https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2012/oktober/201242loegnep.jpg
Kærlighed og sex

Hvide løgne - Det lyver kvinder om

7. april 2011
af Rikke Hast
Kilde : Tv2.dk
Alle kvinder lyver i ny og næ, men hvorfor lyver vi, og hvad lyver vi typisk om? Se listen over de mest hyppige løgne kvinder bruger her.

Alle kvinder benytter sig af en lille, hvid løgn i ny og næ. Men hvad er det egentlig, vi kvinder lyver om, hvorfor lyver vi, og kunne vi i virkeligheden ikke bare lade være? SØNDAG har set nærmere på kvinders hvide løgne, og kommer også lidt ind på mændenes.

Jeg er ikke sur - løgnen

Din mand har gjort det igen, glemt jeres bryllupsdag. Han spørger: »Du er ikke sur, vel?« hvorefter du vrisser: »Nej, jeg er ikke sur på dig«, drejer om på hælen og går. Er du rigtig i stødet, smækker du også døren efter dig.

Ifølge online-magasinet AskMen.com, der har lavet en opgørelse over kvinders løgne, er netop »Jeg er ikke sur på dig« en af de 5 løgne, vi kvinder oftest bruger. Og indrømmet, det er jo en løgn.

For i virkeligheden betyder denne sætning sagt i forbindelse med en mands glemsomhed eller svigt: "Selvfølgelig er jeg sur på dig - din tåbe."

Når vi tager »Jeg er ikke sur på dig«-masken på, handler det både om at beskytte os selv og undgå konflikt - men også om at undgå at såre andre.

Køb den internationale erotiske bestseller i Qshoppen

Typisk hvid kvinde løgn

"Det er en typisk kvindeløgn af den hvide slags. Og det kan godt være, at lige præcis en løgn som denne ikke er så hensigtsmæssigt, fordi man i den konkrete situation går udenom "den varme grød" og ikke får talt om tingene," siger psykolog Hanne Pedersen fra Psykologerne Vesterbrogade i København og fortsætter:

"Når det så er sagt, så er det kun godt, at vi forstår at bruge hvide løgne, uden dem ville der udbryde verdenskrig. Jeg tror ikke, at der eksisterer en menneskelig relation, hvor der ikke bliver brugt hvide løgne. At lyve handler nemlig i høj grad om omsorg, hvorimod det at være ærlig kan være skånselsløst.

Læs også : Danske kvinder lyver om deres orgasme

Brugen af hvide løgne minimerer sårede følelser

"Mange af vores hvide løgne handler om ikke at såre andres følelser. Det går jo bare ikke at sige: »Den kjole er rædselsfuld« eller »Jeg ved godt, du har brugt timer på at tilberede suppen, men den er simpelthen forfærdelig.« Ligesom man jo heller ikke siger til sin mand, at den præstation, han yder på lagnerne, er yderst mangelfuld. Det handler om vores opdragelse og om empati," påpeger Hanne Pedersen.

Mænds 10 mest brugte løgne

1. Der er ikke noget galt - jeg har det fint.
2. Det her bliver min sidste øl.
3. Nej, din bagdel ser ikke stor ud.
4. Der var ikke noget signal på min telefon.
5. Mit batteri løb tør.
6. Jeg missede dit opkald.
7. Jeg fik ikke for meget at drikke.
8. Jeg er på vej.
9. Det var ikke så dyrt.
10. Jeg sidder fast i trafikken.

Kvinder lyver om prisen

Det med at sige, at noget har kostet mindre, end det i virkeligheden har, er en klassisk hvid løgn. Og egentligt er det jo ydmygende, at man føler, man er nødt til det. Men det er noget, man gør for at undgå at skulle stå skoleret og forklare sig.

Det handler lidt om det samme, når manden kommer senere hjem fra jobbet og siger, at han havde en vigtig opgave, der skulle løses, mens han i virkeligheden lige hyggesnakkede med en kollega og drak en øl," forklarer Hanne Pedersen.

Kvinders 10 mest brugte løgne

  1. Der er ikke noget galt - jeg har det fint.
  2. Denne her er ikke ny - jeg har haft den i evigheder.
  3. Det var ikke så dyrt.
  4. Det var på udsalg.
  5. Jeg er på vej.
  6. Jeg ved ikke, hvad det er - jeg har ikke rørt ved det.
  7. Jeg fik ikke for meget at drikke.
  8. Jeg har hovedpine.
  9. Nej, jeg har ikke smidt det ud.
  10. Jeg missede dit opkald.

Læs også