Selvudvikling
27. marts 2013

Gør som de unge – drop madspildet!

Det er ikke bare spild af penge og gode råvarer, når vi siger 'længe leve dovenskaben' og smider mad ud! Det er også dårlig stil. Heldigvis er vi blevet bedre til det. Takket være de unge!
Af: af Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/marts/madspildprim.jpg

foto: All Over

Det er selvfølgelig ikke gode nyheder for butikkerne, at vi køber mindre mad nu end bare for et år siden. Til gengæld klinger det lunere, at danskerne er blevet meget bedre til at spare på maden og ikke kyle den ud, fordi det nu lige var det nemmeste, og 'vi får alligevel ikke spist det i morgen'. Hver anden af os har fået lidt bedre vaner, når det kommer til madspild. Og det er ikke bare noget, vi fornemmer herinde på oestrogen. Næ, det er skam en helt rigtig undersøgelse, der slår fast, at kampagnerne mod madspild rent faktisk virker, og at det ikke kun er finanskrisen og liberalisering af lukkeloven, der gør, at vi tænker mere over, hvad vi smider ud.

PÅSKERÅD:

  • Før-brug: Du fokuserer på, at råvarer til brug i dag SKAL kunne indgå i madlavningen i morgen.
  • Gen-brug: Du fokuserer på at genbruge en tilberedt råvare, som den er.
  • Op-brug: Du bruger hele råvaren op kun fratrukket decideret skrald som ananastop, kerner fra peberfrugt, mm.
  • Fin-brug: Her fokuserer du på at tage en eksisterende evt. tilberedt rest og øger dens "status". Eksempelvis bliver en kartoffelskræl til en fritteret "kartoffel-svær".

www.madspild.net

De unge viser vejen ...
19 procent af os mindsket vores madspild meget det seneste år. Og det er altså de unge, der fører an - og nordjyderne! Og de unge familier med børn har reduceret deres madspild med hele 75 procent, hvilket både kan skyldes nye værdier, men også at kampagnerne rammer netop den målgruppe. Og det er jo ikke bare på pengepungen, det kan mærkes. Også miljøet og moralen får et hak opad. Bare ikke lige i påsken.

Mere mad!
For ligesom ved juletid har vi en tendens til at overforbruge og købe ind efter devisen "her skal i hvert fald ikke mangle noget som helst!" Men vi prøver da. Mere end halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen vil anvende rester, så de ikke går til spilde i påsken - og de vil fryse maden ned. Så langt, så godt … og klart bedre end den tredjedel danskere, som smider mad ud 3-4 gange om ugen.

Få masser af gode råd på www.madspild.net

Spis dig til sundhed!

Læs Pernilles klumme …

Slanke-supper fra Shoppen!

Læs også