Selvudvikling
19. december 2016

Camilla Bendix: Julen er også krig og kaos

Når Camilla Bendix holder jul med sine tre søstre, ender det altid i kaos – men det er o.k., for når man giver slip og lader julen forløbe, som den nu gør, så er det dejligt at være sammen
Af: Sofie Nymand Nielsen
camilla bendix

foto Nellie Møberg

Når julen nærmer sig, går Camilla Bendix den i møde med åbne arme. For julen vil så meget godt – den symboliserer lys, kærlighed og fred her til lands. Men hun smiler også ad julen, for hvad den også er – krig og kaos. Og i stedet for at camouflere det uperfekte med glitter og gavebånd, så ser hun hellere, at man trækker på skuldrene og giver slip.

– Jeg tror ikke på den perfekte jul – den har jeg aldrig hørt om. I stedet skal man trække sig tilbage og lade julen forløbe, som den nu gør, fortæller Camilla Bendix til Ugebladet SØNDAG.

Kirsten Siggaard: I julen kan vi ikke gemme os for hinanden

Livets lille djævel

Hun fortæller, hvordan hun er fascineret af, hvordan vi mennesker har en tendens til at ville alt og gøre alt. Og når glansbilledet krakelerer – jamen så skal det fikses. Samtidig er hun fascineret af livet, som altid har en måde at spolere vores drøm om det perfekte. Og sådan er det også i julen.

– I de gamle kirker på Gotland kan man se nogle flotte malerier af livets træ, og nede i hjørnet sidder der en lille djævel og æder af roden. Og sådan vil det altid være. Der vil altid være en lille djævel, der sidder og æder, siger Camilla Bendix og fortsætter:

– Samtidig tror jeg, at det er meningen, at vi skal fejle, dumme os, gøre godt og gøre ondt, være misundelige, være glade og være ulykkelige, ellers havde vi ikke fået alle de følelser – og dem har vi også i julen.

Mette Blomsterberg: Julen skal være som den plejer

Stor familiejul

Selv er Camilla den yngste af fire søstre. Hvert andet år samles de med mænd og børn ved deres far i Sønderjylland. Og her har Camilla ingen forventninger om en fredelig jul – men hun glæder sig alligevel.

– Hvert år tænker vi: ”Nej, hvor bliver det hyggeligt!”, det er det også, men der er også altid krig og kaos, siger hun og griner: – Men det er ikke så slemt, at vi ikke synes, at det kunne være hyggeligt, hvis det bliver snevejr, og vi alle sner inde.

Læs mere om:

Læs også