Ekspert: Sundhed er vor tids religion

Med vores fokus på at træne og optimere kroppen, gnaske os igennem grøntsagsretter efter særlige diæter og forsage sukker, hvede, gluten og fedt ligner vores dyrkelse af sundhed mest af alt dyrkelsen af religion.

Sådan lyder kritikken fra Morten Ebbe Juul Nielsen, som er ph.d. og lektor i anvendt filosofi ved Københavns Universitet og sidste år udkom med bogen ”Forbandede sunddom” på forlaget Dreamlitt.

– Sundhed er ikke bare et plusord – det er et superplusord. Hvis vi hører, at noget er sundt, stiller vi os totalt ukritiske og følger med, lyder det fra forfatteren, inden han kaster sig ud i en forklaring på, hvorfor han mener, sundhed er blevet vores nye religion.

Overgangsalder: Her er de klare tegn på, du er tæt på

Aflad på løbebåndet

Religioner deler verden op i tilladt og forbudt – i godt og ondt. Det samme gør sundhedsguruerne. Det er f.eks. godt at spise økologisk grønt, derimod er mayonnaise og bacon ondt. Vi kan spise og træne os til frelse ved at følge dogmatiske forskrifter.

– Det er enormt behageligt, for så kan man overskue en ellers uoverskuelig verden, indskyder han.

Synden spiller også en hovedrolle i sundhedsræset. Det er f.eks. syndigt at kaste sig over en tømmermandsburger eller åbne den anden flaske rødvin fredag aften. Men heldigvis kan vi få aflad næste dag. På løbebåndet i træningscenteret. Men fokus på sundhed og bekymringerne for at blive ledt i usundhedens fristelse har taget overhånd, mener Morten Ebbe Juul Nielsen.

Med sved på panden og endorfinerne pumpende rundt i kroppen, idet pulsen stiger, overvejer de færreste sundhedsdisciple nemlig, at de to timer, de bruger på løberuten eller i fitnesscenteret, betyder to timer mindre til at være sammen med børnene, læse romaner eller den nye digtsamling, høre musik, spise god mad med familien, dyrke sex eller engagere sig i lokalsamfundet.

Sundhed er blevet vejen til Himmerige i form af anerkendelse, status, karriere og trygge rammer i livet – vi tør simpelthen ikke sige fra og melde os ud af sundhedsræset, lyder hans påstand.

Kram eller håndtryk? Derfor hilser vi forskelligt på hinanden

Usunde fødevarer findes ikke

Er vi ikke bare blevet klogere i forhold til, hvad kost og motion betyder for os, og indretter os efter vores nye viden?

– Nej. I virkeligheden ved vi meget lidt om, hvad kost betyder for vores sundhed. Hvorfor kan nogle f.eks. spise mere end andre uden at tage på? Vi ved det ikke. Opfattelsen af sundhed bygger mange gange på en masse tro, bro science (pseudovidenskab, red.), og hvad man lige har læst i et eller andet helseblad. Grundlæggende mener den seriøse videnskab, at der ikke findes usunde fødevarer, men usunde spisemønstre. Champignoner indeholder f.eks. naturligt kræftfremkaldende stoffer – selv om de betragtes som sunde – som kan være skadelige, hvis du spiser champignoner i groteske mængder. Nogle økologiske varer indeholder flere sundhedsskadelige stoffer end æbler sprøjtet med pesticider. Overspiser du en bestemt slags mad, bliver det usundt. Men i moderate mængder er hverken champignon, brød, mayonnaise eller bacon usundt, lyder det fra Morten Ebbe Juul Nielsen, der også understreger, at kroppen ifølge videnskaben langt hen ad vejen er ligeglad med, hvor dagens kalorier stammer fra.

Desuden spiller kost den mindst vigtige rolle for sundheden, sammenholdt med motion, rygning og alkoholvaner.

Ekspert: Sundhed er også at droppe løbeturen og lave ingenting

Træning ikke nødvendigvis sundt

Endnu et punkt, hvor dyrkelsen af sundhed og religion kan sammenlignes, er ifølge forfatteren ”missionærerne” – dem, der mener at have fundet sandheden om sundheden, og som vil ud og forkynde budskabet med kampagner, bøger, magasiner eller foredrag.

