
Så skete det endelig: Oh Land deler stor nyhed

Oh Lands tredje barn meldte i weekenden sin ankomst.
Foto: Mikael Rieck
På juli måneds varmeste dag fik den danske sangerinde Oh Land, der i privaten går under navnet Nanna Øland Fabricius, sit livs bedste hotdog.
Det afslører hun i et Instagram-opslag, hvor hun deler en video af sig selv i en hospitalsseng med en hotdog i hånden og et smil på læben.
Og smilet var ekstra stort den dag, hun havde netop sin nyfødte datter i armene.
"Velkommen til vores verden lille smukke pige. Og kæmpe tillykke til dine to stolte storebrødre," skriver hun videre.
På årets Roskilde Festival holdt ikke kun Oh Land sig fra alkohol – det gjorde hendes mand også - klar til at kunne tage bilen, hvis den lille pludselig besluttede sig for at melde sin ankomst.
Fødslen lod vente på sig, så parret nåede at nyde festivalstemningen – og nu kan de glæde sig over familieforøgelsen.
Oh Land har i forvejen sønnen Svend med sin tidligere mand, Eske Kath, som hun var gift med fra 2013 til 2017.
I 2020 fik hun søn nummer to med med kæresten Adi Zukanović, der også er musiker.
Denne artikel blev første gang bragt hos Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Læs mere om: