Mistrives din mand? Få to eksperters bud på hvorfor – og hvordan du kan hjælpe ham

Sexologen: ”Parforholdet bliver den ventil, hvor mandens utilfredshed får afløb”

Jesper Bay-Hansen taler med mange mænd. Han møder dem, når de kommer til hans klinik. Ofte har deres koner sendt dem, fordi de har sat stolen for døren: Nu må han gøre noget ved sit liv.

– Når manden kommer ind ad døren til mig, har han et konkret problem med sig. Det kan være, han har mistet lysten til sex eller har rejsningsbesvær. Men når jeg spørger ind til problemet, er virkeligheden som regel mere kompleks, og det konkrete problem viser sig at være et symptom på, at han er i en midtlivsfase.

Jesper Bay-Hansen er en af forfatterne bag begrebet ”midtlivsfase”. Ifølge ham er denne fase dels præget af den 45-60-årige mands eksistentielle overvejelser, dels af de hormonelle forandringer, der foregår i hans krop (som Søs Wollesen taler om længere nede. Jesper uddyber, hvad de eksistentielle overvejelser handler om:

– Børnene er flyttet, og han skal genfinde sig selv og kærestekærligheden til sin partner. Han er måske utilfreds med sit arbejde og mangler glæde og en oplevelse af mening. Han har ikke sat sig nogle nye mål, der passer til det liv, han har nu.

– Jeg oplever, at nogle mænd har en sårbarhed midt i livet, og svære følelser bliver nemt kanaliseret ud i irritation, frustration og vrede. Nogle mænd trækker sig tilbage og isolerer sig. Det er heller ikke helt sjældent, at manden bruger alkohol som en måde at håndtere svære følelser på.

– Mange mænd har på sin vis en mere usund måde at reagere på end kvinder. Kvinder søger i højere grad hjælp og taler med deres veninder. Jeg ser mange eksempler på, at den frustration og vrede, der ikke er legal for manden at vise på sit arbejde, bliver kanaliseret ud i hans parforhold. Parforholdet bliver den ventil, hvorigennem utilfredsheden får afløb.

Nøglen til samtalen

Det er den situation, ”midtlivsmanden” kan stå i. Det store spørgsmål er: Hvad skal vi kvinder stille op med ham? Her er gode råd fra Jesper Bay-Hansen:

– Først og fremmest må du som kvinde udvise mod til at starte en samtale. Mod handler ikke om ikke at have frygt, men om at gøre noget alligevel – selv om du føler frygt. Jeg har indtryk af, at mange par er bange for, hvor samtalen vil ende, og så tænker de, at det er bedre at holde sin mund. Men det er farligt at lade stå til.

– For det andet er det vigtigt, at du ikke tager patent på sandheden, for det får din partner til at stejle. En nøgle til den gode samtale er, at du deler, hvad du oplever. At du siger til din partner: ”Det virker på mig, som om du ikke trives, kunne du sætte et par ord på, hvad det handler om?”, eller: ”Kan du dele, hvad du savner, længes efter eller drømmer om?”. På den måde inviterer du din partner ind og bliver katalysator for en samtale, hvor I knytter bånd til hinanden på et dybere plan, end I ellers ville have gjort.

– De fleste skænderier starter med, at man kritiserer den andens adfærd og følelser. Jeg har hørt en kvinde sige: ”Du kan ikke være bekendt at være sur, når vi har det så godt”. Den kvinde kritiserer jo sin mands følelser, og det er ikke vejen til den gode samtale.

– Til sidst vil jeg foreslå dig som kvinde at udvise taknemmelighed for det, din partner gør og er. Beder du ham om at ordne vasketøj, må du leve med den måde, han gør det på. Hvis alt skal være så perfekt, bliver man træt og opgivende. Hvis du har tilgangen ”find fem fejl” i forhold til din partner, så bider han det måske i sig, og du ender med at få en sur mand!

