https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/oktober/2013-43-daarlig-i-sengen-p.jpg
Kærlighed og sex

Her er tegnene på at du er dårlig i sengen

28. oktober 2013
af Lisbeth Madsen, Newsdesk, Aller Media
Foto: shutterstock
Føler du dig overbevist om, at du er en sexgudinde? Tjek disse fem tegn, og se, om du alligevel kan genkende dig selv som en dårlig elskerinde

Måske har du for store tanker om dig selv, eller måske ved du godt, at du ikke ligefrem er fantastisk i sengen. Spot dine svage punkter, og få gode råd til at forbedre dig selv og dine seksuelle præstationer.

Det er det amerikanske kvindenyhedssite iVillage.com der kommer med en udstrakt hånd til dig, der trænger til at blive opdateret på sex-fronten. Her et udvalg af deres bedste råd.

1. Hvis du ikke vil dyrke oralsex

De fleste mænd er både vilde med at få og give oralsex, og hvis du ikke er med på den galej, er det meget sandsynligt, at din mand inderst inde sukker lidt efter det.

Løsning:
Ingen skal tvinges til noget, de ikke har lyst til. Men er det, fordi du ikke har turdet vove dig ud i det tidligere, så sig det åbent, og begynd i det små med kys og smagsprøver, så du langsomt vænner dig til fornemmelsen. Du kan starte med at få et par gode blowjob tricks her.

2. Du har konstant fokus på din krop

Vil du kun have sex med lyset slukket, da din mand så ikke kan se din krop. Eller vil du kun ligge/sidde i bestemte stillinger, fordi du så står mest flatterende frem. Og har du svært ved at holde fokus, fordi du tænker over, om han nu kan se den og den delle eller din appelsinhud? Det kan være et stort turn-off for mænd.

Løsning:
For de fleste mænd er der ikke noget frækkere end en kvinde, der er passioneret omkring sexen - og glemmer alt andet. Drop at være så kropsfikseret. Han er ligeglad. Han vil bare gerne have, at du giver dig hen og nyder jeres udfoldelser.

> Få råd til hvordan du slipper dine tanker fri når i har sex

3. Du taler om din eks' præstationer

Det er i det hele taget dårlig stil at tale rosende om din ekskæreste, når du er sammen med din nuværende. Men i sengen er det helt uacceptabelt. Sæt dig selv i hans sted.

Løsning:
Brug krudtet på at rose ham, du er sammen med nu i stedet for. Er du utilfreds med hans præstation, skal du kommunikere det direkte til ham. Lad være med at drage andre ind i det. Hold i øvrigt samtalen positiv ved at sige, hvad du godt kan lide frem for at sætte fokus på, hvad han gør forkert.

4. Du kører den på rutinen

Er det de samme manøvrer, du gør på lagenet hver gang, og har du efterhånden svært ved at finde lysten frem, så er du sikkert ikke særligt inspirerende at dyrke sex med.

Løsning:
Det er ikke sikkert, at det kun er din skyld, at I er blevet kedelige sammen i sengen. Men en af jer skal jo tage initiativet til at kickstarte jeres sexliv, og det kan lige så godt være dig. Tænk ud af boksen, eller ud af sengen. Tag på hotel, eller benyt andre rum og flader i jeres hjem. Alene det, at I er et nyt sted, kan være med til at gøre det mere frækt.

5. Du er for passiv

Hvis du aldrig tager føringen, og jeres sexliv primært består i, at du stiller din krop til rådighed for ham, når han har lyst, så får du sikkert ikke topkarakterer i sengen.

Løsning:
Din mand har også behov for at føle sig begæret, og det er ikke godt for hans selvtillid, at sex tilsyneladende ikke er noget, du af dig selv har lyst til med ham. Så tag teten for en gangs skyld, og kast dig over ham, når du føler for det.

Læs også