Grooming - spot en krænker

- Der er altid faresignaler, når børn og unge bliver udsat for grooming og seksuelle overgreb, så som forælder skal man lytte godt efter dem og mærke sin mavefornemmelse. Det hjælper derimod næppe at spørge barnet lige ud ’bliver du misbrugt?’. Det er ikke sikkert, man får et ærligt svar. Til gengæld tvinger man barnet ud i at lyve, og man kan i hvert fald ikke regne med, at et nej betyder, at der ikke foregår noget hemmeligt, siger Kirstin Damgaard, der er psykoterapeut og forfatter. Hun har beskæftiget sig med overgreb og grænser i 10 år, bl.a. på Christine Centeret i Aarhus, som er et center for ofre for seksuelle overgreb.

Kirstin Damgaard er aktuel med bogen ‘Elsk dine grænser - og bliv bedre til at passe på dig selv’.

Faresignaler

- Ændret adfærd er det vigtigste faresignal, men det kan også let forveksles med teenageproblemer eller bøvl i skolen og med kammeraterne. Adfærden i forbindelse med grooming og overgreb kan forandre sig på flere måder, f.eks. at barnet bliver stille, isolerer sig foran sin computer eller skifter vennerne ud. De gamle venner ’dur pludselig ikke længere’, simpelthen fordi det bliver svært at være sammen med mennesker, der kender én rigtig godt, og barnet er bange for at blive afsløret. Hemmeligheder er en del af billedet, også for voksne, som har været udsat for overgreb som børn.

Kirstin Damgaard har oplevet mange klienter med det, hun benævner som ’grænsestress’, i nogle tilfælde som tegn på, at de har været udsat for overgreb som børn.

- De løber ind i problemer i voksenlivet. F.eks. i nære relationer, parforhold, overfor kolleger eller i familien. Det er blot en af mange følelsesmæssige konsekvenser af, at man har fået smadret sine grænser tidligt i livet. Hos børn, der bliver eller har været udsat for overgreb, er der også en række andre ting, man som forældre og pårørende kan være opmærksom på, siger Kirstin Damgaard. Hun måtte bide filmen ’Leaving Neverland’ om Michael Jacksons misbrug af to unge drenge over i mindre dele, fordi den var så ’hård’ at tage.

- Forudsætningen for at grooming kan finde sted, sådan som i dokumentaren om Michael Jackson, hvor drengenes familier jo er involveret i den indledende forførelse og charmeoffensiv, er i sig selv en psykologisk gyser. Først og fremmest skal der være et offer og en krænker, og krænkeren har en veludviklet evne til at spotte offeret og er parat til at misbruge sin magt i det ulige magtforhold.

Alene det får alle de røde lamper til at lyse hos de fleste mennesker.

LÆS OGSÅ: Du skal ikke tilgive ham, der har gjort dig ondt

Underernæret i forhold til kærlighed

Ifølge Kirstin Damgaard forekommer overgreb i alle miljøer, for det handler netop ikke om uddannelse og økonomisk baggrund, men om følelsesmæssig kapital eller det modsatte.

- Børn, der er fyldt op af ægte kærlighed - så vil de nemlig ikke have det falske - kan ikke blive ofre. I gamle dage talte man om børnelokkere, som tilbød børn bolsjer og slik på gaden for at bagefter at forgribe sig på dem. De lokkede også med noget andet, nemlig opmærksomhed og kærlighed. Børn, der mangler de to ting hjemmefra, bliver let forblændet af en voksens opmærksomhed, især når den voksne samtidig ’har’ noget, offeret gerne vil have. Krænkeren er ofte god til at se, hvad det er, Michael Jackson kunne f.eks. lokke med at beundre drengene og give dem særstatus og dele ud af popcorn, forlystelser og gaver, siger Kirstin Damgaard og understreger, at det at forsømte børn er ’nemme’ ofre, ikke er en myte. Børn, hvis forældre ikke ser deres talent eller intellekt, kan også blive ofre for mæcener, der forventer seksuelle tjenester.

