Da jeg så det på Instagram, kunne jeg mærke et sug i maven: Det dér burde jeg have

Mathilde Moestrup er forfatter og skribent. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Forleden loggede jeg på Instagram, (ja, jeg logger på Instagram, som var det 00’erne, for ellers kan jeg ikke styre det) og så et billede af en jævnaldrende kollegas lejlighed.

Billedet var af et dækket morgenbord, kaffe i espressokande, smukke pastelfarvede keramikkrus på teaktræbord, håndmalede æggebægre, snippen af et intellektuelt blad, måske et par nye bøger, sollyset, der kom spillende ind ad karnapvinduerne i baggrunden og landede på, hvad der lignede oceaner af sildebensparket. Anede mit blik en Wegner-lænestol i baggrunden?

Mens jeg betragtede dette billede, kunne jeg mærke et lille sug i maven, en lille flimren for øjnene, en følelse af at, ”dét der, det burde jeg have, det burde være mit morgenbord, min smukke, store lejlighed."

Hvorfor ejer jeg ikke håndlavet service? Hvorfor har jeg ikke sildebensparket?” Jeg loggede af Instagram, lagde mig på sofaen i min søde lille toværelses og lod mig gennemstrømme af en fæl følelse: misundelse.

Før i tiden var jeg fuldstændig ligeglad med billeder af folks lejligheder på Instagram, jeg skænkede dem ikke en tanke. Til gengæld kunne et billede af en forfatters succesfulde bogudgivelse sende mig langt ned i kulkælderen.

Jeg måtte sommetider mute jævnaldrende forfattere for ikke at komme i for dårligt humør over deres succes. Dette problem forsvandt imidlertid som dug for solen, da jeg udgav min egen bog for et års tid siden.

Jeg unmutede og glædede mig på mine kollegers vegne, når det gik dem godt. Det var en enorm lettelse. Men ikke så snart fandt min misundelse et nyt objekt: penge og real estate. Den besættelse er jeg stadig ikke rigtig kommet mig over, for som bekendt bliver man ikke ligefrem rig af at være forfatter.

Misundelse er en grim ting, plejer man at sige. Og når den stikker sit grimme, behårede ansigt frem, plejer jeg hurtigt at give den et gok på panden med knyttet hånd, så den forsvinder igen.

Men da jeg så billedet af det æstetiske morgenbord, lod jeg for en gangs skyld være med at undertrykke følelsen og prøvede at gå ind i den. Var den et udtryk for, at jeg er grådig, utilfreds med mit liv, at det aldrig kan blive godt nok?

Eller var det, mere opbyggeligt, et begær efter at bo smukkere, som måske en dag kunne forløses? (Dog måske ikke på det københavnske boligmarked.)

Jeg har ikke det endelige svar på de her spørgsmål, men jeg tror, det er værd at reflektere over at stille sig ansigt til ansigt med misundelsen, uanset om den manifesterer sig, når man ser nogens bolig/kunstneriske udfoldelse/familie/rejse/vennegruppe/spaghettiret.

Det kan være fristende bare at kalde misundelsen et udtryk for dårligt selvværd, at man ikke hviler i sig selv. Men for mig at se rummer misundelsen såvel en kim til selverkendelse – hvem vil jeg gerne være, hvad drømmer jeg om? – som til selvdestruktion – hvorfor er jeg ikke lige så god som X?

Selvfølgelig er livet uretfærdigt, for de fleste i hvert fald, og vi bør grundlæggende kæmpe for at få et mere lige samfund end det, vi har nu.

Men på et mindre politisk og mere eksistentielt niveau har vi alle et ansvar for at forholde os til vores egen misundelse.

For mens misundelsen kan være en vejviser i forhold til, hvad man går og drømmer om her i livet – for mit vedkommende en større bolig – kan den også blive en kilde til bitterhed og vrede rettet mod dem, der har det, man drømmer om.

Den dårlige side af misundelsen kan nogle gange få mig til at føle, at succes og lykke er et nulsumsspil. At når nogen har det, jeg gerne vil have, har de på en måde taget det fra mig.

Men man undgår kun misundelsens onde bror, bitterheden, ved at tage sine egne drømme alvorligt. Altså, for mit vedkommende, at udgive den bog, og siden – nu hvor jeg er blevet en fattig forfatter, der drømmer om en fireværelses – at mødes med min revisor, med min bankrådgiver, med min økonomisk velfungerende veninde og få styr på min økonomi.

Kommentaren blev udgivet i femina uge 6, 20234. Dette er en redigeret version.