Tilgivelse
Mental sundhed

Du skal ikke tilgive ham, der har gjort dig ondt

12. februar 2018
af Thora Bruun Makita
Foto: Panthermedia
At tilgive er vejen til at blive hel igen, hører vi ofte, men sådan forholder det sig faktisk ikke. Den, der tilgiver store krænkelser, gør nemlig sig selv unødigt lille i forsøget på at tage byrden væk fra krænkeren – og mister dermed selvrespekten.

Nej, du skal ikke tilgive...

Tilgiver du krænkelser, bliver dit selvværd mindre. Sagen er nemlig den, ifølge psykolog Heidi Schiøtz, at hvis du tilgiver, tager du ansvaret på dig selv, så krænkeren bliver fri for sin skyld.

– Det er ikke fair over for en selv eller krænkeren. For at drage egenomsorg bliver man nemlig nødt til at insistere på, at personen er gået for vidt, ellers gør man sig selv mindre, fordi man er mere fokuseret på, hvordan krænkeren har det, end hvordan man selv har det. Det påvirker ens selvværd negativt, siger psykolog Heidi Schiøtz.

Når hun taler om, at tilgivelse gør mere skade end gavn, så mener hun tilgivelse af store krænkelser, såsom alkohol i familien, mobning, incest – ikke småfnidder i hverdagen, hvor overbærenhed er fint og nødvendigt, da vi alle skal have lov til at begå fejl og lære af det, ifølge psykologen.

Men når vi ikke skal tilgive store krænkelser, vender hun sig imod en ”sandhed” i tiden, nemlig den, at man skal tilgive for at komme videre. Men netop den antagelse kæmper mange af hendes klienter med i Heidi Schiøtzs psykologpraksis.

– Det kan f.eks. være, at de har haft voldelige forældre i barndommen. Så føler klienterne ofte, at de burde tilgive deres forældre, for det har de lært, at det bør man jo. Men når klienterne så sidder hos mig, så bokser de med tilgivelsen, det er svært. Og på den anden side er de iboende loyale over for deres forældre og finder på undskyldninger for deres handlinger.

– For mange er tanken om tilgivelse det, som fylder, og de forsøger, så godt de kan, at tilgive det utilgivelige. Når jeg siger til dem, at vi i stedet skal arbejde med, at de kan lægge hændelsen bag sig, frem for at tilgive den anden, bliver der frigivet en masse energi, fortæller psykologen.

LÆS OGSÅ: Kan du tilgive alt?

Sæt dig selv fri

Så begynder man nemlig, ifølge psykologen, at tage sig selv alvorligt og sætte sig fri i relationen.

– Når man stopper med at bære ansvaret for krænkerens overgreb og i stedet ”står op for sig selv” og tillader sig følelsen af, at det, der er sket, ikke er i orden og ikke skal tilgives, bevæger man sig ind i en positiv proces, hvor man passer på sig selv, og det virker helende og opbyggende i stedet for skamfuldt og nedbrydende, siger hun.

Men bliver man ikke fuld af nag, hvis man aldrig tilgiver? Nej, mener psykologen.

– Man skal jo netop komme videre, og det gør man ved at holde fast i, at handlingen ikke var okay, og så fokusere på noget andet, siger hun og understreger, at det er i et psykologisk lys, hun ser på tilgivelse. Hun forholder sig ikke til, hvordan tilgivelse virker i religiøs forstand, eller hvordan det påvirker samfundet generelt.

LÆS OGSÅ: Psykolog: "Når du tilgiver et andet menneske, sætter du dig selv fri"

Heidi Schiøtz er aut. psykolog med klinik i Farum. Gennem sit mangeårige arbejde som psykolog har hun erfaret, at den generelle holdning om, at tilgivelse er nødvendig, er forkert og kan forhindre, at folk får det bedre. Du kan læse mere om hendes praksis her: Narmpsykolog.dk

Læs også