Alessandra Gigi Staunstrup
Interview

Alessandra vågnede, da han lå oven på hende: "Jeg var afklædt fra livet ned"

13. april 2022
af Stinne Kaasgaard
Foto: Mathilde Schmidt
Kan man kræve retten til sin egen krop, når man selv har valgt at smide tøjet? Det spørgsmål stiller tidligere stripper Alessandra Gigi Staunstrup i en ny bog. Her fortæller hun om gråzoner og grænseløs adfærd i stripbranchen og advarer samtidig mod at romantisere den.

Opdateret: Alessandra har senere fortalt sin historie i en ny TV 2-dokumentar, hvor en lang række andre kvinder også står frem med deres historier om de københavnske "klubkonger"

En sommerdag i 2017 sad Alessandra i sin vindueskarm i sit lejede værelse på Østerbro i København kiggede ud over Ryparken med støjen fra Lyngbyvejen i baggrunden og diskuterede med sig selv, om hun skulle springe eller ikke springe.

Hun var netop blevet fyret fra sit job som stripper på den eksklusive stripklub Mirage. Den, der ligger i Nørregade i København ved siden af natklubben Arch. 

Her havde hun i 4,5 år tjent op mod 60.000 kroner om måneden på at smide tøjet og give ‘lap dances’ til blandt andet kendte og velhavende forretningsfolk, som ofte tog fra Arch og direkte til Mirage for at holde efterfest til synet af "pigerne", som de blev kaldt, i frækt, men delikat, undertøj. 

Mirage var i en helt anden liga end Lady Love på Vesterbro, hvor hun begyndte som stripper som 21-årig. Lady Loves facade var "fake forgyldt", der var leopardprint på væggene og røde velourtæpper på gulvet.

Mirage var classy. Minimalistisk indrettet med smagfuld belysning og abstrakt kunst på væggene. 

Dørmanden var klædt i jakkesæt og befandt sig bag en disk – ikke som på Lady Love, hvor han sad på en barstol for enden af en trappe.

Derfor var Alessandra også langt hen ad vejen glad for sit job og sit liv. Det troede hun i hvert fald.

 

– Jeg havde virkelig svært ved at lytte til min krops signaler. Jeg anede ikke, om jeg kunne lide havregryn eller cornflakes til morgenmad. Det skræmte mig rigtig meget.

– Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle have det sådan her, siger Alessandra og fortæller, at hun hele sit liv har haft svært ved at mærke sig selv.

Derfor har hun også skiftet navn – og identitet – flere gange.

"Sandra" var hende, der passede sine små søskende som 12-årig, "Nikkie" hed hun, når hun stod på podiet, "Nikoline", når hun privat lå sammen med en mand i en dobbeltseng, og i omtalerne på nettet hed hun "Gigi".

I dag har hun fundet sig til rette som Alessandra Gigi Staunstrup, og det er også det navn, som hun netop har udgivet bogen "Nøgen - mit liv som stripper" i.

Men hun arbejder stadig på at finde ud af, hvem hun egentlig er. 

Kvælertag og drukfester

Alessandra blev født i 1991, og forældrene blev skilt, da hun var et par år, så hun husker ikke, at de var sammen. Hun husker derimod, at hun besøgte sin far, som blev fastligger på en campingplads i Helsingør. 

Han havde tatoveringer, åben skjorte og lange guldkæder, som hang mellem brysthårene.

"Jeg har tit tænkt, at hans sømandsstil var hans forsøg på at virke lidt mere eksotisk, end han i virkeligheden var," skriver hun i bogen.

 

metoo stripbranchen alessandra gigi staunstrup

Som barn fandt hun sin far sjov og charmerende, når han inviterede børnene på campingpladsen til "pandekagefest" med Britney Spears for fuld udblæsning, og de fik lov at klatre i træer, bade i poolen og være længe oppe.

Men i virkeligheden var han mere et "socialt tilfælde", for mens børnene legede, drak de voksne sig fulde.

Som regel drak hendes far øl i stedet for at spise morgenmad. 

Hjemme hos sin mor gik det bedre, men kun indtil Alessandra var 10 år, hvor hendes mormor døde. Derefter udviklede hendes mor et eskalerende alkoholmisbrug.

Ofte forsvandt hun halve og hele dage og nætter, så Alessandra måtte ud og lede efter hende på de lokale bodegaer.

Samtidig måtte hun fra hun var 12 år tage sig af sine lillesøstre Katya og Simona som var tre og ni år yngre end hende. Hun sørgede for, at de kom op om morgenen, skiftede ble på den mindste og sendte den ældste med bus til skole. 

Når de manglede mad, var Alessandra ind i mellem heldig at finde sin mor på en bar og lokke nogle hundrede kroner ud af hende.

Andre gange måtte de gå i skabene og spise f.eks. pomfritter fra fryseren med kagecreme i stedet for mayonnaise.

– Jeg kan ikke huske den periode særlig godt. Det er meget blurry og diffust det hele. Min søster og jeg husker de samme ting på hver vores tidspunkt.

– Hvis jeg husker, at noget er sket, da jeg var 14 år, så husker Katya, at hun var 10 år, hvor jeg jo har været 12. Det var ren overlevelse, siger Alessandra om de år.

Alessandra Gigi Staunstrup

Aktuel med bogen "Nøgen - mit liv som stripper".

Født i 1991 på Nørrebro og opvokset i bl.a. Frederikssund og Avedøre.

Arbejdede som stripper på stripklubberne Lady Love på Vesterbro og Mirage i indre København fra hun var 21 til hun var 27 år.

Bor i dag i Hillerød, hvor hun læser til socialrådgiver.

 

Moren havde ofte mænd på besøg i huset, og da Alessandra var 11-12 år, kunne hun finde på at kalde hende ind i stuen om aftenen, hvor hun skulle gå op og ned ad gulvet.

– Jeg var tidligt udviklet, og mænd fandt mig ret hurtigt attraktiv. Min mor var meget stolt af netop mit udseende og ville gerne vise mig frem.

– Hun så ikke, hvor dysfunktionelt det var at vise sin pre-teenagedatter frem til voksne mænd, siger Alessandra, som ser på episoderne som grænseoverskridende, men ikke som et overgreb.

– Jeg følte mig ikke tilpas i det, så der var jo nok noget i mig, som vidste, at det var forkert. Men jeg fik jeg jo min mors anerkendelse, som var så vigtig for mig, fordi jeg aldrig følte mig anerkendt af hverken hende eller min far.

– For min mor handlede det bare om at vise sin smukke datter, og jeg tror ikke, at hun vidste, hvor ubehageligt det var for mig.

Samtidig lærte Alessandra allerede på det tidspunkt, hvilken magt hendes udseende og krop havde, og at den havde værdi i sig selv, når hun nu ikke følte, hun havde det i øvrigt.

– Jeg lærte meget hurtigt, at den måde, jeg fik kærlighed og anerkendelse på, var via mit udseende. Jeg fandt tidligt ud af, at jeg havde en særlig evne til at fascinere. Jeg blev aldrig den bedste til at danse på et podium, men jeg kunne dreje mænd om min lillefinger, siger hun.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Situationen hos moren blev gradvist værre og værre. Når hun drak, kunne hun finde på at tæske løs på datteren for øjnene af de mindre søstre, tage kvælertag på hende eller banke hendes hoved ind i væggen.

Alessandra blev derfor smidt ud af sin mor med jævne mellemrum, hvorefter hun endte hos sin far og hans drukfester på campingpladsen, indtil hun stak af til sin mor igen.

Sådan pendulerede hun frem og tilbage, indtil hun var omkring 16 år, hvor hun blev smidt endeligt på gaden, bogstavelig talt, med sine søstre på 14 og 8 år. De tre børn blev alle anbragt uden for hjemmet derefter.

Drugrape på Strandvejen

Alessandra begyndte som stripper i 2013. Hun kunne allerede dér tælle til en hel del mindre gode år i sit dengang bare 21-årige liv, men i dag står dette år som et af de værre. 

Inden for få måneder døde hendes far, en gammel ven blev stukket ned og dræbt, og hendes kæreste var hende utro. Alessandra boede derfor mere af nød end af lyst hos sin mor, som stadig kæmpede on/off med sit misbrug. 

Derfor havde hun heller ikke travlt med at komme hjem, da hun en aften var på Hard Rock Café med nogle kolleger fra stripklubben Lady Love, hvor hun på det tidspunkt arbejdede som bartender.

På et tidspunkt fik de en besked om, at der var FCK Guldfest på natklubben Zen. De interesserede sig ikke for fodbold, men tænkte, det var meget sjovt på en "dødkedelig søndag i maj".

Jeg var afklædt fra livet og ned, men jeg kunne ikke gøre noget. Hverken bevæge mig, skrige eller gøre modstand

Alessandra mødte en fyr, hun kendte perifert, som spurgte, om hun med til morgenfest i en lejlighed på Strandvejen.

