Selvudvikling
9. oktober 2017

En dag helt uden foto-filtre: Se de dejlige billeder

En hel dag hvor alt, hvad du lægger på de sociale medier, er renset for fotofiltre? Lyder det skræmmende? Eller befriende? For nyligt skete dette – og det kom der en række fine billeder ud af.
Af: Christina Forsberg
En hel dag uden fotofiltre

foto: Instagram

Egentlig burde det jo altid være sådan. At vi slet ikke tænkte på at ændre vores udseende på de billeder, vi lægger ud på de sociale medier, fordi vi jo ”ser skønne ud, præcis som vi er”… Eller hvad? For nogle vil det være næsten grænseoverskridende ikke lige at lægge et filter over eller photoshoppe vores billeder, inden vi udstiller dem i det globale billedforum.

Men den 7. september opfordrede Hopper HQ og Mental Health Foundation det amerikanske magasin Plus Model Magazine til at dele billeder uden brug af filtre under hashtagget RealMeDay, og de var straks med på ideen.

- De sociale medier giver os et glimt ind i de kendtes liv, de smarte brands og vores bedste vinkler. Men disse bearbejdede billeder reflekterer ikke den diversitet, der er i livet. Vores mentale helse kan påvirke os i alle stadier af livet, og den er desværre meget påvirkelig over for den stigende brug af sociale medier. Dette ville vi gerne være med til at sætte fokus på, lyder det fra Plus Model Magazine.

Læs også: Uden filter og photoshop: Virkeligheden er bare smuk

En kærlighedsaffære med mig selv

Plus Model Magazine besluttede også at give invitationen videre til deres egne ansatte og bidragydere, som gerne delte deres herlige ufiltrerede billeder. Her kan du se nogle af billederne fra #RealMeDay:

På billedet ovenover ses blog-editor på Plus Model Magazine, Marcy Cruz. Hun skriver:

- Jeg plejer stadig den kærlighedsaffære, jeg har aftalt med mig selv, og hver dag indser jeg, hvor omfattende min skønhed er, og at det er ok ikke at være perfekt. Fordi jeg er mig, og der er kun EN mig i hele verden.

Ovenover ses fashionlayn, som siger:

- Den rigtige mig, er en fjollet pige, der altid er usikker og vil have, at alle skal kunne lide hende. Den rigtige mig er altid nervøs og bange for at give slip . Det er dette, du ikke får at se på de sociale medier. De er helt sikkert skyld i, at så mange mennesker - inklusiv mig selv - kæmper med dæmoner. Vær sød at huske, at gud gjorde dig speciel. Lev dit liv lykkelig for dig selv - ikke for at få likes!

Ovenover ses simplycurvee, der siger:

- Her er ingen filter, tydelig mave og mig, der skriger, fordi jeg har ondt i fødderne (...) Flere og flere får psykiske problemer og stigningen føles med brugen af sociale medier, så husk nu, at du er smuk præcis, som du er. Mange gange er det billede, du ser op til brugt udelukkende i reklame-øjemed og er på ingen måde en sand refleksion af det menneske, der står foran kameraet.

Læs også: Der er SÅ mange slags skønhed!

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også