Louise Kjølsen er færdig med at give blowjobs uden at få noget igen

Louise Kjølsen er 13 år og med sin mor på besøg hos sine bedsteforældre, da en scene fra et høloft i bogen "Skammerens datter" vækker en følelse i hende, som hun ikke har mærket før.

Scenen i bogen gør hende liderlig, men hun ved ikke hvordan hun skal forløse det. På film har hun set, at det der med sex altid involver penetration, så hun tænker, at det nok er det, der skal til.

Samme år har 13-årige Louise Kjølsen seksualundervisning. To kvinder fra hygiejnemærket Tampax besøger hendes folkeskole og afvikler noget, der mest af alt minder om et reklameevent.

Klassen bliver kønsopdelt og pigerne hører om menstruation, prævention, og en funktionel fortælling om sex, som noget der starter med penetration og ender i eventuelle biprodukter som graviditet og kønssygdomme.

Louise Kjølsen, der i dag er 34, har en kandidatgrad i psykologi, er fjerdebølgefeminist, underviser i twerk og medforfatter til bogen "Ludermanifestet", er heldigvis blevet klogere på sin egen krop og nydelse siden da.

Hun ved, at det ikke skal gøre ondt, når man har sex, at sex bør handle om nydelse og at kvinder har et helt indre nydelsesorgan tilsvarende mandens.

Og den viden burde være delt allerede i seksualundervisningen – det blev den bare ikke for Louise.

– Jeg har lært sindssygt meget om, hvordan en penis bliver stiv og kommer, men jeg har aldrig nogensinde lært, hvad jeg gør ved min egen krop, hvilket betyder, at første gang jeg er liderlig, forsøger jeg at onanere ved penetration med en vibrerende kuglepen. Det er eddermaneme en falliterklæring for folkeskolen, fortæller hun.

I et forsøg på at blive endnu klogere på sex og seksualitet, indtager hun værtsrollen i feminas nye podcast "Ja! Den seksualundervisning vi aldrig fik".

Her inviterer hun sammen med medværten Sebastian Lynggaard, bedre kendt som manden bag Instagram-memeprofilen @herligesvend, gæster i studiet, der kan gøre hende klogere på alt det, hun ikke fik med fra skolens seksualundervisning.

Sex som en performance

Som 18-årig havde Louise sin seksuelle debut med en anden person.

Fra samfundet og popkulturen havde hun påtaget sig en fortælling, om at "den første gang" skal være noget helt specielt, at det helst skal være med én man elsker, og at man skal mindes det resten af livet.

For Louise betød den fortælling, at hun ventede længere, end hun egentlig havde lyst til og selv havde en oplevelse af komme sent på banen i forhold til sine venner.

Hendes første gang levede dog ikke op til fortællingen – det blev et one-night-stand, fordi han droppede hende efterfølgende.

Hun synes, det var pinligt, at hun ikke havde haft sex endnu, og undlod at fortælle ham, at det var hendes første gang.

– Jeg tænkte, at jeg bare skulle lade som om, jeg var rigtig god til sex og gøre ligesom i pornofilm. Så på den måde startede min seksuelle debut lidt skævt, fordi jeg var i præstationsmode.

Der var ikke nogen, der havde fortalt Louise, at sex også skulle handle om hendes nydelse, og ønsket om at gøre det "godt" prægede de første år af hendes sexliv.

– Jeg har brugt lang tid på at knalde på en kedelig måde, da jeg var yngre. Sex var i mange år en præstationskultur for mig, hvor jeg skulle performe og være én, der var rigtig god at have sex med. I stedet for at gå op i at det skulle være rart for mig, hvilket også betød, at jeg har faket så utrolig mange orgasmer.

Det var først, da Louise mødte én, der rent faktisk gik op i at sex også skulle være godt for hende, at hun opdagede, hvad hun var gået glip af.

– En af de afgørende seksuelle epoker i mit liv, var dengang jeg besluttede, at nu er det slut med at sutte pik, uden at få noget igen.

