
Selvudvikling
Clairvoyante Rikke Hertz' har 4 års ventetid: "Alle kan lære at få kontakt med det, der er større end os"
27. september 2018af Susse Wassmann, redigeret til web af redaktionen
Foto: Carsten Seidel
Clairvoyant Rikke Hertz har en mission: Hun vil have spiritualiteten helt ned i harehøjde, så folk kan forholde sig til den som en naturlig dimension i livet. Lige nu har hun fire års ventetid, men hendes mål er, at der ikke vil være brug for en som hende i fremtiden, fordi folk kan selv.
Jeg har altid haft det ambivalent med clairvoyanter: På den ene side synes jeg ikke, det er så underligt, at nogle mennesker er udstyret med en evne til at trække på den kollektive bevidsthedsmasse, der vel på en eller anden måde må omgive os. På den anden side kan jeg blive tosset over alle de fupmagere, der for anselige beløb slynger om sig med forudsigelser, der ikke har det fjerneste hold i virkeligheden, og efterlader folk i større forvirring end før. Dem er jeg stødt på nogle stykker af. Det er Rikke Hertz også. Og netop derfor er det hendes fornemste mål en dag at blive overflødig. –Der er mange, der bluffer for deres eget egos skyld, og det er blandt andet på grund af dem, vi har så meget modstand på clairvoyanter. Derfor vil jeg slå på tromme for, at det her ikke er noget, vi skal gå hen til nogen med, det er noget, vi skal fremkalde inde i os selv. For alle kan lære det. Og jeg er ikke på denne her mission, for at folk skal blive afhængige af mig, siger Rikke Hertz.
Man kunne ellers godt tro, der allerede var nogle stykker, der var blevet afhængige af den lille smilende koreaner, som blev danmarksberømt, da hun medvirkede i TV-programmet ”Nærkontakt”, hvor en række kendte mennesker tilbragte et døgn i selskab med tre åndelige vejledere. Der er fire års ventetid på en session med Rikke, og hun afviser mange mennesker hver dag – alene på grund af tidsmangel. Det er ikke, fordi hun ikke knokler, det har hun altid gjort. Også da hun var ”almindelig” erhvervskonsulent med BMW, høj månedsløn og store risici. I dag bliver Rikke Hertz kaldt dronningen af erhvervsclairvoyance i Danmark, og ikke uden grund. Blandt hendes kunder er topdirektører, erhvervsmænd og -kvinder, entreprenører og ledere, som stoler på Rikkes evner til at lede dem i den rigtige retning i businessverdenen. Men også professorer, læger, journalister, studerende, kunstnere og andre helt almindelige mennesker står på Rikkes klientliste.
JEG KAN IKKE SPÅ OM FREMTIDEN
Og hvad er det så, hun kan? Det spørgsmål får Rikke Hertz så ofte, at hun har valgt at skrive en bog om det. ”Spirituel” hedder den helt enkelt, og allerede på første side besvarer hun spørgsmålet på denne måde: ”Måske er det nemmest at forstå, hvis jeg begynder med at beskrive, hvad jeg ikke kan: Jeg kan ikke spå om fremtiden. Jeg kan ikke sige, præcis hvad der vil ske dig, jeg kan fornemme de muligheder, du har i dig. Og de forhindringer, som holder dig tilbage fra at udnytte dem”. Det kræver en forklaring, Rikke. Du kan se ind i fremtiden, men ikke spå om den? – Det, jeg kan, er at se muligheder og potentialer for dig, men du har jo altid dit eget frie valg. Så hvis jeg siger til dig, at du har et kæmpe potentiale til at skrive bøger, og du så siger: ”Jamen, jeg har ikke lyst til at skrive bøger, jeg vil bare gerne fortsætte med at skrive artikler”, så skal du jo gøre det. Omvendt: Hvis du havde gået og drømt om at skrive bøger, så ville jeg kunne sige, om du har potentiale eller ej. Men du vælger jo selv, om du vil forløse det. På den måde har jeg ikke spået om fremtiden, men peget på nogle muligheder. Så du kan ikke sige: Du bliver konditor og gift med Eigil? – Nej, for så ville jeg fjerne dit frie valg. Det kunne jo være, du hellere ville giftes med Søren for eksempel. Men indimellem står