Forfatter Merete Pryds Helle: ”Vi faldt bare fuldstændig for hinanden”

SØNDAG har mødt forfatter Merete Pryds Helle

Forfatteren Merete Pryds Helle er et godt sted i sit liv. Alt har ligesom flasket sig. Hendes romaner bliver rost, sælger utrolig godt og har gjort hende til en eftertragtet foredragsholder. Flere dage hver måned drager hun rundt med tog i Danmark og læser op og mærker en kæmpe interesse for sine historier. Også privat er der store glæder. Hun er blevet både sommerhusejer og hundeejer og er omgivet af stor kærlighed.

Alt sammen har det givet hende så megen ro og overskud, at hun virkelig får noget fra hånden.

SØNDAG møder hende, i anledning af at hun lige er blevet færdig med romanen ”Nora”, der udkommer 12. september og er en gendigtning af den norske dramatiker Henrik Ibsens berømte teaterstykke "Et dukkehjem". Ingen personer hos Ibsen er så berømte som Nora, der i stykket usædvanligt for 1800-tallet nægter at være den underdanige hustru og går sin vej fra sit forlorne ægteskab.

Merete Pryds Helles roman om hende er del af en fællesnordisk hyldest af Ibsen og udkommer samtidigt med to andre romaner, der er inspireret af hans teaterstykker. De er skrevet af nordmanden Vigdis Hjorths Henrik og svenskeren Klas Östergrens Hilde.

– Næsten med det samme, jeg fik opgaven, tænkte jeg, at jeg gerne ville skrive mere om, hvad der gik forud for, at Nora blev så vred, fortæller Merete Pryds Helle.

– I stykket hører vi kun om fortiden gennem deres samtaler. I romanen har jeg fulgt hende, fra hun er ung og forelsker sig i sin mand.

I romanen er vi også med, da Nora opdager, at hendes mand lider af depressioner. Hun beslutter at låne penge, så de sammen kan komme til Italien. Fatalt nok skriver hun under på lånedokumentet ved at forfalske sin fars underskrift. Det fører til problemer, som får ægteskabet til at knage og briste.

LÆS OGSÅ: Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen: Man kan sagtens komme igen i vores alder

Skilt efter 35 års ægteskab

”Et dukkehjem” var en chokerende oplevelse tilbage i 1879, da teaterpublikummet i København oplevede det for første gang. Folk talte så meget om stykket, at der på invitationer til selskaber kunne stå: ”I aften bliver der ikke diskuteret ”Et dukkehjem”.”

Merete Pryds Helle har tænkt en del over, hvad vi kan lære af Noras historie i dag, hvor kvinder jo heldigvis ikke længere er så underdanige og afhængige af deres mænd.

– Jeg oplever stadig Noras kærlighedshistorie som aktuel. Det, at hun lever i en parforholdsboble og tror, at der er tale om glansbilledet på stor kærlighed. Og så punkteres boblen, og ægteskabet viser sig langt hen ad vejen at bygge på en illusion. Jeg tror også, at mange kan genkende, hvordan Nora bader sig i sin egen godhed. Hele tiden siger hun: ”Jeg gør det for min mand, kun for ham.” Men måske ofrer hun sig også for at stive sig selv af.

Den historie kan Merete i hvert fald genkende fra sig selv, siger hun.

– Jeg blev skilt for fem år siden efter 25 års ægteskab. Og jeg synes måske også, at jeg levede i en form for kærlighedsillusion til sidst. Min eksmand, digteren Morten Søndergaard, har fortalt om sine depressioner i interviews. Det var en lettelse, at vi nu kan være mere åbne, for de prægede selvfølgelig vores ægteskab. Jeg elskede ham og havde en forestilling om, at jeg bare skulle være god nok og sød nok, så ville alt blive godt. Men sådan var det ikke. Det blev for tungt for os med den rollefordeling.

Hun følte altid en forpligtelse til at begynde dagen med at være glad, fortæller hun. Det var nu ikke det sværeste, for hun har naturligt et godt humør.

