Brev til Renée: Er det okay ikke at have lyst til sex?

Kære Renée

Jeg har været i et godt, kærligt og velfungerende parforhold i 15 år. De første fem-seks år var fulde af masser af sex, nærvær og snak. Så kom der et barn, arbejdsudfordringer, hverdag. Og de seneste år er sexlysten fra min side stille og roligt aftaget i takt med genkendeligheden og monotonien i sexlivet. Jeg har sagt, at jeg godt kunne tænke mig sex med mere berøring og nærhed, for den tid, hvor det skulle være heftigt og frækt, er måske passé. Men min kæreste ændrer sig ikke rigtig så meget, selv om han lytter og er venligt indstillet. Det at omstille sig og være kreativ har han lidt svært ved. Han gør det, han plejer, eller ser diskret porno og ordner det selv. Så min lyst til ham er jo ikke stor, selv om jeg elsker ham, og vi er almindeligt kærlige i det daglige. Så jeg lever et godt liv næsten uden sex, for den type sex, han tilbyder, er jeg ikke så meget til mere. Hvad gør man så? Det er, som om andre voksne synes, man SKAL have et sexliv, selv når man snart bliver 50. Jeg har fået andre interesser, jeg glæder mig over. Jeg vil ikke ofre mit familieliv for sex med en anden, men undrer mig over, hvorfor vi dikteres, at det behov skal være så vigtigt. Der er jo så meget, man er nødt til at rette lidt til for at få livet til at fungere. Kompromiser, der må indgås. Men det kan sagtens være et skønt liv alligevel. Men jeg er selvfølgelig en smule betænkelig ved, om han kan nøjes med det i længden. Og han bliver nok ikke en mere øm elsker af at se porno – det er sjældent på kvindens præmisser. Hvad siger du? Kan man leve på den måde, til døden os skiller, eller hvad er psykologernes og sexologernes erfaringer?

Mvh kvinde i velfungerende og kærligt parforhold

Kære kvinde i et velfungerende og kærligt parforhold

Du spørger, om man kan leve på den måde, du beskriver i dit brev, til døden jer skiller. Svaret må være: Ja, selvfølgelig kan man det – hvis altså begge parter er indstillet på, at det er sådan, sexlivet ser ud for dem, ser jeg ikke noget problem ved det.

Når man har været sammen med den samme partner i mange år, kan seksualiteten forandre sig til en mere stille størrelse. For kvinder kan det bl.a. hænge sammen med, at vi er noget længere om at blive klar til samleje, hvilket naturligvis gør, at en hurtig hen over køkkenbordet ikke fungerer længere. For mænd kan det hænge sammen med, at det bliver mere besværligt at få rejsning. Det taler de ikke ret gerne om, og måske er det der, porno kommer ind i din mands liv? For når rejsningen bliver sværere at mønstre, kan porno være en ”let” vej til lyst frem for at skulle forandre sig og erkende, at sex skal være noget andet, end det var engang.

Du dækker dig ind under, at det er kravene fra omverdenen, der får dig til at tænke over, hvordan dit sexliv er i ægteskabet. Hvis det generer dig med andres fordomme, kan du så ikke holde den information for dig selv og så ellers gå lykkelig videre uden at forholde dig så meget til, hvor ofte du og din mand dyrker sex?

Din frygt er, at hvis du vælger ikke at kæmpe for dit sexliv, vil det så være tilfredsstillende for din mand at være gift med dig resten af livet? Og så er vi der, hvor vi startede, og mit svar til det spørgsmål kunne være: Jo, måske vil din mand på et tidspunkt begynde at søge andre steder hen, hvis han ikke kan få lov til at dyrke sex med dig. Så spørgsmålet, du nok er nødt til at stille dig selv, kunne være: ”Er jeg villig til at tage den chance?” Er det nu, ved knap de 50 år, at du træder i karakter, kaster genertheden over bord og begynder at insistere på, at også dine behov er vigtige?

Jeg tror, det er muligt at arbejde for et mere ømt og kærligt sexliv, også selv om din mand ikke umiddelbart forstår det lige nu. Selvfølgelig har han potentiale til det. De fleste elsker at ligge tætte og bare mærke hinandens kropsvarme, at gå i bad sammen og at ligge på sofaen sammen. Måske har din mand en meget fastfrosset forestilling om, hvad sex er, og sådan en forestilling kan tage lang tid at moderere. Måske tænker han, at han overhovedet ikke er en mand, hvis han ikke konstant er i en knaldebevægelse? Det koncept kan ændres. Og jeg tænker, at det er der, du kan begynde jeres nye sexliv – med varme og kærtegn, der ikke nødvendigvis betyder et knald, men som handler om at være fysiske og at være tætte på hinanden.

En idé kunne være, at I beslutter jer for, at I to gange om ugen skal bruge 1-2 timer på at være tætte fysisk. I behøver ikke at dyrke sex i de timer, I skal bare sidde tæt sammen i sofaen, ligge i ske eller gå i bad, eller hvad I kan finde på for at mærke hinandens kroppe. Det eneste krav skal være, at I er sammen og tæt på hinanden fysisk, så I på den måde vedligeholder jeres kærlighedsforbindelse.

Kærlig hilsen Renée

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Skal jeg give mit parforhold en chance til?

SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her