Men når vi f.eks. læser historien om palæokokken Thomas Rodes forvandling fra energiforladt køkkenchef til bomstærk stenaldermand, kan vi jo se, at kost og motion kan have altafgørende betydning for sundhed og velvære?

– Der er masser af historier. De fleste er fulde af sludder, og vi kan ikke bruge dem videnskabeligt. Folk skriver de her bøger for at tjene penge, svarer Morten Ebbe Juul Nielsen.

Han anerkender dog, at hård træning og vitaminrig mad kan give en følelse af velvære, fordi man f.eks. kan mærke musklerne, efter at de har arbejdet hårdt, fordi man præsterer noget, eller indtager mad, man føler er godt for én. Men det er ikke det samme som at konstatere, at det er sundt.

Han lægger vægt på, at vi bør skelne mellem sundhed og velvære, hvor sundhed handler om den rent fysiske tilstand – altså hjertets og kredsløbets tilstand, niveauet af inflammation i kroppen, eventuelle sygdomme og kondition – mens velvære knytter sig til oplevelsen af kroppen eller glæden ved at træne. Levealder, og hvilke lidelser du rammes af, bestemmes i langt højere grad af genetik, lokal forurening, stressniveau på arbejdspladsen og andre ting, vi har mindre indflydelse på end kost og motion, lyder Morten Ebbe Juul Nielsens påstand.

– I sidste ende er vi ikke sikre på andet end døden og skatten, kommenterer han.

Sundhed giver tryghed

Som Morten Ebbe Juul Nielsen anskuer tidens mange ironmen – mandlige såvel som kvindelige – handler sundhedsræset mest af alt om at tøjle sin eksistentielle angst gennem dogmer, en ”sutteklud i et forvirrende liv”. Verden er kaotisk og grim, men hvis man træner og spiser økologisk, føler man sig tryg. Og hvis man følger særlige diæter eller træningsprogrammer, har man ligefrem en overskuelig opskrift på, hvordan livet bør leves.

At overdreven træning og sundhed mange gange handler om at føle kontrol og tryghed, ser klinisk psykolog og forsker i træningsafhængighed Mia Lichtenstein mange eksempler på. Hendes klienter er den type motionister, der ikke blot sveder et par timer eller tre i træningscentret om ugen, men derimod okser 10, 20 måske 25 timer, og for hvem træningen sætter dagsordenen for hele hverdagen, mens kæreste, venner og børn bliver sat til side.

– Når træningen kammer over på den måde og bliver til afhængighed, findes grunden ofte i deres personlige baggrund. Nogle er blevet mobbet, andre vokset op med misbrugsforældre eller anden form for utryghed. Andre har et dårligt parforhold og løber bogstavelig talt fra konen. Med træningen forsøger de at skabe tryghed og kontrol i voksenlivet, siger Mia Lichtenstein.

Hun understreger, at nogle mennesker sagtens kan træne målrettet 20 timer om ugen, uden at der er tale om træningsafhængighed. Grænsen trækkes dér, hvor træning og spisning bliver styrende for alt andet i livet.

Smid krydderboller i ovnen

Uden at ville indtage rollen som endnu en missionær, mener Morten Ebbe Juul Nielsen, at vi godt kan spare os for bekymringerne og stige af – som han udtrykker det – den ”religiøse massepsykose”. Sundhedsdillen, med andre ord. Og simpelthen slappe lidt mere af.

– Vi ved videnskabeligt, at en halv times bevægelse om dagen sundhedsmæssigt gør en kæmpe forskel sammenlignet med at være totalt inaktiv, men vi ved også, at al træning derudover kun har en minimal effekt. Hvis du cykler til arbejde eller arbejder i haven, er du home safe. Lad være med at bilde dig selv ind, at der er en stor sundhedsgevinst ved at træne intensivt op til triatlon, siger han.

– Jeg ønsker ikke at komme med flere løftede pegefingre. Folk har ret til at dyrke deres sundhedsreligion, men vend lige skråen engang og spørg dig selv, hvad du til gengæld giver slip på. Smid nogle krydderboller i ovnen og sæt dig ned og tal med dine børn.