– Det sværeste er, at uanset hvor meget lys du putter ind i hverdagen, så er det ikke nok, fordi det ikke er det, der skal til. Men det vidste jeg ikke, jeg prøvede bare mit bedste. Jeg tror faktisk, at mange af mine bøger handler om, at folk altid prøver deres bedste. Men det er ikke altid godt nok eller det rigtige. Da jeg blev skilt, fik jeg frigivet et atomkraftværk af energi. Alt det, jeg havde brugt på at holde os oppe. Det kom bag på mig, at der var så meget.

Ikke, at hun ville have gjort noget anderledes i dag.

– Jeg synes jo grundlæggende, at man er allermest forpligtet på sine nærmeste. Har de det svært, skal man være der for dem og give dem, hvad man kan. Men det var hårdt, fordi det stod på i en forholdsvis lang periode. Når jeg tænker tilbage, kan jeg se, at det ville have hjulpet at tale med andre, som har depression tæt på. Hvis nogen kom og fortalte mig, at deres partner var deprimeret, ville jeg straks sige, at de skulle få hjælp og støtte. For man kan føle sig utrolig ensom i det. Til sidst var det rigtigt for os at blive skilt. Bagefter skulle jeg finde en ny identitet, hvor jeg ikke skulle være så sød og god.

Skilsmissen skete efter fælles overenskomst, men kom alligevel bag på Merete Pryds Helle.

– Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville blive skilt, og spekulerede på, hvorfor jeg ikke havde det. Hvorfor troede jeg, at det aldrig ville ske for mig? Jeg har mange veninder, der er skilt, og har aldrig tænkt dårligt om dem. Jeg gravede i mig selv og opdagede, at det kom fra mine forældres opvækst på Langeland, den, jeg skildrer i romanen ”Folkets skønhed”. Deres normer er plantet dybt i mig. Det handler ikke om, at man skal holde på facaden, men om, at man ikke giver op. Man bider tænderne sammen og passer på det, man har fået. Men nu skete der så heldigvis det i min skilsmisse, at min eksmand var blevet forelsket i en anden. Derfor behøvede jeg ikke at føle, at jeg gav op, men mere, at jeg gav kærligheden videre.

LÆS OGSÅ: Alberte Winding: Jeg er i tæt kontakt med tårerne

En ny kærlighed

Før skilsmissen var de flyttet til Paris for at se, om det kunne redde ægteskabet. Nu blev hun boende der alene med sin datter, der gik i fransk skole og var væk fra morgen til aften.

– Jeg tilbragte meget tid på egen hånd med alt min nye energi. Hver morgen cyklede jeg hen til Nationalbiblioteket og sad i læsesalen og tænkte over tingene og skrev ”Folkets skønhed”. Min kreativitet eksploderede nærmest.

Midt i alt Meretes flid kom en mail, der vendte op og ned på alting. Hjemme i København havde hun gået til rygbehandlinger hos kropsbehandleren Omid. Han skrev nu, at han skulle på et yogakursus i Paris, og havde hun mon lyst til at deltage i det sammen med ham?

– Det ville jeg rigtig gerne. Han kom, vi gik til yoga og blev kærester. Vi faldt bare fuldstændig for hinanden.

Omid er flygtning fra Iran, 10 år yngre end hende og behandler. Man skulle tro, at de ville være alt for forskellige til, at kærligheden kan blomstre.

– Men faktisk er vi meget ens. Vi vil de samme ting og tænker på samme måde. Noget af det svære ved mit tidligere forhold var jo, at min eksmand også var forfatter. Efterhånden fik vi en fornemmelse af, at alt i vores liv flød sammen. Jeg kan rigtig godt lide, at Omid laver noget helt andet. Som er hans. Mens det at skrive er mit.

Aldersforskellen på 10 år ser hun også kun som en fordel.

– Lige i begyndelsen spekulerede jeg på, hvordan andre ville opleve den. I Paris gik vi ud og dansede en aften, og jeg tænkte: ”Jeg håber ikke, at nogen tror, jeg har betalt ham for at gå i byen med mig.”

Hun ler med røde kinder.

