Tænker mænd på andet end sex? Ja, fodbold og måske karrieren. Han tænker i hvert fald mere på sex end dig
Kærlighed og sex

Tænker mænd på andet end sex?

20. december 2012
af Terje Nordberg
foto: All Over
At manden tænker og føler med de nedre regioner har længe været en mere eller mindre uofficiel hemmelighed. Men tænker mænd på andet end sex? Og er der virkelig så stor forskel mellem kønnene?

Tænker mænd på andet end sex?

En kvinde kiggede en gang ind i mandens hjerne: "Hallo, er her nogen?".
Der blev stille i det store, tomme rum, men så hørte hun nogle spinkle stemmer svare nede fra skridtet: "Ja, vi er hernede!"

Tænker manden på andet end sex? Ja, fodbold og måske karrieren. Han tænker i hvert fald mere på sex end dig, og det skyldes jo hans huleboerfortid (som han ikke helt har forladt!), hvor det handlede om at sprede
sin dyrebare sæd og helst befrugte så mange unge, avledygtige hunner som mulig. Faktisk er han klar til at stikke banditten ind i alt som er 37 grader varmt.

Fordomme er der nok af. Men passer de? Og hvad foregår der egentlig inde bag pandelapperne på hankønnet? Det har vores venner på Tidens Kvinder kigget nærmere på…

Mandens seksuelle hjerne
Mænd har rent faktisk langt flere end bare tre-fire hjerneceller, og de befinder sig nøjagtig på de samme steder som hos kvinderne. Nogle foroven. Nogle forneden. Alligevel er der forskel på softwaren.
Begge køn er født med en særlig evne til at registrere og reagere på seksuelle signaler. Heteroseksuelle mænds signaler er primært visuelt kodet og rettet direkte mod kvinden. En mand kan derfor hurtigt blive tændt af et enkelt signal, f.eks. et par bryster, som sidder/ vipper/hænger på en bestemt måde, en velformet røv eller et særligt blik.

Heteroseksuelle kvinders signaler er naturligvis tilsvarende rettet mod manden, men lige så mange vender indad mod hende selv. Det betyder, at kvinden skal dreje på flere knapper og tager derfor længere tid at blive tændt. Hun slikker sig sikkert om munden ved synet af en lækker cowboybukserøv, men det er ikke nok til at åbne for sluserne. Noget andet er det, hvis han OGSÅ har en dyb, rolig stemme, er god ved dyr og har humor. Hvis stemningen også er den helt rigtige, ja så er hun solgt til stanglakrids.

Men kvindens hjerne skal så at sige "løftes" over en tærskel, hvor flere input skal være til stede. F.eks. tror mange mænd, at en fugtig skede er et sikkert tegn på, at kvinden har lyst og er klar. Det er dog en kedelig forenkling. Evnen kan være der, men lystens glødelampe behøver slet ikke at være tændt af den grund. Der skal mere blus på.

MERE FRA TIDENS KVINDER: Få 15 frække fif på sms

Størrelsen og gørelsen - igen, igen
Hvorfor er han så optaget af størrelsen? Er det ikke bare for barnligt? Kvinderne har jo for længst fortalt, at det netop ikke er størrelsen, men gørelsen det kommer an på. Tør han tro på hende? Ikke helt, for langt inde i den primitive hjerne hos enhver moderne mand ligger der en erindring om den gang for længe siden, da pikken var et adelsmærke. I oprejst tilstand var den en kraftfuld hegnspæl, som signalerede til andre hanner: Hertil og ikke længere! Dette er mit territorium, og her er min hun! Og det vigtigste af alt, signalet til den udkårne: Se mig! Jeg er klar!

Og når han sådan gik rundt og viftede advarende med den, stod de andre hanner rundt om og tænkte enten: "Den kan jeg sagtens klare", eller "her kan jeg vist ikke være med". Ikke så sært, at drenge og mænd i brusebad er opmærksomme på hinanden(s). Sådan er det bare.

Hvad kan kvinderne så gøre for at gøre ham rolig og glad? Svaret er enkelt. Ros den! Snak om den! Elsk den! Vis, at den er præcis sådan, som den skal være! Fortæl ham så, hvordan han bedst skal bruge den. Han vil elske dig længe og inderligt for det.

Er mænd mere jaloux?
Det er en almindelig opfattelse, at mænd er mere jaloux, når det gælder seksuel utroskab, og kvinder overfor den følelsesmæssige del af det. Forskerne har altid hævdet, at dette stammer fra vore behårede forfædre og -mødre.

Hvis en kvinde er seksuelt utro, vil en mand være mindre interesseret i at få børn og blive hos hende, og hvis en mand er følelsesmæssig utro, vil kvinden miste hans støtte til omsorg og opdragelse af afkommet.
Argumentationen er velkendt, men moderne studier af jalousi viser modstridende resultater. Flere internationale undersøgelser bekræfter godt nok den herskende teori og påviser det bl.a. ved, at blodtryk og puls hos mandlige forsøgspersoner stiger markant, når de ser film og billeder, der viser seksuel utroskab.

