Emmanuel Macron Brigitte Macron parforhold
Parforhold

Frankrigs præsident om forholdet til Brigitte Macron: ”Det er en kærlighed, der var misforstået af mange”

28. april 2022
af Hege Løvstad Toverud, KK.no
Foto: Ritzau Scanpix
"Jeg kommer tilbage og gifter mig med dig," sagde Frankrigs præsident Emmanuel Macron, da han skulle stoppe på skolen, hvor den lærer, han havde et forhold til, arbejdede.

Da Emmanuel Macron i april 2022 blev genvalgt som fransk præsident med 58,5 procent af stemmerne, slog han Marine Le Pen fra det yderste højrefløjsparti Ressemblement National.

Samtidig med at Macron stak af med sejren, som den første genvalgte præsident i 20 år, gik hans kone Brigitte Macron ind i sin anden periode som Frankrigs førstedame.

Og det er ikke en hvilken som helst førstedame.

Ægteparret Emmanuel (44) og Brigitte Macron (69) har gentagne gange været i medierne med deres ægteskab og aldersforskel. Parret blev gift i 2007, i et Frankrig, der måske er kendt for en liberal holdning til ægteskabet.

Aldersforskellen

Femina har tidligere skrevet om, at kærlighed kender ingen alder. For eksempel var sangerinden Beyoncé 18 år, da hun mødte den 12 år ældre rapper Jay-Z. De har holdt sammen siden og har i dag tre børn sammen.

Aldersforskellen har heller ikke haft betydning for den danske sanger Medina, der er ti år ældre end sin mand, eller for ”Kender du typen”-eksperten Anne Glad, der er 13 år ældre end sin kæreste.

Sexolog Sara Skaarup skriver også i en klumme til femina, at ”vi er færdige med at have ondt i røven over aldersforskel”.

Brigitte Macron var fascineret af sin studerende

Brigitte og Emmanuel Macron mødtes, da Emmanuel Macron var 15 år gammel, og Brigitte var hans lærer i drama og litteratur på mellemskolen. Hun var 24 år ældre end sin elev.

I bogen "Emmanuel Macron: A Perfect Young Man" skriver forfatter Anne Fulda om, hvordan Brigitte Macron, der på det tidspunkt allerede var gift og havde børn, tydeligvis var fascineret af sin studerende. Hun udvalgte ofte Emmanuel Macrons digte og læste dem højt for litteraturklassen.

Emmanuel Macron Brigitte Macron parforhold

Emmanuel Macron udviklede også varme følelser for sin lærer, og de to skal ifølge britiske IbTimes have indledt et forhold.

Den seksuelle lavalder i Frankring er 15 år, så der skete ikke noget ulovligt.

Ligeværdige partnere

Emmanuel Macron er søn af to læger, og som 16-årig vandt han en national sprogkonkurrence i fransk. Senere vandt han konkurrencer i klaverspil. Han studerede filosofi og politik, og da han tog eksamen i statskundskab fra det prestigefyldte universitet ENA, var han i toppen af sin klasse.

Brigitte Marie-Claudes pigenavn var Trogneux, og familien drev chokoladefabrikken Trogneux i Amiens. Mens hun underviste Emmanuel Macron på La Providence Catholic School, var hun gift med Andre Louis Auziere. Deres datter gik i Emmanuels klasse, og deres søn var to år ældre end sin kommende stedfar Emmanuel Macron.

Følelserne mellem Brigitte Macron og Emmanuel Macron skulle have opstået, da de øvede teaterstykke ”The Art of Comedy”.

Ifølge IbTimes sagde Brigitte Macron i en dokumentar på tv-kanalen France 3 om sin tidligere elev:

- Vi skrev til hinanden, og lidt efter lidt blev jeg charmeret af hans intelligens. Han var ikke som andre, tilføjede hun og beskrev, at Emmanuel Macron havde modne forhold til de voksne i sit liv, og at han så dem som ligeværdige.

IbTimes skriver også, at avisen Le Parisien har interviewet tidligere klassekammerater til Emmanel Macron, som husker, at Macron hurtigt blev Brigittes yndlingselev.

