Astrologi
Selvudvikling

Forskeren og astrologen: Derfor tror vi på astrologi

28. januar 2020
Udgivet første gang 17. august 2017, af Jo Brand
Foto: Panthermedia
De fleste af os kender vores stjernetegn, og mange af os læser også damebladenes horoskoper. I USA er det 25 procent af befolkningen, der tror på astrologi, og skal man tro astrologerne, er mange af dem de helt unge. Vi spurgte astrologen og forskeren, hvad der får os til at tro.

Krebse er hårde udenpå og bløde indeni. Løver er opmærksomhedskrævende. Stenbukke er ambitiøse. Fisk er følsomme. De fleste af os ved, hvilket stjernetegn vi har, og hvad det står for, og når vi så støder på vores horoskop i et ugeblad, så læser vi det da også lige, ikke sandt? Det er der i hvert fald en del, der gør.

Da vi på Psykologis Facebook-side bl.a. spurgte, hvor mange der læste deres horoskoper i ugebladene og på nettet, svarede 49 procent ja til, at det gjorde de. Og i rapporten "Hvad tror danskerne på?" fra Aarhus Universitet kan man f.eks. læse, at seks procent af danskerne tror på astrologi. Langt flere "troende" finder man i USA. En undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center viste, at i 2009 troede 25 procent af de voksne amerikanere på astrologi, mens en undersøgelse fra 2017 fra samme sted viser, at en lige så stor andel af amerikanerne ser sig selv som ”spirituelle, men ikke religiøse.”

Samtidig er industrien voksende. I en artikel i det amerikanske medie Refinery29.com kan man f.eks. læse, at særligt unge kvinder i stigende grad bliver tiltrukket af astrologien. Men hvad er det, der gør, at nogle af os tror på astrologien – og for den sags skyld også andre ting, som videnskaben blankt afviser? Tarotkort, numerologi, clairvoyance?

Lars Ahlin er lektor på Aarhus Universitets Institut for Kultur- og Samfundsafdeling for Religionsvidenskab og forsker blandt andet i åndelighed og spiritualitet.

– Man ved ikke, hvorfor folk tror. Der er ikke lavet undersøgelser af det. Men jeg arbejder ud fra en tese fremsat af den britiske kritiske antropolog Mary Douglas, der handler om, at der findes to typer af mennesker: Dem, der føler sig som aktive subjekter i deres liv – det vil sige dem, som føler, at de selv kan styre deres arbejdsliv, kan rejse hen, hvor de vil osv. Og så er der dem, der føler sig som passive objekter, og som føler, at deres liv er styret af kræfter uden for dem selv. Det kan f.eks. være kontanthjælpsmodtageren, der er afhængig af kommunen, forklarer han og fortsætter:

– Tanken er, at hvis man føler, at det er kræfter uden for en selv, der bestemmer ens livsvilkår, så er man mere tilbøjelig til at tro på f.eks. astrologi, og man bruger troen til at få legitimeret, at det er noget uden for en selv, der styrer en. F.eks. ”det er stjernerne, der påvirker mit liv”, siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan føles en spirituel oplevelse

Et rum at navigere i

Det er dog ikke sådan, at ”den alternative verden” kun appellerer til mennesker, der føler, at de er underlagt viljen fra kræfter, der er større end dem selv. Også dem, der føler sig som aktive aktører i deres eget liv, kan blive draget af den – bare af nogle andre ting i den, fortæller Lars Ahlin. Han lavede for nogle år siden en undersøgelse i Sverige, hvor han bl.a. undersøgte, hvem der bliver tiltrukket af f.eks. yoga og mindfulness.

– Yoga og mindfulness handler om at give folk flere kræfter til at fungere bedre og dermed forstærke det aktive subjekt. Hvilket vil sige, at det tiltrækker nogle andre typer end f.eks. astrologi og clairvoyance, siger han og fortæller, at der dog er en vis gren af astrologien, der appellerer til de mennesker, der føler, at de har en reel mulighed for at påvirke deres eget liv.

– Der findes to forskellige typer af astrologi. Den ene har den holdning, at stjernerne bestemmer dit liv, mens den anden mener, at stjernekonstellationerne giver dig et rum, som det så er op til dig selv at navigere indenfor, så det sidste vil også tiltrække dem, der ser sig selv som aktive subjekter, siger han.

Det handler om "mig"

Tendensen fra USA med de unge kvinder, der er tiltrukket astrologi, kender Lars Ahlin ikke til. Men at det er sådan, undrer ham ikke.

