressioner, og dér bliver man nødt til at se sig selv i øjnene, mærke efter og turde skabe små forandringer - også selvom vi egentlig har det jævnt godt." siger Mette Holm til Oestrogen.dk.

Soul Sunday …

Her kan du…

få dit eget feminine frikvarter
få en dybere psykologisk indsigt i dig selv
få overblik over, hvor dine valg fører dig hen
finde ud af, hvor du reelt gerne vil hen
blive skarp på, hvad der skal prioriteres højt blive holdt ajour på, om du bevæger dig i den retning, du ønsker


Læs meget mere her!

Fang et fokus, se en forandring!
Og lige præcis de mange fejlslagne forsøg på forbedring eller på at nå nye mål og drømme kan være benspænd for vores udvikling og den - måske bare lille - forandring, vi savner i vores ok liv.
"Den gik jo ikke sidste gang eller forrige gang, så hvorfor skulle det virke nu? I det øjeblik du har snydt psyken tilpas mange gange, hopper ikke engang dén på planen længere," siger psykologen. Men det kan et fokus rette op på.
"Vi får det bedre, når vi er rettet mod noget, når vi kan se, at vi er på vej hen imod noget, og forandringen er indenfor rækkevidde. Derfor kan det være effektivt at ha' ét bestemt fokus den næste måned, og så er det egentlig ligegyldigt, om det handler om parforhold, formen, moderskabet eller noget helt fjerde."

Tillykke - det handler om dig!
Og Mette Holm bruger det selv, i sit private liv og i arbejdslivet. Sidste skud på stammen i psykologvirksomheden Mind Institute hedder Soul Sunday, en feminin lounge til dig, der trænger til det feminine frikvarter - og ditto fokus!
"Jeg er spændt på, hvordan det bliver, men jeg forestiller mig, at jeg møder en række reflekterende kvinder i et forum, hvor vi sætter fokus på næste måneds træfpunkt. Det handler ikke om lavt selvværd og store problemer, men om at 'comitte' sig og blive bedre til at mærke efter og sige højt, hvad man 'går efter' den kommende tid."

Når tanken bliver til forandring
Og vi ved åbenbart altid godt, hvor skoen trykker. Også selvom vi benægter.
"Jeg møder dem så tit … de kvinder, der siger, de ikke ved, hvad der er galt, og hvad de ønsker sig. Men når man går folk på klingen, ved de altid, hvad de går og mangler i deres liv. Og i dét øjeblik det er sagt højt, sker der allerede en forandring. Man er på vej," lover Mette Holm.
Så godt nok skal ikke altid være godt nok. Nærmest tværtimod. Og det er ikke svært at vende skuden fra det mellemtilfredse til lidt mere begejstring i livet.
"Mellemtilfredsheden er usund. Gør noget ved den, tag dig selv alvorligt og mærk forandringen. For din egen skyld."

Læs også