folk pludselig midt i det, jeg talte om, selv om de aldrig havde troet, de skulle den vej, og så tænker de: Guud hvor mærkeligt. Det var jo dét, hende den skævøjede sagde ..! De giver mig så credit for at kunne spå om fremtiden, selv om jeg egentlig bare pegede på potentialet. Man forbinder ikke umiddelbart spiritualitet med penge og vækst i erhvervslivet – hvordan hænger det sammen? – Det hænger fint sammen, synes jeg. Selvfølgelig er der virksomheder, som kun er fokuseret på penge og ego, og dér vil jeg være den, der udfordrer dem benhårdt: Hvad er dit formål med det her? Er du på en mission, der kun handler om dig selv? Nogle karter så rundt i stolen og bliver pissesure, siger Rikke Hertz og griner hjerteligt. – Men det er jo ikke sådan, at vi alle sammen skal gå rundt i en ashram og bytte varer og være frelste – man kan sagtens have en god, sund spiritualitet OG drive en virksomhed, hvor man tager et socialt ansvar og bidrager til verden. For mig er penge bare energi, og er der penge, er der også større mulighed for at udvikle folk og have en større rummelighed og ansvarlighed. Der er virkelig mange virksomheder, som gør sindssygt meget på den front – det har faktisk overrasket mig, hvad de har af holdninger til udvikling, uddannelse, generøsitet og ansvar.
FUNDET VED SKRALDESPAND
Rikke Hertz var kun få måneder gammel, da hun blev fundet ved siden af en skraldespand i en af Seouls gader i Korea. Hun blev indleveret på et børnehjem og adopteret af et dansk par, da hun var 15 måneder gammel. – Jeg var så underernæret, da jeg kom hertil, at jeg ikke kunne tåle mad. Hvis jeg fik en ært ind, røg den hel ud af den anden ende. Jeg havde så små fødder, at man ikke kunne få sko til mig her i Danmark, jeg var syg af hepatitis B, og fejlernæret ligesom de afrikanske børn, man ser med opspilede maver og tynde lemmer, fortæller Rikke Hertz, der har en fornemmelse af, at hendes biologiske mor stadig lever. – Jeg vil så gerne møde hende og fortælle hende, at jeg er så taknemmelig for at have fået sådan et fantastisk godt liv. Jeg tror, det må være enormt skamfuldt for en kvinde, der har født, ikke at vide, hvad der er blevet af hendes børn. Jeg er ikke vred på hende, for jeg er sikker på, at hun ikke har gjort det af ond vilje, men af nød. Hvad betyder den start på livet for dig? – Jeg er helt i ro med det, og jeg føler mig meget heldig, at jeg ikke døde eller kom et andet sted hen, men til denne her virkelig kærlige familie, som godt kunne få børn selv, men valgte at adoptere mig. Min far sejlede for ØK og så alle de her forarmede børn ligge rundtomkring i Østen, så han sagde til min mor, at han syntes, de skulle tage et af dem i stedet for at lave flere selv. Så jeg voksede op dels i Urbanplanen på Amager, dels i Vanløse, og så havde jeg bedsteforældre i Jylland, som kørte rundt med mig og viste mig frem til alle, fordi de var så glade for mig. Jeg var meget elsket og et glad og udadvendt barn, der talte med alle. Har du nogen mén fra de første halvandet år af dit liv? – Ja, jeg har noget med mad efter at have sultet så meget i Korea. Når jeg blev lagt i seng om aftenen, da jeg var lille, gav min mor og far mig en lille skål med 10 ærter – jeg spiste så de fem og gemte resten i underbukserne. Til sidst måtte min mor sy lommer i mit tøj, så jeg kunne putte maden derned, for jeg var hele tiden bange for ikke at have nok og tog mad, hvor jeg kunne komme til det. Når min mor og far havde lagt mig i seng, kunne de altid høre små fødder på gulvet, kagedåser, der blev åbnet, og køleskabsdøren, der gik. Jeg kunne heller ikke sidde ved bordet og spise med, for jeg havde ingen stopklods, så de andre spiste på skift, mens jeg blev underholdt, og så gav de mig den smule mad, jeg kunne tåle, for at beskytte mit system, fortæller Rikke Hertz.