Annonce
Liv
8. december 2025

Oh Land om datters alvorlige sygdomsforløb: ”Det liv, vi havde, blev for evigt forandret …”

I et nyt Instagram-opslag fortæller Oh Land for første gang om sin datters alvorlige sygdomsforløb. ”Vi glæder os til at vende ryggen til angsten …” skriver hun.
Af: Redaktionen
I et opslag fortæller Oh Land, at hendes nyfødte datter er blevet ramt af en sjælden og aggressiv kræftsygdom.

I et opslag fortæller Oh Land, at hendes nyfødte datter er blevet kureret for en sjælden kræftsygdom.

Foto: Søren Jul Lamberth

Sangerinden Nanna Øland Fabricius, der er kendt som Oh Land, har delt en dybt personlig opdatering på Instagram om en voldsom periode for hende og hendes familie.

I opslaget fortæller hun, at hendes nyfødte datter Bellis for nogle måneder siden ramt af en sjælden og hurtigvoksende kræftsygdom.

"Det liv vi havde, blev for evigt forandret da vores lille familie blev ramt af alvorlig sygdom og vores vidunderlige nyfødte pige, pludseligt skulle kæmpe mod en sjælden og hurtigvoksende kræftsygdom," skriver Oh Land blandt andet i opslaget.

Ifølge opslaget har familien været igennem et intensivt behandlingsforløb på Rigshospitalet, men heldigvis med et positivt resultat:

"Nu er vi igennem behandlingerne og de har virket som planlagt. Kræften kan skride ad helvedes til.(...)", "Bellis er rask. Bellis er klar til livet," lyder det fra Oh Land.

Annonce

Sygdomsforløbet forklarer samtidig, hvorfor Oh Land tidligere på året trak sig fra sin rolle som dommer i 'X Factor '– en beslutning, hun dengang beskrev som nødvendig af ”personlige årsager”.

Oh Lands lille pige kom til verden i sommer og blev dermed tredje medlem af en søskendeflok med to storebrødre.

Til slut i opslaget beder Oh Land og hendes partner om fortsat ro omkring familien:

"Nu skal vi som forældre lande på vores ben igen."

Du kan se hele opslaget her:

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.