– Men imellem os betyder de 10 år ingenting. Omid er meget ansvarlig og voksen, han støtter mig og er omsorgsfuld. Måske er han friskere og har lidt mere energi end mig, men det er kun dejligt, den smitter, og jeg har en masse glæde af den.

Med ind i den nye, sammenbragte familie har Omid bragt sin datter på ni år, mens Meretes to voksne børn også flytter en del ud og ind hos dem.

– Men også der har vi nemt ved at mødes. Vi har det begge sådan, at børnene kommer i første række, det respekterer vi hos hinanden og tager med. Der skal være plads til, at jeg flytter ud af soveværelset, hvis hans datter har brug for at sove ved siden af sin far i en periode. Og selv har jeg lige besøgt min datter i San Fransisco, hvor hun arbejder for Google, og det accepterer Omid fuldstændig, at jeg bruger kræfter og penge på.

LÆS OGSÅ: Signe Molde: Det lykkelige og det sørgelige fletter sig jo ind og ud mellem hinanden

Den bedste oase

Det var en stor ting for Merete, da hun for tre år siden købte sit sommerhus i Rågeleje. For første gang nogensinde har hun investeret i fast ejendom. Det var der ikke råd til i de magre år, før hun blev bestsellerforfatter.

Lige så stort er det, at hun har fået sat sommerhuset i stand, så der er blevet mere plads.

– Tænk, at jeg er sådan en, der kan finde ud af at gå ud og hyre håndværkere. Det har været så voksent og sjovt, enormt sjovt, siger hun begejstret.

Der sker mange nye ting i hendes liv. Ting, som peger i en anden retning, end dengang hun var ung og ivrig efter at komme ud i verden. I dag handler det mere om at skabe en god base.

Til basen har også hørt en rød skovkat, som Omid desværre viste sig allergisk overfor, så den måtte få et nyt hjem. Derefter var der nogle år, hvor hun ikke havde dyr, men det blev for stort et savn. Efter grundig research har hun anskaffet sig hunden Minna, en væver, lille malteser.

– Så jeg er blevet sådan en kvinde med hund og sommerhus, siger hun på en måde, så man forstår, at det stadig overrasker hende selv hele tiden.

– Men det passer mig simpelthen så godt. En ven sagde engang, at mennesker er gode til forskellige steder i livet. Nogle er bedst til at være unge, nogle er bedst til at være børn og så videre. Jeg tror faktisk, at jeg er bedst til at være i 50’erne, selv om jeg ofte har mere travlt end før og rejser en del rundt og holder foredrag.

Når hun kommer hjem fra foredrag, tillader hun sig pauser, hvor hun bare sidder og glor på fugle.

– Det har jeg ikke givet mig selv lov til før. Jeg har syntes, at jeg skulle holde gang i gryderne. Men gryderne holder gang i sig selv nu, og det er en gave. Min italienske veninde kom i overgangsalderen før mig og var nervøs for, hvordan det ville blive. Men da hun var igennem, sagde hun: ”Merete, det er så skønt, nu er jeg ligesom en mand, i samme humør hver dag.” Det er præcis det samme, jeg oplever. Det er dejligt ikke at være påvirket af hormonudsving. Jeg troede, jeg ville savne min cyklus, men det gør jeg ikke. Der er faldet sådan en skøn indre ro på mig.

Mere om Merete Pryds Helle:

I næste måned udkommer hendes nye roman ”Nora” på Rosinante. Hun er født i 1965 og opvokset i Værløse. Er uddannet på Forfatterskolen, har en bachelor i Litteraturvidenskab og har også læst nærorientalsk arkæologi. I 2016 fik hun sit folkelige gennembrud med romanen ”Folkets skønhed”, der vandt De Gyldne Laurbær. Den selvstændige efterfølger ”Vi kunne alt” udkom i 2018. Tidligere har hun fået udgivet både børnebøger, ungdomsromaner, radiospil, computerspil, digte, essays, krimier m.m. I 25 år var hun gift med digteren Morten Søndergaard, som hun har børnene Sophus og Agathe med. I 2015 mødte hun sin nuværende mand, kropsbehandler Omid Hodabakhshi. De bor sammen i København.