– Det vil ikke komme bag på mig. Der findesen gruppe af unge mennesker i USA, som er blevet større: Dem, som har fået uddannelse, men som alligevel ikke har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og som derfor føler, at de er afhængige af kræfter uden for sig selv. De har ved at tage en uddannelse prøvet at gøre noget selv, men nu føler de, at det er, som om det er noget uden for dem selv, der bestemmer, fordi de ikke kan få et arbejde, siger han, der mener, at astrologien her kan give dem en form for retfærdiggørelse af, at det er svært: Får når det er op til skæbnen – eller stjernerne – bliver man også fritaget fra at tro, det er en selv eller ens situation, den er gal med, og at man har gjort noget forkert.

Men hvis det er dét, mange af os har behov for, hvorfor lægger vi det så ikke bare over til Gud?

– Mange af de yngre generationer er opdraget meget individualistisk. Det er ”dig”, der er det primære, derfor tiltrækker den gamle traditionelle kirke heller ikke, for den er kollektiv. Man vil have, at det skal handle om ”mig” – for det er ”mig”, der er påvirket, forklarer Lars Ahlin.

LÆS OGSÅ: Drømmetydning: Lær at tyde dine drømme

Kompas og nærvær

Et godt stykke væk fra universitetsverdenen finder man Brian Teglgaard, som er astrolog. Han både skriver horoskoper til ugeblade og lægger folks personlige horoskoper. Og lad os lige begynde med at få på plads, hvad han mener, astrologien kan og ikke kan: Ifølge Brian Teglgaard udstikker planeter og stjerner rammer og muligheder i vores liv, og så er det op til os selv at bruge dem til vores fordel. Og så understreger han, at der er stor forskel på de horoskoper, vi finder i ugebladene, og det personlige horoskop.

– Mange af de negative røster gælder horoskoperne i ugebladene, for ”hvordan kan et horoskop passe på en tolvtedel af befolkningen?”, og det kan de jo heller ikke altid, men fagligt set så er det sådan, at når noget præger f.eks. Løvens tegn, så vil det ramme en del Løver, og det – sammenholdt med at de bliver læst – er mit argument for at skrive dem, siger han og fortæller, at det er en helt anden ting at få lavet sit personlige horoskop.

– Et personligt horoskop er som et søkort. Det giver dig noget at navigere efter. F.eks. kan det fortælle dig, hvornår der er gode forhold for et jobskifte. På den måde er astrologien god til at sætte tidspunkter for projekterne, men der er ikke noget, ”du skal” i min verden. Du bestemmer selv, siger han, der også sammenligner et horoskop med en vejrudsigt, som du kan lytte efter eller lade være. Og vel at mærke en ”vejrudsigt”, der har fremgang lige nu.

– Astrologien har været nede i en bølgedal, men nu er søgningen mere massiv. Jeg har selv fået mere og mere at lave, siger han og fortæller, at de unge hovedsageligt dyrker astrologien på de sociale medier, mens det især er folk over 30 år, der får lagt deres personlige horoskoper, og 90 procent af dem er kvinder.

LÆS OGSÅ: Drømmetydning - Lær at huske dine drømme

Og hvorfor kommer de så? Spørger man Brian Teglgaard, lyder svaret (ikke overraskende), at astrologien virkelig har noget sandhed at byde på. Men som han også siger:

– Jeg gider ikke forsvare astrologien. Når skeptikere siger til mig, at de ikke tror på det, så siger jeg: ”Det behøver du heller ikke. Det virker alligevel.”

Ud over det så mener han dog også, at der er andre faktorer, der gør sig gældende:

– Folk kommer, når de har en sten i skoen. Det er som regel de store ting, der fylder: Noget med ens parforhold, økonomi eller jobsituation. Og når de kommer, bliver de set. Når jeg f.eks. mødes med en kunde, så har vi halvanden time. Det er er jo den store forskel mellem den alternative verden og den etablerede. Hos lægen får du måske otte minutter, mens du i den alternative verden, der har med sygdom og sundhed at gøre, får en halv eller mere, fordi man her går efter at se hele sammenhængen.

Lektor fra Aarhus Universitet Lars Ahlin mener også, at nærværet, man møder hos en alternativ behandler, spiller en vigtig rolle for succesen.

– Det, man ser, er, at de alternative behandlere, der er fremgangsrige, er dem, der har et godt psykologisk blik. Dem, som er empatiske og har god psykologisk indsigt, og som tillader, at klienten får den fulde opmærksomhed.

Læs også