https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/oktober/homoprim.jpg
Selvudvikling

Er dét en homo?

8. oktober 2012
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Der er snart ingen grænser for, hvad der forskes i. Sidste skud på stammen gik såmænd ud på at undersøge, om vi kan adskille homoseksuelle fra heteroseksuelle ved et kort glimt af et foto. Hvorfor? Ja, dér bliver vi dig altså svar skyldig …

De svinger da altid rigeligt med håndledene, bøsserne … gør de ikke? Og en lesbisk er i hvert fald korthåret, uden makeup, men til gengæld iklædt den gode, gamle skovhugger-model af en skjorte, dét ved da enhver. De er i hvert fald nemme at genkende, de homoseksuelle. Især de lesbiske. Eller hvad? Det har et par amerikanske psykologer fra University of Washington i Seattle og Cornell University i New York sat sig for at undersøge, skriver Videnskab.dk.

"Det er en lesbisk!"
Og der er åbenbart noget om snakken, hvad man så end kan bruge konklusionen til. Forsøgspersonerne kunne med 65 procent sikkerhed afgøre, om de havde set et glimt af en heteroseksuel kvinde eller en lesbisk. Lidt ringere var resultatet, når det var bøsserne, der skulle peges ud, men resultatet er under alle omstændigheder dét, man kalder for 'statistisk signifikant' - at man med mere end 99, 9 procent sikkerhed kan fastslå, at ja - man kan faktisk godt skelne.

'Straight' - på et splitsekund!
Deltagerne i forsøget blev bedt om at kigge på billeder af ansigter i fem hundrededele af et sekund og derefter fælde 'dommen' - straight eller gay - over de fotografier af ansigter, hvor ører og hår var fjernet, så det alene var deres ansigter, der blev vurderet. Når vi ser et ansigt vendt på hovedet, er det sværere at aflæse ansigtets form, samt afstande mellem ansigtets forskellige dele. Det får os til at fokusere på de vigtigste ansigtstræk som øjne, øjenbryn, næse og mund, lyder det fra folkene bag forsøget.

Hetero eller homo - nu på hovedet!
Psykologerne satte altså deltagerne til at kigge på billeder af ansigter og bagefter bedømme, om de havde set en heteroseksuel eller en homoseksuel person, og for at det ikke skal være løgn, gentog de succes'en med ansigterne vendt på hovedet. Hvorfor? Fordi de ville finde ud af, hvad i ansigtet der - måske - løfter sløret for vores seksuelle observans. Dét virkede også, selvom resultatet var knapt så stærkt, som når de ikke var vendt på hovedet. Vi hæfter os nemlig alligevel ved de vigtigste ansigtstræk - selv på hovedet.

En særlig undersøgelse …
Hvad vi skal bruge resultatet til, melder historien som sagt intet om, ligesom der heller ikke er nogen decideret opskrift på, hvordan et homoseksuelt ansigt 'som regel' ser ud. Og dette var altså ikke et afsnit af 'En skør, skør verden', men en seriøs undersøgelse. Og fortsættelse følger. Dette var nemlig bare en ud af mange særlige eksperimenter og opsigtsvækkende undersøgelser, videnskab.dk sætter under lup. Vi glæder os allerede til næste gang.

Kilde: Vdenskab.dk

Fik du egentlig læst klummen "Med herren til homobryllup"?

Læs også