Samfund

Hver femte kvindelige gymnasieelev har oplevet krænkelser: ”Lige nu har man ikke en anledning til at snakke om grænser”

af Sofie Guldager Larsen 11. marts 2021
Foto: Privat
En undersøgelse viser, at flere elever oplever seksuelt krænkende adfærd på gymnasiet. Obligatorisk seksualundervisning og retningslinjer for, hvordan man er sammen på, er løsningen, mener Ingrid Kjærgaard, der er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Hver fjerde kvinde i gymnasiet har været udsat for seksuelt krænkende kommentarer, og hver femte kvinde har oplevet uønsket fysisk berøring.

Det viser en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har lavet.

Og det er Ingrid Kjærgaard, der er forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, ikke overrasket over. 

- De sidste mange måneder har den offentlige debat vist, at krænkelser er noget, der findes alle steder i vores samfund.

- Så det er klart, at det også findes på ungdomsuddannelserne, og måske i endnu højere grad, da der er mange, der skal finde ud af, hvor deres egne og andres grænser går. Og den snak bliver vi ikke klædt ordentligt på til.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er et kvantitativt spørgeskema, som er blevet sendt ud til elevråd og elever i landet.

Der er 3.850, der har svaret, hvoraf 2.831 af dem har identificeret sig som kvinder. Derfor tager undersøgelsen udgangspunkt i deres svar.

Der har været højst svarprocent i gymnasierne omkring storbyerne.

Krænkelser er stadigvæk tabubelagte

Undersøgelsen peger også på, at eleverne ikke går til ledelsen, når de oplever krænkende adfærd.

53 procent af kvinderne har fortalt det til deres venner, men kun to procent har valgt at gå videre med det.

Bandt andet, fordi omkring halvdelen ikke ved, hvem de skal gå til med problemet. 

Det kommer også til udtryk i en række vidnesbyrd, som Dansk Kvindesamfund har indsamlet fra gymnasieelever om krænkende oplevelser.

Ingrid Kjærgaard fortæller, at for mange gymnasieelever er det svært at gå til ledelsen, da krænkelser stadigvæk er et tabubelagt emne, og derfor er svært at snakke om.

- Ledelsen kan virke fjern, og lærerne skal blive bedre til at vise, at de også er der, når det er svært, og ikke bare når man skal til fraværssamtale.

Samtalen kan føre til en kulturændring

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning peger på nogle forskellige løsninger på problemet med krænkelser.

En af dem er, at der skal indføres obligatorisk seksualundervisning, da det er i gymnasiet, at mange har deres seksuelle debut.

Seksualundervisningen skal blandt andet handle om grænser og samtykke.

- Lige nu har man ikke en anledning til at snakke om grænser i ens klasse. Det betyder, at det er svært at sørge for, at der ikke sker krænkelser.

Anne-Mette Glud Hjerrild, der er rådgiver hos Sexlinjen, har i et interview med femina pointeret vigtigheden i bedre seksualundervisning, så de unge lærer om grænser og samtykke.

- Hvis vi gerne vil have ændret en kultur, så er det vigtigste af det hele, at vi er ambitiøse på de fremtidige generationers vegne. Hvis vi i skolen bliver givet et sprog for ikke bare grænser, men også køn, krop og seksualitet, så giver det anledning til at starte samtalen, siger Anne-Mette Glud Hjerrild.

Et trygt sted at gå hen

Ingrid Kjærgaard mener, at der skal laves en samværspolitik, som skal udarbejdes sammen med eleverne.

- Der skal være retningslinjer for, hvordan man fester sammen på en en god måde, og hvordan man har en ordentlig, respektfuld tone overfor hinanden, så man undgår sexistiske kommentarer. 

Lidt over hver tiende seksuelt krænkende kommentar kommer fra en lærer eller en anden medarbejder på skolen.

Ingrid Kjærgaard ønsker derfor at dem, der tager sig af sager om krænkelser, er nogen, eleverne er trygge ved.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Man skal have en snak om, hvordan man sammensætter et tryghedsudvalg, så man er sikker på, at lige meget hvem der begår krænkelsen, så har man et trygt sted at gå hen.