– Da vi kom op i lejligheden, sad der to fyre i en meget lækker strandvejslejlighed. Men der var nærmest helt tomt. Kun to stole og nogle kasser, der blev brugt som bord.

– Inde i det andet rum lå en madras på gulvet. I dag havde det nok hejst et rødt flag hos mig, at der sad to fyre sent om natten i en dyr lejlighed uden møbler.

Minderne er slørede fra den aften.

– Jeg kan huske, at jeg fik en drink og blev ekstremt træt. Min ven foreslog derfor, at vi sov der et par timer, inden vi kørte hjem. Jeg var så tung og slap, at han måtte støtte mig, så jeg kunne komme ind på madrassen i rummet ved siden af.

Hun vågnede ved, at en af de to fyre fra lejligheden lå oven på hende.

– Jeg var afklædt fra livet og ned, men jeg kunne ikke gøre noget. Hverken bevæge mig, skrige eller gøre modstand. Jeg kunne kun mærke, at mine øjne blev fyldt med vand.

Hendes ven fik afbrudt overgrebet og kørte hende hjem.

metoo stripbranchen alessandra gigi staunstrup

Til at begynde med så hun ikke episoden som et overgreb.

– Jeg tænkte, om jeg på et tidspunkt den aften selv havde bedt om det. Jeg blev ved med at lede efter en indikation på, at jeg selv havde været med til det. Jeg skammede mig, fordi jeg jo selv var taget med videre.

Derfor meldte hun det heller ikke til politiet i første omgang. Hun lukkede i stedet ned for tankerne om det. 

Alessandra mødte sin bekendte, som havde stoppet overgrebet, nogle gange derefter, men de talte aldrig om episoden. Tre måneder efter døde han af hjertestop.

– Det var først, da han døde, at jeg blev rigtig ked af det. Først der begyndte jeg at tænke, at jeg nok egentlig havde været udsat for et overgreb. 

Hun gik derfor til politiet for at forsøge at melde det.

– De var faktisk søde nok, men problemet var, at der ingen fysiske beviser var, og mit vidne var dødt, så der var ikke noget, de kunne gøre.

Overgrebsmanden var, som hun også fortæller i bogen, en højtplaceret ansat hos en af dem, hun kalder "klubkongerne" i København. Men hun nævner ingen navne i sin bog. 

– Det er vigtigt for mig at fortælle, hvad jeg var udsat for, men hvis jeg nævner navne, vil det tage fokus. Deres navne er ikke vigtige for at fortælle min historie og erfaringer fra det københavnske jetset og stripbranchen, siger hun.

Et liv i luksus og g-streng

Mens Alessandra befandt sig i en stor krise som følge af overgrebet, kærestens utroskab og bruddet med ham og hendes fars død, forekom livet som stripper mere og mere interessant. 

Som bartender havde hun set, hvordan "pigerne", som de blev kaldt, levede et liv i luksus med champagne, dyre tasker og betalte middage på Café Victor.

– Jeg manglede penge, men jeg savnede også bekræftelse og anerkendelse. Jeg havde set pigerne på afstand fra baren og tænkt, hvor fantastisk det måtte være at blive forgudet på den måde, som de blev.

– Og så tjente de jo absurd mange penge. Så da jeg var allerlængst nede, tænkte jeg: Hvorfor ikke?

Samtidig havde hun behov for at flygte fra alting. 

– Jeg så, hvor nemt det var at flygte fra virkeligheden i dyr champagne. Jeg følte nok, at der var en form for prestige i at drikke mig fuld i champagne til 5.000 kroner frem for at drikke papvin fra Netto, så det var ikke lige så skamfuldt for mig, og jeg tænkte det ikke som et misbrug.

– Men det blev det, siger Alessandra, som godt ved, at vejen til misbrug er kortere for en, der som hende har to forældre, der selv har kæmpet med alkoholmisbrug.

Hun havde som bartender fundet ud af, at hun var god til at tale med mændene, og at hun fascinerede dem.

Samtidig vidste hun allerede fra sin position i baren, at strip handlede om meget andet end uskyldig dans i g-streng og "lap dances" i private rum med behørig afstand mellem "pigen" og "gæsten".

– Det er på en måde fint, at man gerne vil opretholde en illusion om, at der er grænser og klare regler, for det er jo sådan, det burde fungere. Men det er bare ikke sådan, virkeligheden er.

Allerede den første aften oplevede hun, at en gæst overskred reglerne om ikke at røre ved hende. 

