Paris Hilton om seksuelt misbrug: "Min barndom blev stjålet fra mig"
Foto: Tom Williams/AP/Ritzau Scanpix
– Meget sent om natten omkring klokken tre eller fire om morgenen, hentede de mig og andre piger og tog os ind i det her lokale, og så udførte de medicinske undersøgelser på os.
Sådan lyder den skræmmende beretning fra den 41-årige Paris Hilton i en artikel, der blev publiceret i New York Times tirsdag.
I artiklen fortæller hotelarvingen endnu en gang om de traumer, hun blev udsat for, mens hun var studerende på kostskolen Provo Canyon i Utah.
– De ville få os til at lægge os på bordet og så stikke deres fingre ind i os, og jeg ved ikke, hvad de lavede, men det var helt klart ikke en læge.
– Det var virkelig skræmmende, og noget jeg havde blokeret i mange år, men det kommer tilbage hele tiden nu, og jeg tænker på det.
– Nu, hvor jeg ser tilbage på det som voksen, så var det helt klart seksuelt misbrug.
Dansk voldtægtssag skriver sig ind i fortællingen om et "ubehageligt mønster"
Også på Twitter har Paris Hilton delt sine tanker og følelser om sin tid på kostskolen fra helvede.
– Jeg græder, mens jeg skriver det, fordi ingen – især ikke et barn – burde blive seksuelt misbrugt. Min barndom blev stjålet fra mig, skriver hun i et opslag.
Paris Hilton (tv.) og søsteren Nicky Hilton. Paris Hilton var en rebelsk teenager og blev derfor sendt væk på kostskole.
Foto: Schwarzwîlder/AP/Ritzau Scanpix
Skulle disciplineres
"Cooking With Paris"-stjernen blev som 17-årig sendt på kostskole i den amerikanske delstat Utah, fordi hun var en rebelsk teenager.
Derfor blev hun indskrevet på en skole, der skulle hjælpe med at lære den rebelske unge dame noget disciplin og mental udvikling. Meget tyder dog på, at det langt fra den oplevelse, som Hilton-forældrene havde håbet, det ville være.
– Det skulle være en skole, men fokus var slet ikke undervisningen. Fra det øjeblik, jeg vågnede, til jeg gik i seng, blev jeg konstant skreget op i ansigtet, det var konstant tortur, har Paris Hilton tidligere fortalt i forbindelse med dokumentarfilmen "This Is Paris".
– Personalet sagde forfærdelige ting. De fik mig konstant til at have det dårligt med mig selv, og de mobbede mig. Jeg tror, deres mål var at bryde mig ned. Og de misbrugte os fysisk, slog os og kvalte os. De ville indgyde frygt i os, så vi blev for bange til ikke at adlyde dem, fortæller hun om de traumatiserende oplevelser.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.