Kærlighed og sex
16. marts 2023

O.C.-stjerne fik sin første orgasme under sex som 38-årig – og det er ikke så vildt, som det lyder

O.C.-stjernen Rachel Bilson afslører i sin podcast, at hun første gang oplevede at få en orgasme med en partner, da hun var 38 år gammel.
Af: Signe Larsen
Rachel Bilson

Foto: Jean-Baptiste Lacroix/AFP/Ritzau Scanpix

I det nyeste afsnit af podcasten “Broad Ideas”, fortæller den 41-årige skuespiller Rachel Bilson, at hun først som 38-årig oplevede at få en orgasme under penetrationssex. Det skriver Page Six.

Bilson og hendes gæst, komiker Whitney Cummings, taler videre om emnet, og Cummings fortæller også, at det først lykkedes hende som 40-årig, efter hun stoppede på hormonprævention.

– Jeg kunne gøre det med mine hænder når som helst, siger hun, hvortil Rachel Bilson svarer:

– Selvfølgelig, ja. Men ikke med en penis oppe i sig.

– Er det ikke vildt? tilføjer hun.

Selv om vi uden tvivl er glade på Bilsons vegne nu, er det faktisk ikke så unormalt, at kvinder ikke får orgasme under penetrationssex. Desværre.

Der mangler nemlig en afgørende detalje, når det handler om kvinder, sex og orgasmer: Orgasmekløften.

Undersøgelser viser, at mænd i højere grad opnår orgasme under sex end kvinder. Orgasmekløften eller "The Pleasure Gap" er et begreb, som dækker over den store forskel der er i antallet af orgasmer som henholdsvis mænd og kvinder i heteroseksuelle forhold opnår.

Undersøgelser viser, at 95 procent af de danske mænd "altid" eller "næsten hver gang" opnår orgasme under penetrationssex, mens tallet kun er 65 procent for kvinderne.

Så nej, det er faktisk ikke så “vildt”, at Rachel Bilson har måttet vente 38 år på oplevelsen med en partner.

Ifølge mediet VICE viser en undersøgelse fra 2017 af 1.055 kvinder i alderen 18 til 94 i hele USA, at kun 18,4 procent af kvinderne kunne opnå orgasme alene gennem penetrationssex.

Hvis man inkluderer kvinder, der opnår orgasme under samleje med klitorisstimulering involveret, springer det tal til 37 procent.

Anden forskning tyder på, at mellem 50 og 60 procent af kvinder aldrig vil få en orgasme under samleje. Færre kvinder vil komme under penetrationssex i deres levetid end dem, der ikke vil, hvilket faktisk betyder, at Rachel Bilson er en af de heldige.

Læs mere om:

Læs også