– De spørger aldrig først. Når de betaler for en "private dance" i et aflukket rum, går mange bare ud fra, at det er ok at røre ved vores bryster og baller. Og selv hvis de ved, at de ikke må, gør de det alligevel.

 

metoo stripbranchen alessandra gigi staunstrup

Stripklubejerne så også gennem fingre, når gæsterne befamlede "pigerne".

– Jeg fik bare at vide, at jeg ikke måtte have sex med gæsten. Og at hvis politiet kom, skulle jeg gå en meter tilbage.

– Hvis jeg var mindre end en meter tæt på, blev det set som prostitution og stedet set som et bordel. Men der er ingen steder, hvor de regler bliver overholdt. Du kan ikke give en "lap dance" på en meters afstand.

Champagnepigerne

Nogle gange forsøgte hun at sige fra, men mange gange undlod hun at tage kampen.

Det var den eneste måde, Alessandra kunne fortsætte det luksusliv, hun hurtigt vænnede sig til, hvor designerstiletter og -tasker fyldte garderoben, og hun ikke længere behøvede at bekymre sig om penge, som hun altid havde gjort tidligere. 

Da Alessandra seks år senere blev fyret fra Mirage, var det netop, fordi hun forsøgte at holde længere på en gæst, der havde bestilt en "private dance".

Han var træt og bad om noget "opkvikkende", så hun havde knust et par Panodiler og bildte ham ind, at det var kokain. Gæsten opdagede det, blev rasende og truede hende, så hun måtte tilkalde vagten.

Det lykkedes hende at komme af med posen med knust pulver, men det var blevet fanget på et overvågningskamera. 

Der er mange gråzoner i stripbranchen, men man må ikke give gæsterne stoffer. Heller ikke knuste Panodiler, viste det sig. Heller ikke for at opnå det, som er hele indtjeningsgrundlaget ved at strippe.

– Strip handler om at få gæsten til at købe "private dances" og derefter få ham til at blive længst muligt. Det er det, klubberne og pigerne tjener penge på, forklarer hun.

 

Når man er stripper og har indvilget i at smide tøjet for penge, mener mænd pludselig, at det er okay at røre ved en uden at spørge

Indtjeningen er afhængig af salget af primært champagne til gæsterne, som sælges til langt over markedspris. Hvis gæsten vil blive længere, skal han købe mere champagne.

Ellers bliver han smidt ud. Sådan var det på Lady Love, og sådan var det på Mirage. Det var også derfor, Alessandra mange gange accepterede, når de – selv om det officielt ikke var tilladt – rørte ved hende.

– Gæsterne vil gerne føle, at de er noget særligt. Når jeg sagde: "Normalt må du ikke det her, men fordi det er dig, er det ok," følte de sig specielle. Og når en mand føler sig speciel, er min erfaring, at han er mere tilbøjelig til at blive, købe mere champagne og måske også stikke 500 kroner ekstra i trussen på dig.

Pretty Woman-drømme

Men selv om Alessandra i vid udstrækning fandt sig i, at gæsterne befamlede hende på bryster og bagdel, når hun var alene med dem, var hun meget opmærksom på ikke at overskride sin egen grænse.

– Jeg ville gerne sælge mest muligt champagne, for så fik jeg en højere løn, men jeg ville ikke krydse grænsen til prostitution, som for mig var samleje eller anden seksuel kontakt som oralsex. 

 

Hun oplevede nogle gange, at gæster ikke kunne styre sig og sneg fingrene ned i trusserne på hende og en enkelt gang op i hende, hvor hun i dag ville ønske, at hun havde tilkaldt en vagt.

– De episoder så jeg som overgreb, for det var ikke tilladt, og det var ikke noget, jeg indvilgede i. Men mine grænser var efterhånden så udviskede, at jeg havde svært ved at mærke dem.

Hun meldte dem derfor heller aldrig. Hvis en gæst blev truende, var der en diskret alarmknap, hvor hun kunne tilkalde en vagt, og gæsten blev smidt ud. Mere skete der ikke.

I dag ser hun med større alvor også på de mange, mange gange, hvor gæster rørte ved hende uden at spørge eller ikke respekterede et nej. 

– Jeg så det dengang som et overgreb, jeg begik mod mig selv, fordi jeg tillod det og gik hjem med en dårlig følelse. I dag ved jeg godt, at det også var et overgreb fra deres side, for de spurgte jo ikke om lov.

Hun sammenligner det med, hvis en fyr umotiveret går hen til en fremmed kvinde og tager hende på brysterne.

