Selvudvikling

Et frikvarter af de bedre

af Renée Toft Simonsen 18. januar 2012
Jeg var i hammam med min elskede og alt, hvad der var udenfor, og resten af verden blev væk for en stund.Vi gik derfra med en taknemmelig følelse af, at der stadig findes rum, hvor man ikke behøver at være i kontakt med alt og alle hele tiden

For nylig havde jeg en helt fantastisk oplevelse, som jeg har lyst til at dele med jer. Jeg var i hammam i Malaga med min elskede. En hammam er et arabisk bad, og det her var absolut af den gammeldags slags. Der var intet af det, man normalt møder, når man er på spa-tur, og til min overraskelse var det i grunden en lise for en stresset sjæl. For der var ikke en masse forskellige kar, man skulle op fra og ned i, ingen svovl og saltbade, ingen mudder, man skulle smøres ind i. Der var ikke tusind forskellige slags sæber og dufte, som man skulle forholde sig til, ingen bruser med lys i mange farver, der kunne sprinkle blødt eller hårdt eller kaste med kamfer og eukalyptus, så tårerne sprang. Nej, der var bare to store smukke rum beklædt i farverige marokkanske fliser, og så var der marmorbænke med masser af varme i.Der var endvidere en helt almindelig bruser med koldt og skoldende hedt vand, og masser af vandbassiner med rislende varmt vand, og der var marmorsten, man kunne varme op i vandet og lægge på kroppen. Man fik en skål udleveret til varmt vand og et tyndt bomuldsklæde at ligge på, og så var det ellers afslapning for alle pengene. Vi lagde os på en bænk og stirrede lige ud i luften ... og det var det. Langsomt bredte varmen sig i hele kroppen, og roen tog bolig helt derinde, hvor sjælen bor (eller sådan føltes det i al fald). Mens jeg lå dér, forstod jeg pludselig, hvorfor nogle dyr kan ligge ubevægelige hen og dase i en sommersolstråle, som om der ikke fandtes andet i verden end den velvære, nuet kan bibringe én, når man ligger varmt og trygt.Alt, hvad der var udenfor, og resten af verden blev væk for en stund den lørdag eftermiddag. Det kunne regne eller sne, vi ville ikke have vidst det. Mobiltelefonen kunne ringe, vi ville ikke have anet det. En e-mail kunne tikke ind, og ingen af os ville have savnet den. Det var fuldstændig enkelt, råt og roligt. Vi gik derfra med en taknemmelig følelse af, at der stadig findes rum, hvor man ikke behøver at være i kontakt med alt og alle hele tiden, men hvor fokus var på at komme i kontakt med os selv og hinanden. Så hvis nogle af jer FEMINA-læsere kommer på de kanter og skulle få lyst til et frikvarter af de bedre, så ligger denne hammam i centrum af Malaga, i en lille bitte gyde et sted. Kærlig hilsenRenéeLÆS OGSÅ: