Selvudvikling
23. september 2020

Er du bange for tallet 13, eller banker du under bordet? Du er ikke alene

Det kan virke dumt at banke under bordet og kaste salt over skulderen for at forhindre noget dÄrligt i at ske. Men mÄske er overtro kan give os en fÞlelse af kontrol. Vi har spurgt en rÊkke eksperter om, hvorfor vi overtror.
Af: Jo Brand
Er du bange for tallet 13, eller banker du under bordet? Du er ikke alene

Foto: Shutterstock

Jeg kender Anna. Hun er gift. Har to bÞrn, et pÊnt hus og et godt arbejde. Hun laver mad, gÞr rent, gÄr til mÞder og er velfungerende. Men nÄr hun ser en sort kat, skal hun spytte sig selv over skulderen.

– Det skal jeg bare, ellers bringer det uheld. Og jeg gĂžr det altid. Lige meget hvem jeg er sammen med. FĂžr jeg blev gift, gjorde jeg det ogsĂ„, hvis jeg var pĂ„ date. SĂ„ drejede jeg bare hovedet og hostede samtidig, sĂ„ de ikke opdagede, hvad jeg lavede. Det lyder helt skĂžrt, nĂ„r jeg fortĂŠller det. Det kan jeg godt hĂžre.

Men Anna er ikke alene om at vÊre skÞr. Mange af os har et eller andet. En snert af overtro, der kommer op i os som et kulÞrt indslag i vores ellers sÄ rationelle verden med netbank, arbejdsmÞder, tv-avis og ekspertudtalelser.

Men hvorfor overtror vi, og hvad gÞr det ved os? Vi mÄ spÞrge eksperterne.

Den fĂžrste er Jesper FrĂžkjĂŠr SĂžrensen. Han er lektor pĂ„ Institut for Kultur og Samfund — afdeling for Religionsvidenskab pĂ„ Aarhus Universitet, og sĂ„ har han skrevet den lille bog ”Magi”, der handler om overtro.

Vi starter med at spÞrge ham, hvad forskellen pÄ tro over overtro er. Og han svarer, at det ikke giver nogen mening at spÞrge om det.

– Hvis der er noget inden for religionsvidenskab, som vi ikke er glade for, sĂ„ er det at vĂŠre normativ. I ordet overtro ligger det jo, at det er en forkert tro. SĂ„ det med overtro handler om, hvor du kommer fra, og hvordan du ser det. En ateist vil jo ogsĂ„ se den kristne tro som overtroisk. Derfor giver det ikke mening at inddele tro og overtro i kategorier, forklarer han og blĂžder sĂ„ alligevel lidt op:

– Man kan sĂ„ sige, at der er et subdomĂŠne, hvor folk render rundt og har nogle forestillinger, f.eks. om at de skal banke under bordet tre gange, for at forhindre noget dĂ„rligt i at ske, og hvor der ikke knytter sig nogle sĂŠrligt stĂŠrke holdninger til det.

- Hvis man spĂžrger dem, om de virkelig tror pĂ„, at det, de gĂžr, gĂžr en forskel, vil de sige: ”Nej, men man kan aldrig vide.” Men det samme kan man jo ogsĂ„ sige om tros­domĂŠnet. AltsĂ„ hvis man spĂžrger folk, om de virkelig tror, at det gĂžr en forskel, at de spiser det der brĂžd i kirken, vil man nok fĂ„ samme tĂžvende svar, forklarer han.

https://imgix.femina.dk/overtro_-_sort_kat.png

Magi fjerner nervĂžsitet

Jesper FrĂžkjĂŠr SĂžrensen mener derfor, at vi frem for overtro og tro hellere skal tale om de ritualer eller handlingsrepertoirer, vi udviser i bestemte situationer, og som er drevet af vores trosforestillinger.

– Det er de ting, som ikke har nogen funktionel betydning, men som afvérger og afmonterer ­noget. Det er nogle bestemte handlinger, der udlþses i bestemte situationer, fortéller han.

Men sÄ lad os tale om, hvorfor de udlÞses. For altsÄ: Vi er jo rationelle mennesker. Vi ved jo godt, at det, at vi banker under bordet, ikke betyder, at vi undgÄr uheld, ligesom at vi ogsÄ godt ved, at de grÞnne sokker, vi havde pÄ til en vellykket jobsamtale, ikke er afgÞrende for, om den nÊste jobsamtale ogsÄ gÄr godt. Eller hvad?

– Ja, de fleste mennesker vil sige: ”Det ved vi godt.” Men det fungerer bare anderledes, nĂ„r det er tale om vores emotioner. Og samtidig sĂ„ koster det jo ikke noget f.eks. lige at kaste salt over skulderen. MĂ„ske ville det vĂŠre anderledes, hvis vi skulle ofre en hest eller en bil, siger han.

Og selv om det lyder tosset, at man kaster salt over skulderen eller banker under bordet, sÄ kan det faktisk ogsÄ virke. AltsÄ indirekte, naturligvis.

– Vi benytter ritualerne til at hĂ„ndtere dele af en situation, vi ikke har kontrol over. De magiske ritualer kan pĂ„ den mĂ„de have en positiv psykologisk effekt og fjerne en nervĂžsitet. Du behandler det, der er sket, rituelt i stedet for at fylde dit hoved med alt det, der kan gĂ„ galt, ligesom du ogsĂ„ undgĂ„r at kĂžre rundt i tvangstanker. Hvis du f.eks. skal ud og fiske og er bange for storm og laver et ritual inden for at undgĂ„ det, kan det jo gĂžre, at du bliver sĂ„ beroliget, at du er mere sikker pĂ„ dig selv ude pĂ„ havet.

– Ritualerne giver ogsĂ„ i sig selv velbefindende. Hvis du laver en kop kaffe, fĂ„r du en mikrobelĂžnning fra hjernen, nĂ„r du fĂ„r kaffen. Men nĂ„r det kommer til ritualer, belĂžnner hjernen ikke resultatet, den belĂžnner selve ritualet og det, at du udfĂžrer det rigtigt. Derfor er folk sĂ„ optagede af at gĂžre de ritualer, de nu udfĂžrer, rigtigt, siger han og forklarer, hvordan ritualerne kan give os en fĂžlelse af kontrol i en ellers ukontrollerbar verden.

Hvis og hvis ...

– Mennesket adskiller sig som dyreart ved at forestille os mulige scenarier. Vi kan forberede os pĂ„ ting, der kan gĂ„ galt, og sĂ„ kan vi tage forbehold for dem.

Tag f.eks. coronakrisen. Her kunne vi forestille os, hvad der ville ske, hvis vi ikke gjorde noget, og vi fandt sÄ ud af, at vi bl.a. mÄtte vaske hÊnder for at undgÄ at blive syge. Myndighederne lavede en simulation af en mulig fremtid, sÄ vi kunne handle i forhold til den.

Men der er mange ting, vi kan forestille os, og hvor vi ved, at det kan ende i forskelle scenarier, men hvor vi ikke har kontrol over udfaldet.

Og fordi de fleste af os har det svÊrt med, at det, der sker, bare er tilfÊldigt, begynder vi at tale om held og uheld, siger han og forklarer, at det ogsÄ er her, vi begynder at tro, at vi selv kan yde en aktiv indsats via handlinger for at skubbe vores held i den ene eller anden retning.

– Tag f.eks. yatzy. Hvad gĂžr du, nĂ„r du spiller yatzy og gerne vil have nogle seksere? Mange af os tror, at vi kan nudge verden til at give os lidt held ved at gĂžre nogle forskellige ting.

Som journalist skal man ikke afbryde, nÄr eksperten taler, men her bliver jeg altsÄ revet med og fortÊller om, hvordan jeg har pustet i lÊderkruset med terningerne og rystet det op mod himlen i hÄbet om at slÄ seksere.

Anna kender det ogsÄ. I en periode har hun haft to smÄ englefigurer stÄende ved siden af sin computer. De skal hjÊlpe hende med at udfÞre arbejdet godt.

– Jeg synes, at min arbejdsindsats er ret svingende, og de har skullet hjĂŠlpe mig. Men for nylig har jeg vĂŠret i gang med et stĂžrre projekt, hvor jeg har haft ekstra brug for hjĂŠlp, og en veninde, der er ret spirituel, foreslog, at jeg skulle have noget med nogle kroner stĂ„ende, der symboliserede ”kronen pĂ„ vĂŠrket”, sĂ„ nu har jeg i stedet en lille guldkrone, der har siddet pĂ„ en lysestage, og en figur med en krone pĂ„ hovedet stĂ„ende, siger hun og giver Jesper FrĂžkjĂŠr SĂžrensen ret i, at den slags ritualer kan lindre nervĂžsitet.

– Jeg har det godt med at stille dem frem. Det beroliger mig. Det kan vĂŠre hĂ„rdt at stole pĂ„ sig selv hele tiden, og sĂ„ er det rart at stole pĂ„, at der er noget, der stĂžtter Ă©n. Man fĂžler sig ikke sĂ„ alene. Der er jo ogsĂ„ nogle, der beder morgenbĂžn, det svarer vel til det, siger Anna.

Hun pÄpeger, at i enhver bankohal vil man ogsÄ se folk, der har smÞlfer, legetÞjsdyr og andre lykkebringere ved siden af deres bankoplade. Det har hun i hvert fald selv set, hver gang hun har siddet der.

https://imgix.femina.dk/broken_glass.png

Ronaldo gÞr det ogsÄ

Et sted, hvor man drager nytte af overtro og ritualer, er i sportens verden.

Stefano De Dominicis er ph.d., sportspsykolog og mental trÊner, og sÄ er han er italiener, men bor i Danmark, hvor han er ansat som adjunkt pÄ Institut for IdrÊt og ­ErnÊring, hvor han beskÊftiger sig med sports- og sundhedspsykologi.

Han fortĂŠller, at man inden for det felt skelner mellem magisk tĂŠnkning og ritualer.

– De minder om hinanden, men opleves forskelligt hos atleten. Hvis man tror, at man skal gĂžre noget bestemt for at undgĂ„, at ens performance bliver Ăždelagt, sĂ„ er det magisk tĂŠnkning, mens ritualer medvirker til at fĂ„ idrĂŠtsudĂžveren i et bestemt mood, inden han eller hun skal performe, fordi det Ăžger fokus, forklarer han.

IfÞlge ham ser man ofte, at de to ting blandes sammen i praksis, og at begge dele kan vÊre effektfulde, sÄ lÊnge det ikke distraherer en fra at gÞre det, man skal: PrÊstere.

Han nĂŠvner som eksempel den italienske motorcykelrytter Valentino Rossi, der har vundet adskillige mesterskaber.

– Han gĂžr altid det samme, inden han skal kĂžre et lĂžb: Han laver nogle udstrĂŠkningsĂžvelser, hvor han altid rĂžrer sine fĂždder og knĂŠ, og nĂ„r han sĂ„ skal trĂŠde op pĂ„ motorcyklen, gĂžr han det altid fra venstre side. Han siger selv, at det hjĂŠlper ham med at fokusere, og at det er en mĂ„de at fortĂŠlle sig selv: ”Nu skal jeg vĂŠre klar.” Han har ogsĂ„ fortalt, at det med udtrĂŠkningen i begyndelsen handlede om, at der var behov for at strĂŠkke hans dragt, der var meget stram, men nu er det blevet et overtroisk ritual, som han altid bruger et halvt til et helt minut pĂ„, fortĂŠller Stefano De Dominicis og kommer med et andet eksempel.

– NĂ„r fodboldspilleren Ronaldo skal skyde frispark, lĂŠgger han altid bolden pĂ„ en bestemt mĂ„de, gĂ„r tilbage et bestemt antal skridt og sĂ„ til venstre og stiller sig i en ikonisk position med spredte ben. Han gĂžr det altid. Han siger, at i starten var det for at vise selvtillid over for ­mĂ„lmanden, men nu kan han ikke gĂžre det pĂ„ en anden mĂ„de.

Det er en genvej til selvtillid

Uanset om man laver et mere rationelt ritual, eller om der er magisk tĂŠnkning indover, kan det bruges til effektivt at fremme ens prĂŠstation:

– Begge dele kan give dig selvtillid. NĂ„r du er professionel idrĂŠtsudĂžver, rejser du meget rundt, og miljĂžet omkring dig skifter konstant, men nĂ„r du gĂžr noget, du kan kontrollere, begynder du at slappe af og kan komme ind i din comfort zone, forklarer han.

Det betyder dog ikke, at magisk tĂŠnkning altid kan praktiseres med fordel.

– Det er et problem, hvis det, man skal gĂžre, er uden for ens kontrol. Hvis det f.eks. ­krĂŠver, at man har bestemte objekter, som nĂ„r en fodboldspiller kun kan spille en kamp, hvis han har nogle bestemte sokker pĂ„, for hvad hvis han en dag ikke kan finde dem? SĂ„ bliver han skĂžr. SĂ„ der er en grĂŠnse.

- Den gÄr ogsÄ ved, at ritualet ikke mÄ blive en besÊttelse, som man ser det hos folk med OCD, hvor ritualerne i stedet for at hjÊlpe gÞr livet mere besvÊrligt, siger Stefano De Dominicis.

Han kommer med opskriften pĂ„ et godt ritual — med eller uden magisk tĂŠnkning involveret.

– FĂžrst og fremmest skal det ikke vĂŠre sĂ„dan, at du skal have nogle bestemte ting, fĂžrend det virker. Derudover skal det heller ikke vĂŠre afhĂŠngigt af andre — f.eks. at personalet altid skal lĂŠgge din trĂŠningstaske omvendt. Det skal vĂŠre noget, du selv har kontrol over. Det kan vĂŠre en bestemt mĂ„de, du taler til dig selv, inden du skal konkurrere: Nogle sĂŠtninger, der er dine ”selvtillidssĂŠtninger”. Motiverende sĂŠtninger som ”jeg er fĂždt til det her” eller ”jeg kan det her”, ligesom det ogsĂ„ kan vĂŠre, at man giver sig selv nogle specifikke instruktioner til det, man skal ind og gĂžre.

https://imgix.femina.dk/overtro_-_haand.png

Giver verden mening

O.k., sÄ langt sÄ godt.

Overtroen og ritualerne, alt efter hvad man nu kalder det, kan rÊkke os en hjÊlpende hÄnd i en uoverskuelig verden. Men hvorfor tror vi pÄ lige netop det, vi tror pÄ?

Lektor i religionsvidenskab Jesper FrĂžkjĂŠr SĂžrensen kommer med et eksempel: Man sidder til en fest og rĂ„ber: ”Jeg vil fandeme Ăžnske, at Trump dĂžde af corona”. Lige bagefter fĂ„r man dĂ„rlig samvittighed, for tĂŠnk, hvis Trump nu dĂžde af corona ... Og sĂ„ er det, at man banker under bordet og siger: ”Nej, det mente jeg ikke.”

NÄr vi ifÞlge Jesper FrÞkjÊr SÞrensen har behov for at trÊkke en sÄdan sÊtning tilbage, viser det, at man er bange for, at ens ord har sÄ stor betydning, at det ligefrem kan fÄ folk til at falde dÞde om.

Det lyder jo dumt, men mÄske ikke helt sÄ dumt, nÄr man hÞrer hans forklaring:

– NĂ„r man ikke synes, at det er ufarligt at forbande andre offentligt, er det jo, fordi det, vi siger, har betydning. Hvis vi kommer ind i et rum, hvor der sidder nogle mennesker og siger, ”Hold kĂŠft, hvor er her rĂžvsygt”, sĂ„ pĂ„virker det jo stemningen, som han siger.

Der er altsÄ noget om snakken. Det er bare os, der ikke lige kan finde grÊnsen for, hvornÄr det, vi siger, har betydning, og hvornÄr det ikke har.

Men hvad med sorte katte, smadrede spejle og firklÞvere? Hvordan er tankerne om deres lykke- og ulykkebringende egenskaber opstÄet?

Det er faktisk ikke sÄdan lige til at svare pÄ, fortÊller Lene Vinther Andersen, der er cand.mag. og ansat som arkivar pÄ Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek.

– Det er ikke noget, vi har kilder til, men overordnet kan man sige, at det er et udtryk for, hvordan man har fĂ„et verden til at give mening, nĂ„r der er noget, der ikke har givet mening, eller som man ikke kunne forstĂ„. DĂ©r har overtroen gjort, at man kunne navigere i det. Og navigere i, hvad der gav held og lykke, succes og fiasko, siger hun og kommer med to konkrete eksempler: Det knuste spejl og den sorte kat.

– Det med, at et knust spejl betyder ulykke, kendes over store dele af verden. Og det hĂŠnger nok sammen med, at man ser sig selv i spejlet, men spejlvendt. Man ser altsĂ„ sig selv, men alligevel ikke sig selv. Og sĂ„ har man fĂ„et den forestilling, at hvis spejlbilledet bliver Ăždelagt, sĂ„ er der ogsĂ„ noget i en selv, en sjĂŠl, der bliver Ăždelagt.

– Og den sorte kat er blevet forbundet med heksen og Fanden, og man kan jo sĂ„ forestille sig, at nĂ„r man har gĂ„et pĂ„ vejen stille og roligt, og der pludselig kommer en sort kat gĂ„ende over vejen, sĂ„ er det blevet tolket som et faresignal, forklarer Lene Vinter Andersen

Hun fortÊller, at man i 1800-tallet ikke har skelnet sÄ meget mellem, hvad der var kirkeligt, og hvad der har vÊret hedensk. Man har f.eks. ikke kun slÄet korsets tegn i religiÞse sammenhÊnge, men ogsÄ inden man bagte brÞd eller sÄede korn for at give udfaldet de bedste betingelser.

Individuel overtro

Desuden var der ogsÄ mange individuelle fortolkninger for, hvornÄr noget bragte held og uheld.

– NĂ„r man fandt en hestesko, var det noget med, at lykken kom i trav. Nogle mente sĂ„, at man skulle lade den ligge, mens andre sagde, man skulle kaste den vĂŠk. Nogle hĂŠngte den over dĂžren i stalden for at beskytte dyrene, og her mente nogle, at den skulle hĂŠnge som en skĂ„l, sĂ„ den kunne holde pĂ„ lykken, mens andre mente, at den skulle hĂŠnge omvendt, sĂ„ lykken dryssede ned, siger hun.

Uanset hvad man troede pÄ, sÄ har overtroen vÊret en acceptabel del af hverdagen, understreger hun.

– Det har vĂŠret noget, man helt naturligt har fortalt om, hvad enten det var hekse, ellefolk eller nisser. NĂ„r jeg i dag underviser skoleklasser, kan de godt sidde og grine af, at man har troet pĂ„ det engang, men nĂ„r vi sĂ„ taler om det, sĂ„ er der en dreng, der kommer i tanke om, at han altid snĂžrer sin venstre fodboldstĂžvle fĂžrst for at fĂ„ ekstra styrke til at sparke efter bolden med det hĂžjre ben, eller Ă©n, der skal have nogle bestemte Ăžreringe pĂ„, nĂ„r hun skal til eksamen, siger hun.

Hun kommer med et tredje eksempel pÄ, hvordan overtroen stadig sniger sig ind hist og pist i dag.

– Blandt andet i forbindelse med graviditet er der mange ting, man ikke mĂ„ og mĂ„. Man siger, at det giver uheld, at man fĂ„r barnevognen med hjem, inden man har fĂždt. Og derfor er der mange, der fĂžrst fĂ„r barnevognen hjem, efter at de har fĂždt, selv om man sagtens kunne tage den med hjem inden.

- Hvis man spÞrger folk, vil de sige, at de ikke tror pÄ den slags, men alligevel lader de vÊre med at fÄ dem med hjem med det samme for en sikkerheds skyld, siger hun.

– I dag har naturvidenskaben givet os mange af de forklaringer, man ikke havde tidligere, men der er stadig masser af eksempler pĂ„ overtro i dag. Blandt andet i forbindelse med sygdom, hvor mange i dag sĂžger alternative muligheder. SĂ„ det er ikke sĂ„ sort-hvidt. Og det var jo heller ikke sĂ„dan, at folk var dumme og indskrĂŠnkede dengang, det handlede bare om en mĂ„de at forstĂ„ verden pĂ„, og dĂ©r er jo stadig steder i dag, hvor vi kommer til kort.

Som en due

Det at komme til kort, nÄr det gÊlder om at forstÄ verden omkring os, kender Anna godt til. Og nÄr det sker, er det, at hun fÄr idéer om, hvad der giver held, og hvad der ikke gÞr.

– Da jeg var gravid med mit fĂžrste barn, var jeg hos lĂŠgen og fik taget en prĂžve, der gav et dĂ„rligt svar. Dengang havde jeg en skjorte med krave pĂ„, og selv om det i sidste ende viste sig, at der ikke var noget galt med mit barn, sĂ„ har jeg aldrig haft noget med en krave pĂ„ til lĂŠgen siden.

- Jeg har ogsÄ et par prikkede underbukser. De er ret slidte og ikke sÊrlig pÊne, men jeg synes altid, det er gÄet mig godt, nÄr jeg har haft dem pÄ, forklarer hun.

NĂŠvner man den slags overtro for lektor Jesper FrĂžkjĂŠr SĂžrensen, kommer han i tanke om et forsĂžg som den amerikanske psykolog B.F. Skinner lavede med duer.

– Skinner var sĂŠrligt interesseret i, om dyr kunne lĂŠre magisk adfĂŠrd. Han designede derfor en boks, i hvilken almindelige duer blev belĂžnnet med mad, hvis de lĂŠrte forskellige tricks. Duerne lĂŠrte f.eks. hurtigt at trykke pĂ„ en bestemt knap, hvis det udlĂžste et korn. Men hvad, hvis man indstillede maskinen til at udlĂžse en belĂžnning pĂ„ et tilfĂŠldigt tidspunkt? Skinner opdagede, at duen i sĂ„ fald associerer den adfĂŠrd, den tilfĂŠldigvis lige havde udfĂžrt, med den efterfĂžlgende belĂžnning.

- Havde duen netop drejet sig en omgang, ville den gentage denne handling i hĂ„b om at fĂ„ endnu en belĂžnning. Duen blev ifĂžlge Skinner ”overtroisk”, og virkningen aftog kun langsomt, hvis belĂžnningen udeblev. Duen associerede altsĂ„ en bestemt handling med en belĂžnning, pĂ„ trods af at der ikke var nogen forbindelse mellem handling og belĂžnning. Skinner mente, at det forholder sig pĂ„ samme mĂ„de med mennesker. Vi har en lignende tendens til at gentage overflĂždige handlinger, som vi en gang har associeret med et positivt resultat. Tilsvarende undgĂ„r vi andre ligegyldige handlinger, som vi tidligere har forbundet med et negativt resultat.

Hvad siger Anna, nÄr hun hÞrer om det forsÞg?

– Jeg er dum som en due.

Men, som der ogsÄ stÄr i starten af denne artikel, hun er ikke den eneste.

LĂŠs mere om:

LÊs ogsÄ

Bliv medlem af femina+

Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrÊnset adgang til alt indhold.