- I timerne brugte hun ham hele tiden som eksempel. Hun var fuldstændig charmeret af hans litterære talent. Han skrev hele tiden digte, og hun læste dem højt.

I dokumentaren gør Brigitte Macron heller intet forsøg på at skjule sin beundring for Emmanuel Macron.

- Emmaneuls evner er langt over gennemsnittet. Nogle vil hævde, at jeg siger det, fordi vi er gift, men det er læreren, der taler.

Macrons forældre var chokerede

Ifølge forfatter Anne Fulda, forfatter til bogen "Emmanuel Macron: A Perfect Young Man", var Macrons forældre chokerede, da deres 16-årige søn vendte hjem og fortalte om forholdet til den 42-årige lærer.

De reagerede ved at tage deres søn ud af skolen i Amiens og sende ham til Paris for at fuldføre sin skolegang der.

Dokumentaren fra France 3 hævder dog, at det var Brigitte Macron, der fik Emmanuel Macron til at forlade byen og starte i skole i Paris.

Og inden han tog afsted, siges den unge Macron at have lovet læreren: "Jeg vil vende tilbage og gifte mig med dig."

De to holdt kontakten, og Brigitte Macron husker tiden således:

- Vi talte i timevis i telefon, siger hun i dokumentaren, og mener, at Emmanuel Macron vandt hende "ved hjælp af tålmodighed".

Emmanuel Macron Brigitte Macron parforhold

Endelig gift

Brigitte Macron blev skilt fra sin mand, og da Emmanuel Macron blev 18 år, flyttede hun til Paris. De to blev nu et par, og i 2007 blev de gift.

I bryllupstalen, som er en del af dokumentaren fra France 3, takker en rørt Macron gæsterne for at have accepteret dem som par gennem årene, og for at have støttet op om, hvordan forholdet har udviklet sig.

Ifølge IBTimes skriver Emmanuel Macron i sin bog ”Revolution” følgende om sit forhold til sin lærer:

”Det er en kærlighed, der var hemmelighedsfuld, nogle gange skjult og misforstået af mange, før den til sidst tvang sig selv frem.”

Parret har ingen børn, og ifølge economictimes er Emmanuel Macron stedfar til Brigittes tre børn.

Trumps alders-shaming

I Brigitte Macrons periode som førstedame var hun også udsat for bemærkninger om sin alder – også til et statsbesøg af Donald og Melania Trump i 2017.

Emmanuel Macron Brigitte Macron parforhold

Da de fire mødtes på Hôtel National des Invalides, målte USA's præsident Brigitte Macron fra top til tå og sagde:

- Du er i rigtig god form.

Så vendte han sig mod Emmanuel Macron og gentog:

- Hun er i rigtig god fysisk form.

Så kiggede den amerikanske præsident igen på Brigitte Macron og nikkede anerkendende:

- Smukt.

Udtalelsen vakte stor opsigt. Mange tolkede det som age-shaming, og at Trump insinuerede, at Brigitte så godt ud på trods af sin alder.

Det er uklart, hvad Brigitte Macron svarede, men hun tog herefter Melania Trump under armen, og de to holdt sig derefter i baggrunden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

En periode mere i præsidentpaladset

Da Brigitte om Emmanuel nu går ind i sin anden periode i præsidentpaladset Palais de l’Elysée i Paris, har de allerede sat deres præg på præsidentboligen og istandsat efter egen smag.

De har hentet kunst fra Frankrigs statskollektioner og store designere som Louis Vuitton og Chanel låner tøj til Brigitte Macron.  

Emmanuel Macron Brigitte Macron parforhold

Både Emmanuel og Brigitte Macron har adgang til gratis frisør og makeupartist, og præsidenten har også gratis adgang til en af verdens allerbedste vinkældre.

Men præsident Macron har tidligere understreget over for avisen Le Parisien, at præsidentparret selv dækker udgifter som hundefoder og tandpasta.

Artiklen blev første gang bragt på kk.no. Dette er en redigeret version.