8 tips: Sådan undgår du stress efter ferien
Foto: Panthermedia
Undgå stress efter ferien
Når vi kommer hjem fra ferie og har haft en god en af slagsen, er vi forhåbentlig endt helt nede i gear. Dér, hvor det vigtigste, hjernen kredser om, er, hvad vi skal grille til aftensmaden, og om vi skal spille ludo eller matador. Og så kan det være en ubehagelig oplevelse at vende tilbage til arbejdet. Eller rettere: Hvis den arbejdsplads, du tog på ferie fra, er kilde til stress, går der ikke lang tid, før stressen indfinder sig igen.
– Som regel er vi afslappede den første og måske også den anden uge, men så rammer virkeligheden med et brag, siger ledelsesrådgiver og forfatter til bl.a. bogen ”Mindfulness i hverdagen” Charlotte Mandrup.
Her får du hendes 8 råd til alle dem, der har haft en dejlig ferie, og som gerne vil højne arbejdsglæden og mindske stressen, når ferien er slut.
1# Hold fri – også fra telefonen
Engang var det sådan, at når du gik hjem fra arbejde klokken 16, så var du færdig. Du havde fri. Sådan er det ikke længere. I dag har mange af os både pc og mobil, der gør det muligt at arbejde hjemmefra (og mens vi køber ind, henter børn, kører i bil osv.), og dermed kan vi nemt komme til at arbejde hele tiden. Og det kan give stress. Så når der på den måde ikke længere er naturlige grænser for arbejdslivet, er vi nødt til at sætte vores egne grænser og lave vores egne regler for, hvor tilgængelige vi vil være, og hvor meget vi vil arbejde, når vi har fri – medmindre det hele skal flyde sammen.
Sådan gør du:
Sæt dine grænser på den måde, der passer til dig og dit liv. Har du f.eks. en arbejdstelefon, kan det være en rigtig god idé, du anskaffer dig en privattelefon, som du bruger, når du har fri. For det er svært for rigtig mange af os ikke at tage arbejdstelefonen, når den ringer – og det er noget, der stresser, når vi f.eks. står i børnehaven og er ved at hente vores barn. Der er også nogle, der vælger at lade deres arbejdstelefon ligge i bilen eller i arbejdstasken, som de så stiller fra sig, når de kommer hjem, for på den måde at adskille, hvad der er arbejde, og hvad der er privat.
Overvej også, hvordan du tackler din arbejds-pc, hvis du har den med hjem og bruger den til private ting. Det kan f.eks. være, du gør det til en vane ikke at tjekke mails efter klokken 18, eller endnu bedre: At du investerer i din egen pc.
LÆS OGSÅ: Har du stress? Her er faresignalerne
2# Husk: Det er bare et arbejde
Mange bliver stressede, fordi de ikke synes, de løser deres opgaver godt nok, og derfor går de faktisk konstant rundt og er bange for at blive fyret. Men styr den frygt! Husk: Det er bare et arbejde. Mange har den holdning, at arbejdet er vores livsgrundlag, men det er det ikke. Der er mange andre faktorer, der har afgørende betydning for dit liv: din krop, dit helbred, din familie, dine venner, samfundet omkring dig osv.
Sådan gør du:
Mind dig selv om, hvorfor verden ikke går under, hvis du bliver fyret.
3# Drop følelserne
Mange af os har det med at tillægge vores arbejdsplads alt for stor betydning og forventer os for meget – f.eks. at det er et sted, hvor vi også får opfyldt vores sociale behov. Det gør os endnu mere sårbare, når det kommer til stress, fordi vores følelser er vævet ind i det. Det hører sig f.eks. ikke til at diskutere sin skilsmisse med sine kolleger og forvente følelsesmæssig støtte. Selvfølgelig skal du sige, hvis du ligger i skilsmisse, og det påvirker dit arbejde, så du kan få hjælp til dine opgaver, men lad være med at lægge op til en snak om følelser. Arbejdspladsen bør være et følelsesmæssigt frirum. Du kan forvente af nære venner og familie, at de sætter dig forrest, men du kan ikke forvente det af kollegerne.
Sådan gør du:
Træk følelserne tilbage, og sig til dig selv hver morgen: Det er et arbejde, og jeg vil gøre det godt og bevare et professionelt forhold til mine kolleger.
4# Pas på dig selv
Mange har en antagelse om, at hvis de lige giver lidt ekstra på deres arbejdsplads, så får de også lidt ekstra i den anden ende. Som om chefen er en slags far eller mor, der holder øje og yder omsorg og fritager dig for ansvar, når det er nødvendigt. Men det kan du ikke regne med. Den relation, du indgår i på din arbejdsplads, er af juridisk og økonomisk karakter. Der står intet i din kontrakt om omsorg. Derfor er det i sidste ende heller ikke din leder, der skal tage ansvar for dit helbred (og dermed dit stressniveau) – det er dig selv.
Sådan gør du:
Lad være med at give mere til jobbet, end det har krav på, og sørg for at forventningsafstemme med chefen, så I er enige om, hvad der skal laves.
5# Husk nydelsen
Hvis vi skal have energi til det liv, vi lever, så er vi nødt til også at huske at nyde, når vi har fri. På den måde kan der komme balance i forhold til anstrengelserne. Lige nu er vi midt i en sundhedsbølge, hvor meget nydelse er blevet fjernet fra os – faktisk er vi nået dertil, hvor vi har lært, at en broccolismoothie er lækker. Det er den jo ikke! Nydelse er nydelse for nydelsens skyld. Der kan være kage, is, massage, rødvin eller sågar en cigaret. Altså noget, vi gør, som hverken er fornuftigt eller sundt, men som bare er ren nydelse. Det giver en følelse af frihed, som er vigtig, hvis vi lever et liv i ”hamsterhjulet”, fordi der med frihedsfølelsen også følger en fornemmelse af at have kontrol over situationen – og jo mere kontrol, des mindre risiko for stress.
Sådan gør du:
Find din yndlingslast, og stå ved den – hele livet. Også selv om den er usund.
LÆS OGSÅ: Derfor er alenetid vigtigt
6# Drop den dårlige samvittighed
Dårlig samvittighed og stress går hånd i hånd, men du kan ikke bruge den dårlige samvittighed til noget. Det er ikke nogen retningsgivende følelse og leder dig ingen steder hen, derimod er det en følelse, du straffer dig selv med. Så drop den dårlige samvittighed. Det er måske lettere sagt end gjort, men det handler om følelsesmæssig modenhed.
Sådan gør du:
Tag ansvar for de valg, du træffer. Når du f.eks. vælger at gå to timer tidligere fra arbejde for at være sammen med din familie, så vær voksen og stå ved det.
7# Tag kroppen med på arbejde
Byder arbejdsdagen på stress, er der flere ting, du kan gøre for at få kroppen og hjernen ned i gear.
Sådan gør du:
Tag nogle dybe åndedræt helt ned i maven. Man ved, at det omgående påvirker centralnervesystemet, så du bliver roligere. Al fysisk bevægelse kan også være med til at eliminere tanker, der kører i ring. Så gå en lille tur i arbejdstiden (brug evt. din frokostpause), så du kan slippe tankerne om alt det, du skal og bør. En anden metode til at slippe tankerne er at lægge afstand til dem. Det er nemlig ikke selve tankerne, der stresser dig. De er de følelser, der opstår i forbindelse med tankerne. Derfor kan det også hjælpe, at du ikke hænger fast i tankerne. Og hvordan lader du så være med det? Prøv at se tankerne som en larmende bus, der kommer kørende forbi. Du skal ikke gå ind i dem, men bare registrere: Nå, dér kommer de. Igen!
8# Brug de muligheder, du har
Vi er så privilegerede herhjemme. Vi har masser af valg, og der er masser, vi kan gøre anderledes, hvis vi er villige til at betale prisen – nemlig sætte vores levestandard ned. Men ofte lever vi med tunnelsyn og ser ikke alle de muligheder, vi rent faktisk har.
Sådan gør du:
Brug feriens afslutning som anledning til at få kigget nærmere på dit liv. Er det, som du gerne vil have? Eller er det nu, du skal holde et års orlov? Eller måske gå ned i tid for at få mere tid til det, du gerne vil, og så droppe det nye køkken?
Om eksperten
Charlotte Mandrup er ledelsesrådgiver og forfatter til en række bøger, heriblandt ”Mindfulness i hverdagen” og senest ”Vær professionel – Lad følelserne blive hjemme”. Se mere på Charlottemandrup.com