Selv om det sker oftere, end det burde, er der alligevel, om ikke andet disse år, kommet en ny samtale om samtykke og MeToo, som gør, at det ikke accepteres.

– Når man er stripper og har indvilget i at smide tøjet for penge, mener mænd pludselig, at det er okay at røre ved en uden at spørge.

Det skete, ikke ofte, men fra tid til anden, at Alessandra fandt en fyr så interessant, at hun tog med ham videre efter sin stripvagt. Typisk på et eksklusivt hotel.

Det er ellers ikke sådan, at der er en "typisk gæst" på stripklubber - alt efter, hvor eksklusiv klubben er, kommer der alt fra "håndværkere og familiefædre til forretningsfolk og kendte". 

Men der var en del udenlandske forretningsfolk, og de lokkede med gyldne løfter, som holdt Alessandras "Pretty Woman"-drøm i live.

– Jeg drømte helt klart om at blive reddet af prinsen på den hvide hest. Jeg romantiserede hele lortet og håbede sådan, at det ville ske for mig.

– Jeg var jo tidligere bare en lille, lidt chubby pige fra Nordvest, og pludselig havde jeg en stilling, hvor jeg blev forgudet og bejlet til, så jeg var jo fuldstændig betaget af det, siger hun.

En farlig branche

Siden hun sad med benene dinglende ud over vindueskarmen, har Alessandra gået i terapi. Det første år brugte hun på at klarlægge sin barndom, som stod alt andet en klar for hende.

– Jeg har ikke kunnet mærke mig selv i rigtig mange år. Jeg har ikke mærket mig krop og mine følelser, og jeg har fuldstændig negligeret min intuition. Der skal rigtig meget til i dag, før jeg synes, at noget er ekstremt.

Alessandra oplever ofte, at folk spørger, hvordan hun kan stå på sine ben i dag. Det kan hun, men også kun lige.

– Jeg er ekstremt stædig. Jeg har skullet rejse mig igen og igen og har ikke haft andre muligheder end at gøre det, så det er jeg blevet virkelig god til.

– Men jeg er også ekstremt sårbar, jeg kæmper med min selvrespekt, og jeg finder mig i for meget. Jeg bliver for eksempel alt for længe i relationer, som ikke er særlig gode for mig.

Terapien har fået hende til at anerkende, at hun har været udsat for en lang række traumer, men det har ikke fået dem til at forsvinde.

– Jeg lider af angst for at miste og er enormt bange for at blive forladt. Det traume sidder meget dybt og kommer jo af, at min mor forlod mig mange gange og gik på druk, hvor hun lovede at komme hjem, men hvor jeg hver gang var i tvivl, om jeg nogensinde ville se hende igen, siger hun.

 

Hvem er det lige, jeg skal komme til, hvis jeg bliver udsat for et overgreb? Strippernes fagforening?

Sideløbende med terapien er hun begyndt at læse til socialrådgiver med håbet om at arbejde som privat ekstern konsulent, som kan hjælpe kommuner i sager som hendes egen, hvor hun oplevede, at ingen greb ind trods talrige indberetninger. 

Alessandra håber samtidig, at hun med sin bog kan være med til at kaste lys over en branche, som hun mener er overset i MeToo-bevægelsen.

– Jeg vil gerne fortælle om en branche, hvor regler bliver brudt og grænser bliver overskredet igen og igen, og stripperne intet kan stille op.

– Hvem er det lige, jeg skal komme til, hvis jeg bliver udsat for et overgreb eller anden grænseoverskridende adfærd? Strippernes fagforening? Det kunne jeg godt tænke mig, at vi talte mere om, siger Alessandra.

Hun oplever, at mange ser strip og i øvrigt også nyere tendenser som "sugardating" og kvinder, der laver amatørporno på OnlyFans, som uskyldige eller harmløse. Det vil hun gerne advare imod.

– Jeg går meget ind for, at du skal gøre, hvad du har lyst til. Hvis du har lyst til at have en profil på OnlyFans eller være sexarbejder eller stripper, så gør det. Men det er vigtigt for mig at fortælle, at der er en bagside.

– Hvis du ikke har mentaliteten til det eller har lavt selvværd og problemer med at sætte grænser, så kommer det til at ødelægge dig.

Hun oplever, at mange, som hende selv, ikke er kommet ind i stripbranchen af de rigtige årsager.

– Jeg var dødulykkelig, da jeg begyndte som stripper. Det er en altædende branche, hvis du er sårbar.