Et begreb, der går igen, når Jesper Bay-Hansen kommer med gode råd til, hvordan vi får et parforhold til at fungere, er ”den gode kærlighedspleje”. Den handler blandt andet om, at hvis den ene mistrives, har man en forpligtelse til at udvise positiv nysgerrighed og opmærksomhed. Han uddyber:

LÆS OGSÅ: Parterapueten: Sådan kommer I videre efter en krise i parforhold

Giv, hvad du selv vil have

– Jeg ser, at når det går galt for mange par, er årsagen ofte, at de holder op med at interessere sig for hinanden, og at de tager hinanden for givet. Det røde flag er, når man ikke længere er nysgerrig. Det er vigtigt at spørge ind til hinandens liv – også når det handler om sexlivet. Alt for mange par har rutinesex eller leverpostejssex, som mange kalder det. Sex bliver bare noget, man gør. Som et program, man løber igennem, på samme vaneagtige måde, som hvis man tømmer en opvaskemaskine.

For at komme ud af rutinen foreslår Jesper Bay-Hansen, at vi bruger den positive nysgerrighed og spørger hinanden: ”Hvad kan du godt lide lige for tiden?” Eller: ”Kan jeg overraske dig med en seksuel tjeneste?”.

– Seksualitet er jo ikke en stationær størrelse. Den ændrer sig igennem livet. Det, man kunne lide som 40-årig, er man måske ikke interesseret i som 60-årig. Det er vigtigt at tune sig ind på hinanden og være åbne for de ændringer, der sker med os. Når det handler om sexlivet, så er et godt budskab, at det meget ofte er sådan, at man skal prøve at give sin partner det, man selv gerne vil have. Så kan man nå langt sammen – og undgå for megen surhed.

LÆS OGSÅ: Randi og Claus har opskriften på livslang kærlighed

Lægen: Mænd, der rammes af overgangsalder, lider ofte i stilhed

Han er blevet mere gnaven og har ændret sig. Han har fået mandebryster og lidt ekstra fedt på sidebenene. Han er træt hele tiden, og han har ikke den samme lyst til dig som tidligere. Og måske er I også begyndt at trække jer væk fra hinanden. Lyder det bekendt? Så er din mand muligvis ramt af overgangsalderen. For ligesom kvinder går mænd – tro det eller ej – også det igennem.

– Mange har måske hørt om mandens panikalder eller midtvejskrise, men de færreste kender baggrunden for, hvorfor han pludselig søger væk fra familien, bliver mere følsom og begynder at tænke over, hvem han er, og om han har opnået det, han ville i livet, siger Søs Wollesen, der i mange år har beskæftiget sig med mænd og kvinders overgangsalder. Hun uddyber:

– Nogle mænd går i gang med at træne, spise anderledes og prøver i det hele taget at ændre på ting i hverdagen for at komme overens med de ændringer, de mærker. Det sker, fordi de ikke helt kan forstå de reaktioner, de oplever i deres indre. Ligesom med kvinder er der nogle mænd, der ikke mærker meget til det, mens andre er hårdt ramt. Men de, der er ramt, lider ofte i stilhed – fordi hverken de selv eller andre ved, at overgangsalder eksisterer for mænd.

Det kan ligne stress

Søs Wollesen forklarer, at de fleste mænd slår symptomerne hen med ”jeg er bare træt, og jeg har nok lidt for meget om ørerne”. Det kan også ligne symptomer på stress, og der er faktisk mange mænd, der scorer højt på depressionsskalaen.

– Men det skyldes de spørgsmål, der er i de benyttede spørgeskemaer, og ofte ikke, at der er tale om en reel depression, siger Søs Wollesen og fortsætter:

– Jeg har spurgt mange, om deres medicin mod depression har virket efter hensigten. ”Nej, ikke rigtigt”, er det svar, jeg ofte har modtaget. Så årsagen til symptomerne skal søges andre steder.

Mænds overgangsalder kan begynde allerede i slutningen af 30’erne, hvor testosteronproduktionen typisk falder med 1,0-1,5 procent om året. Hos nogle mænd kan hormonniveauet falde så drastisk, at de får voldsomme symptomer. Mandens livsstil er altafgørende for, hvor stor mængde af frit testosteron der er i blodbanen. Jo sundere han lever, og jo mere han træner, jo mere frit testosteron har han og hans krop at arbejde med. Og vi skal tage hormonerne alvorligt, mener Søs og forklarer:

– Kønshormonerne er nogle af de stærkeste hormoner, vi har, og når de kommer i ubalance, kan det have en negativ indflydelse på alle andre hormoner. Ja, man kan få mandebryster, hedeture og ølmave, men man kan også få stofskiftelidelser, der kan påvirke organerne, og et forhøjet blodtryk, der kan påvirke hjertet, karrene og hjernen. Det er selvfølgelig i de ekstreme tilfælde, men det kan ske.

LÆS OGSÅ: Kristina var mor til fem og gift på 20. år, da hun forelskede sig i sin ungdomskæreste

Ingen lyst?

Den psykiske påvirkning har man ikke kunnet påvise videnskabeligt, hverken hos kvinden eller manden, men man kan se, at der er en sammenhæng, fortæller Søs Wollesen.

– Når testosteronet reduceres, har manden ikke længere den samme aggression og det samme drive. Vægten stiger, musklerne bliver svagere, og der skal mere til at øge og vedligeholde muskelmassen. Han oplever måske både for tidlig og for sen sædafgang, og at hans erektioner falder i styrke. Det, der ellers har givet ham noget til hans mandighed, forsvinder, og det kan have en påvirkning på hans mentale sundhed, humør og livskvalitet.

– Så der kan faktisk være noget på spil i forhold til familielivet – og især for parforholdet, blandt andet fordi manglende sexlyst ikke er noget, vi er gode til at tale om. Det er et meget følsomt emne. Jeg har talt med en del mænd, der følte, at de blev ”angrebet”, når de ikke havde lyst, men det er en forsvarsmekanisme, der går i gang. Mandens reaktion i en seksuel situation er jo noget mere tydelig end kvindens. Står den eller gør den ikke – der er ikke noget enten-eller. Det er meget vigtigt at få taget hul på en dialog, for hver især kan gå og konkludere på noget, som de reelt ikke ved er korrekt eller ej.

Det store spørgsmål er så, hvad manden kan gøre, hvis han gerne vil have det godt med sin overgangsalder – og samtidig slippe sin surhed. Søs Wollesen foreslår følgende:

LÆS OGSÅ: Hanne fandt kærligheden på ny: Det kom bag på mig, at det erotisk er så nydelsesfuldt

– Det er en god idé, at han starter med at sætte ind i forhold til kosten. En almindelig vitaminpille og mineraltilskud er en god begyndelse samt omega-3-fedtsyrer, da de understøtter mange funktioner i kroppen, blandt andet hormonproduktionen. Rosenrod blev i sin tid lanceret som ”den grønne viagra”. Den kan også bidrage positivt til mandens vitalitet. Han kan også spise lidt mere oksekød, end han plejer, for der er stoffer i, som stimulerer testosteronproduktionen. Endelig kan han skrue ned for fedt, sukker, alkohol og kaffe.

– Det handler ikke om, at han pludselig skal ud at løbe maraton og leve af grøntsager, men mere om, at han ikke skal spise sovs og kartofler hver dag. Han kan også indføre aftengåture og gerne i et godt tempo, og hvis han vil gøre en mere effektfuld indsats, er styrketræning en stor bidragsyder til at øge testosteronniveauet.

Søs Wollesen har til sidst et godt råd til kvinderne:

– Det er vigtigt, at du ikke presser en masse forandringer ned over hovedet på din mand. Noget, som vi kvinder godt kan være slemme til, ligesom vi kan have det med at konstatere, at det nok er dét eller dét, som er galt. Du skal være den blide hånd i ryggen, der hjælper med at motivere og støtte, så I i fællesskab kan finde en løsning. For netop den mandlige overgangsalder, som for rigtigt mange er noget helt nyt, skal lige fordøjes og accepteres.