Selvudvikling
7. december 2012

Få en god julefrokost

I dag er en af de helt store julefrokostdage, og i firmaer landet over gøres der allerede nu klar til den store fest. Men hvordan bliver årets fest en god fest – og ikke bare en pinlig oplevelse med en endnu mere pinlig mandag forude? Læs med her!
Af: Malene Fich Weischer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/december/julefrokost-prim.jpg

foto: All Over

Dorte Gotthjælp Nielsen er chefkonsulent hos DJØF og hun taler løbende med foreningens medlemmer om deres arbejdsliv. De inputs, hun får, omsætter hun til en blog, hvor hun løbende kommer med gode råd til, hvordan man kan håndtere forskellige situationer på jobbet.

Læs Dorte Gotthjælp Nielsens blog her

I den seneste blog er det julefrokosterne, hun tager fat på. For selvom der som regel er lagt op til en en rigtig god fest med øl, vin og måske snaps, så kan den gode fest også få konsekvenser, hvis man overtræder nogle grænser. Man er jo trods alt stadig - i en eller anden forstand - på arbejde, selvom man er til julefrokost.

Her får du tre af hendes gode råd - resten kan du finde på hendes blog her:

1. Julefrokost på arbejdspladsen er ikke carte blanche til at gøre lige hvad der passer dig. Selv om du føler, at du er i din fritid - hvilket også tit er tilfældet - så er du stadig i en arbejdsmæssig kontekst, eller nogle kan bære din opførelse ind i en arbejdsmæssig kontekst.

2. Julefrokosten er heller ikke tidspunktet, hvor du giver din chef eller kolleger tips om, hvordan virksomheden eller karrieren skal håndteres. Tag kun de samtaler du også vil tage mandag morgen.

3. Julefrokost på arbejdspladsen er ikke lig en ordre om at indtage alkohol. Det er selvfølgelig i orden at takke nej til alkohol, og det er selvsagt også dig selv, der afgør, hvornår det er passende at forlade festen.

LÆS OGSÅ: Gør julen også dig trist og ensom?

Eller hvad med: Hvilke mennesker er mest utro?

Husk endelig også psykologens gode råd i "Stoler du på din partner"

Læs mere om:

Læs også