Selvudvikling

Er du lidt hverdagsparanoid?

af Annette Aggerbeck 13. juni 2014
foto: All Over
Er du hurtig til at drage forhastede konklusioner om, at andre bagtaler dig eller vil dig noget ondt? Her viser vi dig, hvordan du kan hjælpe dig selv ud af dét, der kan blive en ond cirkel.

Du kommer ind i frokoststuen på jobbet, og pludselig holder dine tre kolleger op med at snakke. »Snakkede de mon om mig?« tænker du straks. Du skal hente din bil på værkstedet og er sikker på, at de har snydt dig og lavet mere end højst nødvendigt, bare fordi du ikke har forstand på biler. På vej hjem fra arbejde kører den samme bil bag dig, også når du kører ad de små veje - forfølger den dig monstro ...?Nogle gange tror vi, at andre er fjendtligt indstillet over for os. Vi bilder os ind, at vi bliver bagtalt, mistænkeliggjort, nedgjort og forfulgt. Vi stoler ikke på andre. Med andre ord: Vi er lidt hverdagsparanoide i vores vrangforestillinger om, at andre ikke kan lide os eller vil skade os. Vi har alle en tendens til det i større eller mindre grad. Hvis man har paranoide tanker så voldsomt, at det forhindrer én i at leve det liv, man gerne vil, så kan det være en psykiatrisk diagnose.Men lad os nu koncentrere os om, hvad man kunne kalde for hverdagsparanoia - altså hverdagssituationer, hvor vi er mistroiske over for andre uden grund, og uden at der er tale om en diagnose. Udenlandske forskere anslår, at omkring en tredjedel af os har det sådan fra tid til anden. Nogle eksperter tager skridtet videre og mener, at flere og flere af os bliver hverdagsparanoide, især fordi vi dagligt bombarderes med skræmmende nyheder i medierne, der får os til at føle os mere truede. Når vi dagligt hører om pædofile eller terrorhandlinger, er det ikke så underligt, at vi bliver skræmte og mistroiske over for andre.

Er det en diagnose?

Vi oplever alle fra tid til anden en usikkerhed, som kan føre til mistænksomhed. Men hvis dine tanker hele tiden kredser om, at andre vil dig ondt, og du holder fast i disse tanker, til trods for at du har information om, at det ikke forholder sig sådan, kan det være tegn på, at du er paranoid.Grænsen mellem en egentlig diagnose og hverdagsparanoia, som vi alle oplever engang imellem, er flydende, alt efter hvor meget det påvirker og begrænser dig i hverdagen.Er du meget plaget af paranoide tanker, så søg læge.

Unødige konflikterUden en smule mistro ville vi lettere komme galt af sted. Så mistro er ikke kun skidt, men hjælper os til at tage vare på os selv. Mistroen garderer os mod at være naive, og det betyder blandt andet, vi undgår at blive udnyttet eller dårligt behandlet. Men når vi er mistroiske over for andre mennesker, selv om de ikke har de bagtanker eller onde hensigter, vi tillægger dem, er det ikke til vores eget bedste. Det mener psykoterapeut (MPF) Anette Siff."Det er vores erfaringer fra fortiden, der dukker op i nuet og gør os mistroiske, selv om vi ikke har grund til det i den aktuelle situation. De gamle erfaringer fjerner os fra nuet og får os til at reagere skævt i forhold til virkeligheden. Det betyder, at vi kan have svært ved at opbygge gode relationer, fordi vores mistroiskhed ofte fører til konflikter. Når vi har svært ved at forstå omgivelserne, og de har svært ved at forstå os, vælger vi typisk at isolere os, så vores overdrevne mistroiskhed kan også gøre os ensomme", siger Anette Siff, der mener, at der er kønsforskelle, når det gælder hverdagsparanoia."Mænd er generelt set mere udadrettede og får på den måde lettere tjekket med virkeligheden, om der nu også er grund til at være paranoid. Kvinder har oftere en tendens til at vende det indad og brænde inde med det. Det, man ikke giver slip på, forstørrer sig, og man kan gå hen og blive trist og eventuelt deprimeret. Depression og mistroiskhed hænger ofte sammen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Danske kvinder har dårlig selvtillid