Men interessant nok reagerer de kvinder, som udsættes for samme test, på nøjagtig samme måde. Men de reagerer lige så kraftigt på situationer med følelsesmæssig utroskab - en reaktion man ikke ser i den mandlige gruppe. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at mænd i faste forhold ruller deres forsvarsværker i stilling, når de står over for fremmede frugtbare kvinder. De virker åbenbart som en trussel overfor hans faste forhold. Omvendt for de frie mænd, som netop tænder ekstra på den frugtbare hun. En interessant detalje, som viser, at mænd ikke er rene sex-dyr.

LÆS OGSÅ: Dét ønsker din mand sig - i sengen

Maskulin og kvindelig drivkraft
De fleste mennesker vil være enige i påstanden om, at mænd er mere aggressive og konkurrenceprægede, mens ord som følelsesmæssig og omsorgsfuld passer bedst på kvinder. Hvorfor mon?
Svaret er testosteron, som er det mandlige kønshormon, der står for de alle de traditionelle maskuline dyder. Af den grund er der flest mandlige boksere, bjergbestigere, voldsforbrydere og virksomhedsledere. Men testosteron driver også kvinder frem - seksuelt, karrieremæssigt og sportsligt.
Vi lever heldigvis i en tid, hvor både mænd og kvinder får plads til at være hele mennesker. Kvinderne stormer frem og erobrer de maskuline bastioner og får adgang til de samme fornøjelser OG problemer.

Kønsforskningen bekræfter i disse år denne udvikling og bidrager til, at der kommer flere nuancer i debatten. Der er derfor grund til at tro, at mænd og kvinder rummer nøjagtig den samme portion vrede. De udtrykker den bare forskelligt.

Undergravende strategier, sladder og hævnaktioner hører til mange kvinders repertoire, mens mænd er bedre til at gå direkte på sagen. I den forbindelse har man undersøgt mænds og kvinders vredesudtryk overfor henholdsvis svagere og stærkere personer. Heller ikke her er der forskel. Begge køn reagerer skarpere og mere direkte overfor svagere personer, mens de forholder sig mere tilbageholdende, når vreden skal rettes opad i hierarkiet.

Magt og utroskab
Den seneste tid har været fyldt med mediehistorier om magtfulde mænd med lidt for løse lynlåse. Men er kvinderne ikke lige så gode om det? Jo. Ingen er mere utro eller tændt på at være det end mennesker generelt i magtfulde positioner.

En stor del af forskningen på dette felt har, indtil nu, kun handlet om mænd, og holdningen har derfor været, at kønnet er den stærkeste indikatorer på utroskab. Men nyere forskning stiller skarpt også på magtfulde kvinder, og her ser man nøjagtig den samme adfærd: Fordi kønsforskellene forsvinder mere og mere i det moderne samfund, og magtfulde kvinder får indflydelsesrige poster i samfundet, vil kvinders adfærd også på dette område nærme sig mænds.

Mennesker med magt ser sex alle vegne. Der er ingen kønsforskel. Langt mere afgørende er, om du er en letlevende personlighedstype eller ej. Der ses dog lidt flere letlevende mænd end kvinder.
Men så igen. Der er lige så stor variation indenfor kønnene, som kønnene i mellem. Og det spiller også en rolle, hvor attraktiv man selv er. Men kun hvis man er mand. Der er en vis kønsforskel, viser det sig. Attraktive, magtfulde mænd ser nemlig ud til at have lettere ved at lade sig friste til at udnytte deres magtposition til at skaffe sig seksuelle eventyr end attraktive og magtfulde kvinder - og har derfor større potentiale for at være utro.

LÆS OGSÅ: Forskere: Dét vil mænd ha'!

Sex opfylder flere behov
Udviklingen fra abe til menneske har tilsyneladende udstyret os med to uafhængige motivationssystemer,
når det drejer sig om sex. Det ene har at gøre med kortvarige forhold. Simpel sex. Naturen kalder, og det skal være nu! Her står moderne mænd og kvinder nogenlunde lige. I mange miljøer ser det faktisk ud til, at det er kvinden, som er mest udfarende i det seksuelle spil.

Det andet handler om behovet for at indgå i og bevare længerevarende forhold. Èt er, at hanner og hunner skal parre sig så ofte som muligt for at bringe sunde gener videre. Noget andet er, at det både på savannen og i det moderne, pulserende samfund kan betale sig at holde sammen i et fast forhold.
Ofte vil de to motivationssystemer fungere fint sammen. Man er tiltrukket af sin partner OG dyrker sex i et fast forhold. Dette er udfordringen for både mænd og kvinder.

LÆS OGSÅ: Ved du, hvad et TENGA-æg kan?

Læs også