Grænser, samtykke og nydelse

I dag ved Louise, at det vigtige ikke er, hvordan det ser ud, når hun har sex, men hvordan det føles. Hun ville ønske, at nogen havde fortalt hende netop det, da hun havde seksualundervisning.

Oplevelsen af mangelfuld seksualundervisning er Louise Kjølsen ikke ene om.

Ifølge Projekt Sexus, den hidtil største befolkningsundersøgelse om seksualitet og sundhed fra 2019, mener over halvdelen af befolkningen, at de i ringe grad eller slet ikke har kunne bruge den seksualundervisning, de fik i grundskolen, til noget.

Flere efterspørger også seksualundervisning på ungdomsuddannelserne.

Stod det til Louise havde seksualundervisningen også lært hende at seksualitet er mere, end når en mand lægger sig ovenpå en kvinde og at klitoris ikke bare er den ydre lille "ært", men et helt indre nydelsesorgan tilsvarende det mandlige kønsorgan.

Og den skulle også gerne handle om grænser, om samtykke og have lagt kimen for et fælles sprog om sex og seksualitet.

På trods af, at Louise som hvid, heteroseksuel, cis-kvinde, beskriver sig selv som best-case scenario for at modtage den sparsomme undervisning, har hun alligevel følt sig tabt på gulvet.

– Jeg blamer 100 procent dårlig seksualundervisning, at jeg har brugt så mange år af min seksuelle karriere på ikke at nyde sex, fake orgasmer, ikke være opmærksom på mig selv og min krop, men i stedet performe.

Med mangelfuld viden at hente fra seksualundervisningen, var der kun et andet sted, hvor Louise umiddelbart kunne søge viden – porno.

Hun mener ikke, at der er noget i vejen med porno. Det er bare ikke undervisning.

– Porno er en performance, og det gjorde at jeg gik ud og performede sex i stedet for at nyde at have det.

– I porno er der heller ikke eksplicit samtykke, fordi man har aftalt samtykke inden kameraerne ruller, og jeg tror jeg har overskredet mine egne grænser langt oftere, end jeg burde, fordi det jeg har haft at spejle mig i, ikke var virkelighedstro sex.

Når det er svært, pinligt og kikset

Selv om Louise Kjølsen nok altid har været feminist, var det først da hun aktivt selv begyndte at opsøge feministisk viden, at hun lærte helt basal viden om sin krop.

For eksempel, at det kun er 20-25 procent af kvinder, der kan opnå orgasme ved penetrationssex, og at mænd i højere grad opnår orgasme under sex end kvinder – den såkaldte orgasmekløft.

– Det at blive feminist gjorde, at jeg fik noget af den viden, jeg havde brug for, men også en form for berettigelse til at kræve, at sex også skal handle om mig, at jeg gerne må være "besværlig" og at jeg gerne må bede om ting.

Hun troede egentlig selv, at hendes sprog for at tale om sex var godt, måske endda over middel.

Men i arbejdet med podcasten har hun været nødt til at erkende, at hendes sprog halter efter, og at hun er nødt til at tage både folkeskolen og gymnasiet om, når det kommer til seksualkommunikation.

Årsagen er ifølge Louise, at vi som samfund tror vi er åbensindede og gode til at tale om sex. Men i virkeligheden altid taler om sex på den samme måde:

Når det er smukt, når det er vellykket, når det er en præstation, når alle pikke er stive, alle fisser er våde og alle kommer på samme tid – gerne inden for fem minutter, i smuk belysning og med vind i håret.

Den kollektive måde at tale om sex, burde ifølge Louise i højere grad være præget af erfaringsudveksling.

– Jeg savner, at vi taler om alle de andre måder sex kan være på. Jeg savner en samtale, der ikke kun handler om, når det lykkes, men også når det er svært, pinligt eller kikset.

– Jeg savner generelt bare at vi taler om sex, for det, vi taler om nu, er jo ikke sex – det er præstation.