https://imgix.femina.dk/media/2b887b32d47049df9e664ca0d6ae7c52.jpg
Kærlighed og sex

Sex med en ny partner - sådan bliver det godt for jer begge

7. september 2011
af Helle Hertz, Tidenskvinder
I skal have sex for første gang. To kroppe mødes og skal lære hinanden at kende kan være vildt kikset eller helt fantastisk

I har set hinanden flere gange nu, I har flirtet, holdt i hånd og ikke mindst kysset som gale. Og dét kan han godt finde ud af. Så dine forventninger til den forestående lagengymnastik er store. Men der er også mange tanker, der flyver gennem dit hoved: Hvad nu, hvis han ikke er en god elsker? Hvad nu, hvis han synes, jeg ikke er sexet nok? Hvad nu, hvis han ikke kan få den op at stå? Hvad nu, hvis han ikke kan lide den måde, jeg slikker pik på? Osv. osv.

Det at være intim med en person, man ikke kender rent kropsmæssigt og seksuelt, kan godt være lidt akavet - og samtidig vil vi gerne tage os godt ud i sengen første gang.


Find inspiration til dit
sexliv i Qshoppen

Men prøv at slippe bekymringerne - hvis du følger de simple råd på de næste sider, er der en god chance for, at du slipper godt af sted med din første gang sammen med en ny partner.

Læs også: Få hjælp til din orgasme del 1

RÅD NR. 1:
SKAB DE RIGTIGE OMGIVELSER
Når han nu endelig skal have lov til at være sammen med dejlige dig, hvorfor så ikke sørge for, at omgivelserne også er helt rigtige? At gøre det i en bil eller i skoven eller tage en hurtig quickie i omklædningsrummet i tøjbutikken er altid sjovt og spændende, men ikke oplagt til første gang.

Gå ud og spis sammen, drik evt. et glas vin eller to for at løsne op for stemningen, eller endnu bedre: Lav mad sammen derhjemme, nyd den og et godt glas vin, mens du fl irter forførende med ham. Sørg for, at der er tændte stearinlys, indbydende (og rent) sengetøj og måske lidt lækker baggrundsmusik. Så er rammerne sat til en romantisk, intim aften og nat.

RÅD NR. 2:
TAG DET ROLIGT
Hvis I har gået og bygget op til det helt store knald, ligger det måske lige for, at I bare fl år tøjet af hinanden og går direkte til hovedretten. Men faktisk er det meget bedre at tage det stille og roligt første gang. Giv dig tid til at læse hans signaler for, hvad der virker og ikke virker på ham. På den måde kan du nemmere tilfredsstille ham fra starten af.

Hvis han under forspillet skubber på for at komme hurtigt videre i teksten, så stop ham ved at gribe ham om håndleddene, og kys ham dybt og inderligt. De fl este mænd kan nemlig ret godt lide, når en kvinde viser, at hun (også) kan styre i sengen - og det viser også, hvad du vil. Samtidig vil spillet mellem heftig petting og kys sørge for, at I holder dampen oppe længere.

Læs også: 11 tips fra bøsserne

RÅD NR. 3:
HOLD IGEN MED AKROBATIKKEN
Du har måske lyst til at imponere ham ved at smide alle dine vildeste sex-moves på banen med det samme, gå i spagat og springe rundt som en anden gymnast. Men det kan altid vente, til I kender hinanden lidt bedre.

Hvis du forsøger dig med alle mulige mere eller mindre vilde manøvrer og krumspring, vil du ikke kunne nyde jeres første gang lige så meget. Der er intet galt i at holde sig til de mere traditionelle stillinger de første par gange, så I begge kan føle jer trygge. Når I har lært hinanden lidt bedre at kende, kan I begynde at eksperimentere og krydre akten med nye og spændende positioner, legetøj, frække ord og meget, meget mere.


Find dit sexlegetøj i
Qshoppen

RÅD NR. 4:
SIG, HVAD DU KAN LIDE
Det er en myte, at mænd kun tænker på deres egen tilfredsstillelse. De fl este mænd tænder meget mere på at se, at du er ophidset - og kan lide det, han gør ved dig. Da han ikke har været sammen med dig før, skal han lige vænne sig til, hvordan du reagerer i sengen og afkode dine signaler og lyde. Så det er vigtigt, at du sætter lyd på - på alle mulige måder.

Husk at rose ham og fortælle ham, hvis han gør noget, du rigtig godt kan lide. Det ryger som regel direkte ind på "sex-kontoen" til næste gang, I skal være sammen. Og lad for guds skyld være med at fake noget, du ikke kan lide (heller ikke orgasmerne!). Det er sværere at ændre på senere, end det er at lære ham noget helt nyt.

Find alt hvad du mangler til at spice dit sexliv op på Tidens Shopping.

RÅD NR. 6:
EVALUÉR BAGEFTER
Når I så ligger ved siden af hinanden, svedige, udmattede og forhåbentlig tilfredsstillede, kan det være rigtig hyggeligt at snakke om, hvad I hver især godt kunne lide - men selvfølgelig uden at det bliver alt for pædagog-i-plenum-agtigt.

Kritisér aldrig, men fortæl ham, hvad der virkelig tændte dig undervejs - både om det han gjorde ved dig, og hvordan du følte det. Og spørg ham så om det samme. På den måde skaber I et intimt samtalerum, hvor der er plads til at snakke åbent om tingene. Og tit kan det at snakke om sex føre til mere sex, fordi I bliver liderlige af at snakke om lyster og fantasier.

RÅD NR. 5:
ACCEPTÉR PINLIGE EPISODER
Selvfølgelig vil vi gerne ses som de rene sexgudinder, men faktisk er det bedst, hvis du lægger den forventning på hylden med det samme. Det er stressende nok at være sammen med en ny elsker, fordi du bekymrer dig om, hvad han vil synes om dig.

Læs også: Det mener han i virkeligheden om dig i sengen

Det kan som regel ikke undgås, at der kan opstå nogle "hovsa'er" undervejs som f.eks. skedeprutter, at han mister rejsningen, eller der kommer sære svuppe- og smaskelyde fra jer undervejs. Hvis du har en legende og humoristisk tilgang til hele situationen, bliver det også meget nemmere at tackle, hvis der sker noget uventet undervejs.

Hvis han f.eks. fjumrer med at få din bh af, så hjælp han kærligt på vej i stedet for at lade ham bakse med den og gøre sig selv til grin. Rigtig mange af sådanne ting kan reddes, hvis du viser, at du er helt cool med det - og I griner af det sammen.

Læs også