Opvækstens betydningNår vi er hverdagsparanoide, skyder vi ikke skylden på situationen, men er hurtige til at antage, at det er personen, der ikke kan lide os. Og det hænger ofte sammen med, at vi har et lavt selvværd og derfor går meget op i, hvad andre personer gør og mener, fordi det er vigtigt for os at få den anerkendelse og accept fra andre, som vi ikke giver os selv.Det gør os mere følsomme over for andres opførsel, og vi får derfor lettere ved at tolke det, de siger og gør, negativt. Anette Siff mener, at paranoide tanker grundlægges i løbet af vores opvækst."Det hænger sammen med vores opvækst, hvorvidt vi har tillid til, at verden er et trygt sted at være. Denne tillid opbygges især i spædbarnets første tid sammen med moderen og handler om, hvorvidt hun er i stand til at opfylde barnets basale behov. Hvis moderen ikke er i stand til at besvare barnets behov, så får barnet ikke den erfaring, at mor kan hjælpe mig, og at mor er god, og dermed at verden er god - derimod bliver barnet mistroisk over for, om verden vil det noget godt", siger Anette Siff.Det handler om selvværdVores selvværd udvikles i barndommen igennem samspillet med forældre og andrevigtige personer. Jo bedre omgivelserne er til at rumme barnet, både når man er glad, og når man er vred, desto mere hjælper de én med at udvikle sig og få opfattelsen af at være god nok, som man er, uden at man hele tiden skal bekræftes af omverdenen."Barnet gemmer de følelser og sider, som forældrene ikke synes om. Jo mere det gemmer de sider af sig selv, desto mere projiceres disse følelser ud på omverdenen, også som voksen. Måske anklager man sin ægtefælle for at være sur med ordene: »Hvorfor er du så sur?« Og selv om vedkommende bedyrer, at han ikke er sur, så insisterer man på, at han er sur. I virkeligheden er man selv sur, men har lært at undertrykkedenne følelse af vrede, fordi det ikke var acceptabelt i barndomshjemmet", siger Anette Siff.Alle de erfaringer, vi har med os gennem livet, kan danne grobund for vores mistro over for andre. Måske bliver vi fyret af en urimelig chef, og den ubehagelige oplevelse får os så til at opfatte chefer som nogle, man skal være på vagt over for."Tit danner vi os nogle overbevisninger på det ubevidste plan, så når vi står i en situation, der bare minder lidt om en tidligere situation, drager vi automatiske slutninger uden at se virkeligheden, som den er. Vi ryger tilbage i noget, der er sket engang. Har vi fx en gang oplevet at blive overfaldet af en fuld mand, vil vi måske, næste gang vi ser en beruset mand, være bange for at blive overfaldet, selv om manden er ufarlig. Simpelt hen fordi vi har dannet os en overbevisning om, at fulde mænd er voldelige.

TEST DIG SELV: Er du ved at brænde ud?

Vær åben Vi er ofte hurtige til at fortolke virkeligheden og andres motiver."Træn dig selv i at være opmærksom på, hvornår du i dine tanker beskriver, hvad der rent faktisk sker, og hvornår du fortolker virkeligheden. Lær at skille virkelighed og fantasi ad. Er du i tvivl, så tjek sandhedsværdien ved at spørge den anden. Hav modet til at være åben over for andre, så du kan give slip på din uhensigtsmæssige mistro. Du er nødt til at tjekke for at finde ud af, om de holder stik", siger Anette Siff."Prøv også at flytte din opmærksomhed hjem til dig selv, i stedet for at gå meget op i, hvad andre tænker. Læg mærke til, om du projicerer dine egne følelser over på andre. Er det svært, så opsøg en psykolog eller en psykoterapeut, der kan hjælpe med at opbygge dit selvværd og din tillid til verden omkring dig, slutter Anette Siff.Læs mere om psykoterapeut MPF Anette Siff på anettesiff.dk.

LÆS OGSÅ: Får du det optimale ud af dit liv?

TEST DIG SELV: Er du god til at sige fra?

LIGE NU I SHOPPENLizl Rand: Kom stærk ud af din angst, kr. 249,95 Se mere her