Kærlighed og sex
19. juli 2011

Facebook-flirteri fører til hurtigere sex

Flirteri på Facebook og sms får nye par til at dyrke sex tidligere, viser en undersøgelse.
Af: Marie Tromborg, alive.dk
Flirteri på Facebook og sms får nye par til at dyrke sex tidligere, viser en undersøgelse.

Foto Coloubox

Flirt dig til sex

Bliver du også varm om hjertet og får smil på læben, når der tikker en sms-besked ind fra din flirt? Så er du bestemt ikke alene om at blive påvirket af flirteri på skrift.

I hvert fald mener fire ud af fem kvinder og tre ud af fem mænd i en ny undersøgelse, at de hopper i kanen med deres nye kæreste endnu tidligere, hvis de har brugt lang tid på den indledende, digitale, flirt. Det skriver time.com.

Læs også: Så meget af dit liv bruger du på sex

Læs også: sådan inviterer du til flirteri

Hurtigere fortrolige og intime
Det skyldes formentlig, at den digitale kommunikation øger intimiteten mellem to mennesker, og det kan få selv helt nye forhold til at virke ældre og mere intense.

Tidligere tog det automatisk længere tid før den samme intimitet var opnået, da kontakten enten bestod i breve med posten eller et telefonopkald.

I dag behøver vi ikke snakke sammen for at flirte med hinanden. De adspurgte i undersøgelsen svarer, at sms-beskeder er den mest udbredte metode til at holde kontakten. Mændene sms'er 39 procent oftere, end de ringer. Kvinderne er endnu mere telefonsky. De sender sms-beskeder 150 procent oftere, end de ringer.

Læs også:Kørekort til dit parforhold

Sms starter og slutter forholdet
65 procent af de adspurgte er blevet inviteret på en date via sms eller chat. Og når flirten eller forholdet tilsyneladende ofte indledes digitalt, kan det også afsluttes digitalt. 43 procent af kvinderne, og 27 procent af mændene har fået mindst en "jeg-slår-op-sms" fra en tidligere kæreste.

Med Facebook og internettet er det muligt at tjekke sin kommende date ud inden selve daten. Og mere end to tredjedele af de adspurgte har researchet på deres date før stævnemødet. Men research kan hurtigt blive til forfølgelse.

72 procent af de adspurgte har tjekket deres nye partners ekskæresters profiler ud på Facebook, og selv efter et forhold er slut, tøver 82 procent af de adspurgte med at slette deres ekskæreste som ven på Facebook. 75 procent bliver endda ved med at kigge på ekskærestens profil jævnlig.

Det er sundhedsmagasinerne 'Shape' og 'Men's Fitness', der har spurgt 1.200 af deres læsere om deres flirtevaner.

Læs også: 40% er ikke tilfredse med deres parforhold

Læs også: Top 3 over de største turn offs

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.