- Der skal et underernæret barn til, og her mener jer underernæret i forhold til kærlighed, siger Kirstin Damgaard.

Derudover skal krænkeren have mulighed for at isolere offeret fysisk og mentalt. Og endelig skal der, især i starten, være meget intens kontakt. For indtil misbruget er etableret som et ’forhold’, vil barnet nemlig kunne mærke sig selv, og at det er forkert, når han/hun er alene. Derfor bejler krænkeren ekstra i starten - ofte også til familien. Efter en tid bliver offeret ’så meget offer’, at barnet eksempelvis ikke længere skal lokkes, men er afhængig af sin krænker. Afhængighed er en anden klar indikator på misbrugsrelationer, fastslår Kirstin Damgaard.

Fornemmelsen for, hvad der er rigtigt og forkert forsvinder

Udover det seksuelt grænseoverskridende er grooming også skadelig på andre områder.

- Når ens grænser bliver overtrådt, og man skal holde på hemmeligheder og måske bliver truet til det, falder forsvarsværkerne og en normal fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Desuden skal man forstå, at barnet, der bliver misbrugt, ikke nødvendigvis forstår, at der er noget galt, for hvordan skal det vide det? Det har tværtimod fået at vide, at det er noget helt særligt, og jo tidligere overgrebet sker, jo mere bliver det en del af barnets personlighed og identitet.

- Børn er loyale og beskyttende overfor ’krænkeren’. Måske har de fået at vide, at hvis ’jeg afslører det her kommer han i fængsel, og jeg kommer på børnehjem’. Samtidig er der blandet lyst, omsorg og kærlighed ind i overgrebet, så det er komplekst. Børn er ikke udviklede nok til se det rationelle skisma, at ’det, vi to (krænkeren og offeret, red.) har sammen er så smukt’, underforstået: Det er resten af verden, der er galt på den, ikke os. Det mest karakteristiske ved grooming, der lykkes for krænkeren, er, at der ALTID er et ’os’ og ’dem’.

Kræver professionel hjælp både for børn og forældre

Hvad gør man, hvis man opdager, at ens barn har været udsat for overgreb? Mødrene i ’Leaving Neverland’ var jo fulde af skyld og skam?

- Først og fremmest skal barnet i professionel behandling. Når det er sat i værk, vil det være godt at forældrene får hjælp til at tale med barnet på den bedste måde og kan fortælle, hvor kede de er af, at de overså faresignalerne og svigtede deres opgave som beskyttere. Det kan også være godt at gå i terapi selv for at tale med en professionel, om det helt vildt smertefulde i, at man ikke har kunne beskytte sit eget barn. Og det skylder man barnet, for ellers kan forældrenes egen skyldfølelse stå i vejen for, at man kan håndtere situationen og hjælpe barnet.

Men hvad gør man for at undersøge, om ens barn har været udsat for noget, hvis man ikke kan spørge direkte?

- Ægte kærlighed kan noget, ligesom ægte opmærksomhed også kan. Som far eller mor kan man tilbyde barnet nærvær og se, om det trækker sig, f.eks. køre en tur i bil sammen, hvor man tale fortroligt sammen uden at have øjenkontakt. Faktisk kan man benytte samme metoder som groomeren, bare uden bagtanke, og vise barnet oprigtig interesse f.eks. ’hvad lavede du i dag, gik det godt? Var det træls, at du ikke kom på holdet i dag?’ Og vise barnet, at man interesserer sig for det, og ikke bare afhører det.

Forudsætninger for grooming

• Der er en forbryder og mindst et offer
• Et menneske, der er parat til at misbruge sin magt og evner til at spotte offeret. Et forsømt, usikkert og kærlighedsmæssigt underernæret barn
• Ulige magtforhold
• Mulighed for at isolere offeret fysisk og mentalt
• Groomingsmidler: Autoritet, løfter om noget offeret gerne vil have, isolering, afhængighed, hvor offeret bliver gjort afhængig af groomeren